Ved en rundspørge i efteråret 1996 afviste samtlige mistænkte firmaer, at de aktuelt har gang i produktion eller udvikling af landminer. Ingen af de tidligere producenter har dog fraskrevet sig muligheden for at begynde igen.
Landminer har fanden skabt, men en hel del danske firmaer har hjulpet. Selv om der også i militære kredse er bred enighed om, at miner er et modbydeligt våben, er det en ting de fleste lande bruger og producerer.
Danske firmaers rolle i produktionen af landminer er ikke stor og det danske forsvars arsenaler består overvejende af importerede miner. Al produktion og eksport af våben i Danmark kræver tilladelse og kun et beskedent antal firmaer har haft det.
Aktuelt er det kun det statslige Ammunitionsarsenal, der har produceret færdige landminer. Alle andre firmaer har kun produceret dele til landminer.
Miner i det danske forsvar
Det danske forsvar har et bredt sortiment af landminer, både personel- og panserminer. Den væsentligste forskel er, at de små anti-personelminer kun kan rive benet af et barn. De større panserminer klarer en hel skolebus.
De danske anti-personelminer er nu trukket ud af det danske arsenal og vil blive skrottet. De fleste panserminer vil også blive skrottet i tiden frem til år 2010, men kun for at blive erstattet af nogle nye. Statens Ammunitionsarsenal i Frederikshavn renoverer mineafdelingen for øjeblikket.
Miner til Iran
Danmark har en lang tradition for eksport af landminer. I 1975 var firmaet Jørgen Høyer A/S i Nordsjælland et berygtet navn indenfor våbenbranchen. Jørgen Høyer havde blandt meget andet eksporteret mange hundrede tons
panserminer
til Shahens Iran. Jørgen Høyer A/S har også leveret miner til NATO-lande. Direktør Jørgen Høyer har stort set aldrig produceret andet end våben, men efter konkursen i 1983 og et sidste forsøg med beskæftigelsesstøtte i 1989, har der været stille om ham.
Jørgen Høyer er ikke den eneste eksportør. Nea-Lindberg A/S i Ballerup ejes af F.L. Smidth. De reklamerede i 1991 overfor udenlandske kunder med førsteklasses teknik indenfor elektroniske mine-tændere. Nea-Lindberg producerer minetændere til panserminen M/88 for den danske hær og i 1989 til et dansk-tysk mineprojekt.
En række andre danske firmaer er også med i produktionen af landminer, eller har lyst til at blive det. De sender mine-reklamer til udlandet for at få gang i eksporten. Andre er mere diskrete, så listen er ikke komplet. Den indeholder dog samtlige, der inden for de sidste 25 år har fået officiel tilladelse til mineproduktion.
IC3-miner
Scandia i Randers er mest kendt for IC3-togene. De har ændret ejerforhold nogle gange, men under navnet Ascan Scandia bød de i 1988 sig til for udenlandske kunder. Virksomheden pralede med, at udviklingen af en moderne togproduktion nu havde muliggjort en seriøs militær produktion af blandt andet miner.
Demex Consulting Engineers A/S på Frederiksberg er eksperter i at beregne eksplosioner, og var blandt andet med til at rydde den persiske golf for miner efter Golfkrigen. Mindre positivt er deres udenlandske reklamer i 1991, hvor de praler med udvikling af landminer for det danske forsvar.
Danske firmaer er også eksperter i søminer, et våben der for fiskere og andre søfarende er lige så grusomt som landminen. En lang række danske firmaer er indblandet i udvikling og produktion af en ny avanceret sømine, der sikkert vil blive et nyt dansk eksporteventyr.
Danske landmine-producenter
Mistænkte danske landmine-producenter
Tidligere danske landmine-producenter
Mistænkte danske landmine-producenter, der ikke producerer landminer(!)
Danske landmine-producenter er firmaer, der aktuelt har været indblandet i produktion af dele til landminer.
Mistænkte danske landmine-producenter er firmaer, der ikke har tilladelse til landmineproduktion, men som i andre kilder angive som mineproducenter.
Tidligere danske landmine-producenter er firmaer, der stadig nævnes i medierne som mineproducenter, men som er lukkede nu. Samt firmaer, der tidligere har haft tilladelse til produktion.
Mistænkte danske landmine-producenter, der ikke producerer landminer. Denne gruppe er includeret, da de nævnte firmaer ofte nævnes i pressen som mineproducenter. Den væsentligste grund er at de optræder på Udenrigsministeriets officielle liste over danske eksportører af krigsmateriel, herunder af miner:
"Manufacturer and dealer of military weapons, other than revolvers, pistols and swords, bayonets and the like - bombs, grenades, torpedoes, mines and similar munitions of war and parts thereof; cartridges and other ammunition. Export area: Europe and USA."
(DEX 95).
I teksten er kilderne angivet som eksempelvis (
DEX 95). Forkortelsen referer til kildelisten sidst i denne rapport.
Danske landmine-producenter
Ammunitionsarsenalet
Tuenvej 120, Elling
9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 481 100
Fax: +45 98 480 425
Forsvarsministeriet oplyste for et år siden, at fabrikken ikke for tiden producerer færdige miner, men "ladninger til søminer samt forskellige typer tændmekanismer til miner generelt. Således producerer Ammunitionsarsenalet for tiden en serie på 550 stk. sømineladninger (150 kg.) til det svenske forsvar. Man har desuden i samarbejde med et svensk firma produceret og leveret tændmekanisme til en pansermine til det svenske forsvar. Ammunitionsarsenalet har tidligere produceret pansermine Model 88 til det danske forsvar. Denne produktion ophørte for et par år siden, og der har ikke siden været produceret landminer på arsenalet. Der har ej heller været iværksat afprøvning og demonstration af nye minetyper med henblik på produktion, og der er ikke aktuelle planer om at producere hverken anti-personelminer eller panserminer på arsenalet." (
FOLSP). Den statslige våbenfabrik sidste landmine, "Pansermine M/88", blev produceret i 1992. Fabrikken har ikke lavet anti-personelminer siden 50erne, men renoverede i 1980 "Personelmine M/47" for det danske forsvar.
Der verserer hårdnakkede rygter om at der i efteråret 1994 blev afprøvet en mine, som måske skulle sættes i produktion, hvis der var aftagere - og lige før årsskiftet 94-1995 skulle der have været inviteret gæster til en demonstration af denne. Dette rygte afvises af både fabrikken og regeringen, men folk med tilknytning til Ammunitionsarsenalet fastholder det. Sidste år blev trotylstøberiet, der anvendes til påfyldning af miner, udskiftet til mere moderne udstyr. Ammunitionsarsenalet oplyser, "at AMA IKKE producerer dele til panserminer. AMA samarbejder ikke længere med et svensk firma om tændmekanismer." (301096 Brev til TVP)
Som statslig virksomhed behøver virksomheden ikke tilladelse til våbenproduktion, men til eksport. Der er omkring 270 ansatte.
Yderligere oplysninger kan findes i (
JANIW 91 and 94) og (
JDW 040890).
DEMEX Consulting Engineers A/S
Godthåbsvej 104
2000 Frederiksberg
Tlf: +45 31 108 970
Fax: +45 38 331 317
DEMEX Consulting Engineers A/S producerer ikke miner, men udvikler både personel- og panserminer. Firmaet har ikke tilladelse til at deltage i produktion af miner. Demex er det eneste danske firma, der aktuelt reklamerer med sin indblanding i anti-personelminer. Fra en salgsmanual: "... Product development of anti-invasion mine and measurement of velocity of detonation. Dimension of booster charge, development of explosives train for landmines, for The Royal Danish Ordnance Factory. ... Design and testing of fuze trains ..." (
DDICM 91). Og "... SA Marine AB Sweden (owned by Bofors.). Development of test programme for a combination of NATO and Swedish safety acceptance demands for anti-personnel mine. Safety analysis and risk management of computerised cable sea mines and related safety critical software. ..."
DDICM 94)
DEMEX har 20 ansatte og markedsfører sig med overskrifter som miljø og demilitarisering. Yderligere oplysninger kan findes i (
DDICM 91 and 94) og (
JDW 061193).
Korona Plast ApS
Ellegårdsvej 6
6400 Sønderborg
Tlf: +45 74 421 170
Fax: +45 74 421 170
Justitsministeriet oplyser, at "Ved skrivelse af 31. januar 1995 har Justitsministeriet meddelt selskabet dispensation til indtil den 1. februar 1997 at fremstille:
smådele af plastmateriel til brug for Hærens Materiel kommando. Dispensationen omfatter sprøjtestøbte endedæksler til anvendelse i pansermine M/88 til brug for Hærens Materiel kommando." (
FOLSP). Det kan så undre, at Korona Plast har behov for en tilladelse til at producere dele til en pansermine, som Ammunitionsarsenalet officielt ikke producerer længere. Muligvis er der tale om reservedele til de eksisterende miner. Korona Plast har tre ansatte.
Lindys Maskinfabrik A/S
(Lindys Maskinfabrik af 1987)
Mejerivej 1, Flemløse
5620 Glamsbjerg
Tlf: +45 64 723 435
Fax: +45 64 723 599
Justitsministeriet oplyser, at "Ved skrivelse af 4. oktober 1990 har selskabet fået tilladelse til at fremstille følgende type krigsmateriel: Mekaniske og elektroniske dele til minetænder M/15 (panserminetænder). Ved skrivelse af 14. december 1990 har selskabet fået tilladelse til at fremstille følgende type krigsmateriel:
Mekaniske og elektroniske dele til Det Danske Forsvar.
Samtidig med meddelelsen af denne tilladelse er tilladelsen af 4. oktober blevet tilbagekaldt og den originale tilladelse er returneret til Justitsministeriet." (
FOLSP). Lindys Maskinfabrik har 14 ansatte.
Nea-Lindberg A/S
Postbox 226
Industriparken 39-43
2750 Ballerup
Tlf: +45 42 972 200
Fax: +45 44 660 910
Justitsministeriet oplyser, at "Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2102 af 20. juli 1995 har selskabet tilladelse til at producere dele til anti-tankminer. Det kan nærmere om tilladelserne oplyses, at selskabet ved skrivelse af 13. januar 1989 har fået tilladelse til at fremstille: dele til en prototypeserie til panserminetænder (antitankmine fuze M/88) omfattende 150 prototyper.
Ved skrivelse af 24. maj 1989 har selskabet fået tilladelse til at fremstille: 21.160 panserminetændere (anti-tankmine fuze M/88). Selskabet har endvidere ved skrivelse af 28. februar 1991 bl.a. fået tilladelse til at fremstille: panserminetændere (anti-tankmine fuze M/88). Samtidig med meddelelsen af denne tilladelse er tilladelsen af 24. maj 1989 tilbagekaldt.
Det bemærkes, at Nea Lindberg i et vist omfang anvender underleverandører i forbindelse med selskabets produktion af dele til miner. Justitsministeriet undersøger for tiden i samarbejde med Forsvarsministeriet, hvorvidt de pågældende underleverancer er omfattet af krigsmaterielloven og i givet fald, om der skal ansøges om tilladelse hertil, eller om virksomheden kan opnå dispensation." (
FOLSP)
Ved skrivelse af 28. februar 1991 har selskabet fået tilladelse til på adressen Industriparken 39-43, 2750 Ballerup at opbevare og foretage vibrationstest af panserminetændere (Anti-tank Mine Fuze M/88). (
FOLSP)
Nea-Lindbergs miner vækker stor beundring i Litauen, hvor firmaet forsøger at få en produktion i gang:
"Nea-Lindberg A/S, der er et datterselskab under FLS Industries A/S, har gennem det seneste års tid forsøgt at sælge et uddannelses- og produktionsprojekt til litauerne. Projektet skal sætte en af landets store våbenproducenter, statsvirksomheden Vytis i hovedstaden Vilnius, i stand til at producere våbenkomponenter i overensstemmelse med NATOs kvalitetskrav. ... Oprindeligt var det Nea-Lindbergs know-how på fremstilling af såkaldt intelligente tændsatser til landminer, der fik litauerne til at kontakte den danske virksomhed. Tændsatserne, som Nea-Lindberg producerede til det danske forsvar i 1990-1991, var udstyret med sensorer, der kunne skelne mellem forskellige køretøjer. ...
Den danske våbenlov og Lov om Krigsmateriel hindrer imidlertid eksport af både know-how og produktionsudstyr, når det gælder landminer. Kurt Ottesen understreger i øvrigt, at eventuel litauisk licensfremstilling af Nea-Lindbergs produkter ikke bør fremkalde spekulationer om, at virksomheden ad denne vej kunne omgå lovgivningen: "Som virksomhed i forsvarsindustrien kender vi kontrolbetingelserne og dem har vi intet ønske om at omgå", siger han.
Nea-Lindberg beskæftiger godt 160 medarbejdere på sin fabrik i Ballerup, der årligt omsætter for god 100 millioner kroner. ... (090796 JP)
Danmark udvikler nye miner.
Ballerup-firma bag højteknologiske landminer. ...
Det danske våbenfirma NEA Lindberg i Ballerup har i tre år deltaget i MINX-projektet, et udviklingsprojekt, der skal "bringe landminerne ind i det næste århundrede, skriver det engelske militære tidsskrift Janes Information Group (?! TVP). Det er det britiske våbenfirma Royal Ordnance, der har kaldt til samarbejde med NEA Lindberg, de britiske firmaer Faber Design Consultance og HVR Consulting Services og endelig det New Zealandske Marine Air Systems. Målet er at udvikle et nyt komplet system af højteknologiske landminer, der primært skal være effektivere, men også nemmere og hurtigere at placere i landskabet. Projektet er iværksat af det britiske forsvar. NEA Lindbergs opgave er primært at udvikle de elektroniske komponenter, heriblandt tændsatserne til de nye landminer. Det nye højteknologiske landminesystem skal afløse det eksisterende britiske minesystem, "Barmines", der også er leveret af Royal Ordnance. ...(270795 EKSB)(Også JANEMV).
Nea-Lindberg A/S har udviklet højteknologske tændsatser til landminer, der er de mest avancerede i Danmark. Fabrikkens elektroniske Anti-tank Mine Fuze M/88 er beregnet til brug sammen med M19 anti-tank minen. M/88 blev udviklet i et samarbejde med Hærens Materielkommando og Ammunitionsarsenalet. Nu udvikler Nea-Lindberg udstyr til minerydning, igen i samarbejde med Hærens Materielkommando. Senest er Nea-Lindberg på vej ind i samarbejde med en statslig våbenfabrik i Litauen, der er specielt interesseret i Nea-Lindbergs viden om landminer. Nea-Lindbergs direktør understreger, at fabrikken vil overholde de danske restriktioner. Nea-Lindberg er kommet på UNICEFs boykot-liste over firmaer, der ikke vil kunne få ordrer fra organisationen på grund af tilknytning til mineproduktion.
I følge Kurt S. Ottesen, administrerende direktør i Nea-Lindberg, har firmaet i dag hverken produktion eller forskning på landmine-området. Udviklingsprojektet MINX blev stoppet straks efter fødslen. De danske love og den nuværende generelle modstand mod landminer gør det reelt umuligt at producere og eksportere dele til landminer.
Direktøren mener, at UNICEF må være blevet forkert informeret om Nea-Lindbergs produktion. Hvis de fik afslag på en kontrakt om minerydning ud fra boykotten, ville de lægge sag an mod UNICEF - og vinde. (051196 Telefonsamtale med TVP).
Nea-Lindberg A/S ejes 100% af FLS Industries. Firmaet har 130 ansatte og en årlig omsætning på 53 millioner kroner. Yderligere oplysninger kan findes i (
DDICM 91 and 94), (DEFPRO), (
JANMV 1992-1994) og (
JDW
040890, 220990 and 020291).
Mistænkte danske landmine-producenter
ADtranz A/S
Toldbodgade 39
8900 Randers
Tlf: +45 86 425 300
Fax: +45 86 415 700
ADtranz A/S er det nyeste navn for togfabrikken Scandia i Randers. Firmaet tilbød under tidligere ejere at sælge miner: "In recent years the development of the company's train production has ... formed the basis for Ascan Scandia's serious concentration of effort on military production. We have recently manufactured and submitted tenders for carriage body structures, mines..." (
DDICM 88). Togfabrikken har ikke tilladelse til produktion af landminer og har muligvis aldrig gjort det - men de ville meget gerne. ADtranz benægter enhver forbindelse til mineproduktion. (051196 Telefon til TVP). Fabrikken har over 500 ansatte og omsætter for over 630 millioner kroner.
Honeywell A/S
Lyngby Hovedgade 98
2800 Lyngby
Tlf: +45 45 935 656
Fax: +45 45 937 173
Honeywell A/S ejes af Honeywell i USA, der er en våbenkoncern. I "Militærteknisk Forenings Meddelelsesbrev nr. 4, 1991" annoncerede tyske "Honeywell Sonder Tecknik" og "Honeywell Elau-Nautik GmbH" med "mine sensors/mine neutralization". Interesserede kunder blev bedt om at kontakte B. Rishøj Christensen, direktør for Honeywell A/S i Danmark. Honeywell A/S har ikke tilladelse til produktion af landminer.
Firmaet har 155 ansatte. Honeywell bor på samme adresse som DEMEX, der også arbejder med miner.
Quitzau Industri A/S
Herningvej 1, Karup Air Base
Postbox 53
7470 Karup J
Tlf: +45 99 626 262
Fax: +45 99 626 364
Quitzau Industri Sønderborg A/S har tilladelse til produktion af våben, men ikke til landminer. Firmaet annoncerede i (
DDICM 91) med "mine shells" og mineproducenten Nea-Lindberg A/S er kunde. Begge firmaer ejes nu af FLS Industries. Den militære del af Quitzau er flyttet til Danish Aerotech i Karup, hvor Kurt Ottesen fra Nea-Lindberg også er direktør. Quitzau beskæftiger mellem 10-19 personer og omsætningen i 1993 var omkring 17 mio kroner. Firmaet blev grundlagt i 1931.
Tidligere danske landmine-producenter
ALUTOP 9000 Aps
Industrivej 6
4241 Vemmelev
Tlf: +45 53 582 900
Fax: +45 53 582 925
Alutop A/S har tidligere overfladebehandlet panserminer.
Justitsministeriet oplyser, at "Ved skrivelse af 8. november 1990 har ALUTOP A/S fået tilladelse til at foretage hårdaluksering (overfladebehandling) af mekaniske dele til panserminetænder M/15. Tilladelsen er bortfaldet i forbindelse med, at selskabet blev erklæret konkurs den 25. november 1992. Det er oplyst af kurator, at produktionen af krigsmateriel ophørte i forbindelse med konkursdekretets afsigelse." (
FOLSP). Firmaet Alutop 9000 A/S er efter ALUTOP's konkurs fortsat på samme adresse og telefonnummer med 16 ansatte. (KOMPASS 95)
Danish Aerotechnology Systems A/S
Ravnsbjergvej, Søsum
3670 Veksø
Danish Aerotechnology Systems A/S købte i 1983 Jørgen Høyers gamle fabrik. Jørgen Høyer A/S var mineproducent og det er Danish Aerotechnology Systems også nævnt som i mange kilder. De har dog ikke haft tilladelse til landminer, men har blandt andet lavet panser- og søminer. (DDICM 1988) Den fagforeningsejede våbenfabrik blev lukket i 1990.
HAI Aluksering Horsens A/S
HAI Aluksering Korsør A/S
Færøvej 2-4
8700 Horsens
Tlf: +45 75 622 288
Fax: +45 75 627 178
HAI Aluksering A/S har tidligere foretaget overfladebehandling af panserminer. Justitsministeriet oplyser, at "Ved skrivelse af 11. januar 1991 har Justitsministeriet meddelt selskabet dispensation til indtil den 1. oktober 1992 at foretage: overfladebehandling af dele til minetænder M/15 (panserminetænder). Dispensationen er forlænget ved skrivelse af 8. september 1992 til den 1. oktober 1994. Dispensationen af 8. september 1992 er returneret til Justitsministeriet den 2. marts 1995." (
FOLSP). HAI Aluksering har mere end 100 ansatte og er kvalitets-godkendt efter NATO-standarder.
Jørgen Høyer Enterprise in Machining ApS
Ravnsbjergvej 8, Søsum
3670 Veksø
Ved skrivelse af 18. marts 1975 har selskabet bl.a. fået tilladelse til at fremstille: brandrør M606 (til anti-tankmine), håndgenerator M57 til M18-mine (CLAYMORE mine/ horisontal anti-personelmine), electric cap og wire M4 til M18-mine (CLAYMORE mine/ horisontal anti-personelmine). Produktionstilladelsen er bortfaldet i 1983 i forbindelse med, at selskabet blev erklæret konkurs. (
FOLSP)
I 1975 solgte Jørgen Høyer A/S miner til Iran, der på dette tidspunkt bekæmpede Dhofar-oprøret i Oman. Det er ulovligt at sælge danske våben til lande, der aktuelt har brug for dem til en krig. Jørgen Høyers minesalg blev diskuteret i Folketinget, hvor det blev angivet som 105.000 Fuze Mines M606 og Firering Devices M57 svarende til omkring 50 tons. Sagen blev aldrig fuldt opklaret. Danmarks Statistik registrerede 241 tons bomber solgt til Iran - og en enkelt speditør oplyste, at han alene havde flyttet mindst 700 tons. Et rygte forklarer de forskellige tal med at Jørgen Høyer i virkeligheden
smuglede ammunition
for sin svenske samarbejdspartner Bofors, der også købte Høyers maskinpark efter konkursen.
Mistænkte danske landmine-producenter, der ikke producerer landminer(!)
DISA TECHNOLOGIES
Dansk Industri Syndikat A/S
Herlev Hovedgade 17
2730 Herlev
Tlf: +45 44 945 211
Fax: +45 44 945 225
DISA (Dansk Industri Syndikat A/S) blev oprettet år 1900 som våbenfirma og har deltaget i alle større danske våbenkontrakter. Det er ejet af A.P. Møller-koncernen, men i 1994 blev forsvarsdelen af virksomheden solgt fra til Nea-Lindberg A/S. I følge Politiken 5/2-89 lavede Disa landminer til den danske hær fra 1984-87. DISA har ikke tilladelse til mineproduktion og firmaet afviser nogensinde at have produceret landminer, eller dele her til.
Eimepar A/S
Borsholmvej 45
3000 Helsingør
Eimepar A/S stod på Udenrigsministeriets officielle liste over danske eksportører af krigsmateriel, herunder miner. Firmaet siger selv, at de overhovedet intet har at gøre med våbenproduktion. Det hindrer dem dog ikke i at have et agentur for våbenfirmaet Olin Ordnance og at tilbyde den danske hær "25 mm Target Practice Discarding Sabot". Der er dog ingen tegn på landmineproduktion eller tilladelser til det.
H. Brüsch Maskinfabrik A/S
Islevdalen 138
2610 Rødovre
H. Brüsch Maskinfabrik A/S stod på Udenrigsministeriets officielle liste over danske eksportører af krigsmateriel, herunder miner. De producerer "target practice grenades", men der er ingen tegn på landmineproduktion eller tilladelser til det.
Niro-Bola A/S
Sydmarken 46
2860 Søborg
Niro Bola A/S stod på Udenrigsministeriets officielle liste over danske eksportører af krigsmateriel, herunder miner. De producerer dele til søminer, men der er ingen tegn på landmineproduktion eller tilladelser til det.
A/S Wejra
Anker Egelundsvej 3
9200 Aalborg SV
Wejra A/S stod på Udenrigsministeriets officielle liste over danske eksportører af krigsmateriel, herunder miner.
Firmaet hævder, at de intet har haft at gøre med våben i 90erne - men har en fornyet tilladelse til produktion af mortérer. Wejra har også en interessant fortid, hvor de blandt andet har transporteret granater på passagerfærger - og hvor firmaet blev solgt til en israelsk spion. Firmaet har tidligere ikke lavet andet end våben, men der er ingen tegn på landmineproduktion eller tilladelser til det.
KILDER OG FORKORTELSER
-
DDICM
- Sørensen, Tom (ed)
Danish Aerospace and Defense Industry Capabilities Manual
Udgivet af Industrirådet. 1. udgave 1988, 3. udgave 1991 og 4. udgave
1994.
-
DDPRO
- Forsvarskommandøn i Vedbæk
Danish Defence Procurement Bulletin
Udgivet af Forsvarschefen, Material Division i Vedbæk. 1990 - 1994
-
DEX
- Udenrigsministeriet
Danish Exporters
Udgivet af Tele Danmark
-
FOLSP
-
Question nr. S 2248 by Frank Aaen (Enhedslisten) to the Ministry of Justice 27/10-1995.
- HRN512
-
Landminetjeneste. Bind 2. Tillæg. HRN-4/2
Udgivet af Chefen for Hæren Maj 1977. Opdateret 1992
- INTFOR
-
Et internationalt og nationalt forbud mod anti-personel miner
Udgivet af Folkeretsudvalget & Dansk Røde Kors. København, okt. 95
-
JANIW
-
Jane's Infantry Weapons 1991-1992
Udgivet af Jane's Information Group 1991.
-
JANMV
-
Jane's Military Vehicles and Logistics 1992-1993 og 94-1995
Udgivet af Jane's Information Group 1992.
-
JDW
-
Jane's Defence Weekly
Udgivet af Jane's Information Group.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
december 1998
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand