Politikere og medier savner enhver ekspertise om missilskjoldet

Den russiske ambassadørs artikel i Jyllands-Posten kan måske siges at være bombastisk formuleret men i grunden har han - og ikke udenrigsminister Lidegaard - ret. Ledende medier som f.eks. Danmarks Radio, Ritzaus og Politiken giver en baggrund til missilforsvaret, som vidner om total mangel på fagkundskab om strategi og atomdoktriner.
I stærk kontrast til hvad vi hører om missilskjoldet - som Danmark nu tilsyneladende skal bidrage til - er det det mest destabiliserende indslag i atompolitikken siden 1945. Det kan kun opfattes af Rusland og andre som en provokation.
Her er den forklaring som beslutningstagerne næppe har modtaget fra Washington, ministerier eller militære kredse. Den gælder for atomvåben såvel som for konventionelle:
Den klassiske terrorbalance fra 1950erne handler om, at hvis A har kastet sine raketter - inklusive atomare - på B, så vil B altid have tilstrækkeligt at gengælde med, nemlig atomvåben på sine fly, ubåde og i siloer, som A ikke har mulighed for at slå ud i sit første angreb. Det hed "gensidigt sikret ødelæggelse"- MAD, Mutually Assured Destruction. Den afskrækkende værdi lå i at begge parter vidste, at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger dø i millionvis som følge af modpartens gengældelse.
Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller "forsvar"? Enkelt udtrykt, at A forsøger på at hindre B i at kunne få sine gengældelsesvåben igennem til A. At der altså kun er én part, der bliver smadret men dens anden "vinder". Hvis - og det er det store spørgsmål - man har den tekniske evne til så at sige at skyde pistolkugler ned med pistolkugler.
Det betyder, at hvis A tror at han har et sådant system med hvilket han kan skyde modpartens gengældelsesmissiler ned, så øger hans tro på muligheden af at han - uden selv at lide skade - kan indlede, gennemføre og vinde en atomkrig med mindre risiko for sin egen befolkning.
Dette sænker den psykologiske tærskel for atomkrig. Det gør atomkrig mere sandsynlig. Det underminerer det grundlæggende i afskrækkelsen - nemlig at jeg véd, at hvis jeg smider atomvåben først, så mister jeg selv millioner af mine egne medborgere ved modpartens garanterede andenslags-gengældelsesevne.
Hvis A kan ramme de våben B fyrer af som gengældelse langt inden de når As territorium - f.eks. over Europa - kan A vinde, fordi han befinder sig under et "skjold", en osteklokke, hvor han ikke selv lider nogen skade. Siden omkring år 2000 har USA bygget sin atomdoktrin på dette - ikke MAD men NUTS, Nuclear Use Theory. Kort sagt i det atomare spil kan missilskjoldet kun opleves som destabiliserende og provokerende i den andens øjne.
Og hér har USA et stort teknisk forspring foran Rusland. Det véd USA og NATO godt, og har derfor fundet på den absurde påstand - som både udenrigsministeren og ledende politikere må have fået at vide at de skal ty til – at det hér skam ikke handler om Rusland, men om at beskytte Vesten mod f.eks. Iran.
Nu er der bare det ved det, at Iran ikke har atomvåben eller langtrækkende raketter; dets militære udgifter er 6,3 milliarder dollar mod NATOs samlede 990 milliarder dollar. For den, der vil vide fakta og ikke lade sig forføre af propaganda og løgn, så er Ruslands militære udgifter cirka 10% af NATOs. Medmindre Putin anses for at være klinisk sindssyg eller suicidal, er der ingen risiko for et angreb på hverken de baltiske stater, Danmark eller nogen anden, som NATO føler sig forpligtet overfor.
Det er tragikomisk at høre udenrigsministeren og ledende politikere sige, at russerne godt véd, at missilforsvaret ikke er rettet imod dem - for det har vi fortalt dem. På hele det udenrigs- og sikkerhedspolitiske felt har propaganda, spindoktorer, markedsføringsfirmaer og smarte konsulenter erstattet kundskab.
Og loyaliteten med USAs vanvittige atomstrategi har erstattet hensynet til danskernes sikkerhed. Og det gælder alle partier og politikere, der siden august 2014 har ment at Danmark skal være med i dette Dr. Strangelove-projekt.
At være politiker og undlade at sætte sig ind i disse bogstaveligt talt dødsens-alvorlig ting - eller omgive sig med inkompetente rådgivere - er slet og ret utilgiveligt. Det handler om danskernes, europæernes og principielt hele verdens overlevelse.
Bedre bliver et ikke hvis journalister heller ikke har den fornødne viden at stille politikere mod væggen med kritiske spørgsmål. Tænk hvis kundskaben om sikkerhed, forsvar og udenrigspolitik var bare halvt så god som den, der
findes vedrørende sport, økonomi, mad og underholdning.
Den eneste oprustning, der er brug for i dagens Danmark, er intellektuel.

Læs den russiske ambassadørs debatindlæg og JPs interview med ham:
Jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7573006/Danmark-og-missilforsvaret
Jyllands-posten.dk/indland/ECE7573125/Ruslands-ambassadør-Danske-skibe
Jan Øberg har flere kommentarer til denne sag på sin blog:
JanOberg.me/2015/03/21/politikere-og-medier-savner-aabenbart
Se Øberg forklare missilforsvaret - stik modsat af ministre og mediers version:
Youtube.com/watch?v=evxMSNJ6uiI

---

Kommentar af Tom Vilmer Paamand:
Bemærk, at Jyllands-Posten vrøvler om sin egen rolle. På forsiden skrev JPs journalist Lars From: "I et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag advarer den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, om, at Danmark vil blive mål for et muligt russisk atomangreb, hvis vi tilslutter os Natos missilforsvar". Vel gør han ej. Ambassadørens debatindlæg nævner slet ikke dette, kun generelt at "Ruslands strategiske arsenal allerede nu råder over missiler, som garanteret kan gennemtrænge det nuværende og fremtidige globale missilforsvarssystem". I øvrigt afslutter ambassadøren sit eget indlæg med at "fred og stabilitet kun kan opnås gennem en ligeværdig dialog mellem verdens ledende magter".
Jyllands-Postens journalist har i stedet citatet fra sit eget interview, og det er fra dette, at de bramfri trusler er taget: "Det er et meget vigtigt spørgsmål. Hvis Danmark tilslutter sig missilskjoldet, der er styret af USA, betyder det, at danske krigsskibe bliver mål for russiske atommissiler." Bemærk her, at ambassadøren naturligvis svarer på et sikkert ret ledende spørgsmål, som det også ses af indledningen på citatet. Hvor truende ordene egentlig er tænkt, må ses af hans eget debatindlæg, samt af resten af interviewet, hvor ambassadøren fokuserer på muligt samarbejde om diverse - og så underligt nok også bliver citeret for, at "Jeg kan slet ikke forestille mig, at Den Kolde Krig kommer tilbage."
Ind til videre ser det da heller ikke ud til, at resten af verden tager "truslen" helt så alvorligt. NATOs militære øverstkommanderende Philip Breedlove trækker nærmest på skulderen over spørgsmålet. Truslen er reel - men der er desværre intet nyt i dette. Rusland har aldrig været en god forbundsfælle for fredsbevægelsen, og vi har altid vidst, at Danmark og Vesteuropa vil være den udpegede slagmark, hvis USA og Rusland ønskede at kæmpe. Så der er intet nyt, og ingen dansk missilkrise. Men der kan der blive - hvis alle vælger at deltage i Jyllands-Postens evindelige forsøg på at sprede skræk og rædsel...