Hvem er skurken?

Da jeg skulle herud i dag, skulle jeg lige checke en ekstra gang, hvor det egentlig var, vi skulle demonstrere.
Selvfølgelig skal vi demonstrere her - foran den russiske ambassade for at protestere mod de massive overgreb mod civilbefolkningen i Tjetjenien og den bestandige krænkelse af det tjetjenske folks menneskerettigheder.
Men det slog mig, at vi jo også kunne stå på Christiansborg Slotsplads.
Skulle vi ikke også protestere mod den tilbagelænede holdning til disse overgreb og krænkelser, som den danske regering har udvist.
Først da storebror Clinton blev vred på Jeltsin, kunne Nyrup udtale sin absolutte afstand til det, der sker i Tjetjenien.
Eller hvad med den norske ambassade? Kunne man ikke have forestillet sig, at den norske udenrigsminister, Knut Vollebæk, som for tiden er formand for OSCE, havde brugt sit formandsskab til at vise, at man mener det alvorligt - at det ikke kun er spektakulære forestillinger à la det nyligt afholdte Mellemøstmøde i Oslo, at det ikke kun er fredsmægling på dette farceagtige niveau, man vil gå ind i.
Eller hvad med den amerikanske? Det tjetjenske folks rettigheder behandles i en magtkamp mellem Clinton og Jeltsin, og når Jeltsin fornærmet forlader mødet i utide, kan Clinton vaske sine hænder. Han har vundet en ny runde.

Hykleriet kender ingen grænser
 
Den humanitære bombning af Jugoslavien lykkedes over al måde.
Serbien humper af sted, massevis af kosovarer når ikke at få tag over hovedet til vinteren, og serberne i Kosova/o forfølges. To nul til Clinton.
OSCE har lavet en aftale, der tager hensyn til Rusland på den måde, at man anerkender Ruslands territoriale integritet, som det hedder.
Man vil med andre ord ikke bombe Rusland ud af Tjetjenien. Og man fordømmer terrorisme. Det gør man ret i.
Og naturligvis er der også terrorister i Tjetjenien. Men...
I Tjetjenien er det udelukkende terrorister og oprørere, man trænger op i bjergene. I Kosova/o var det en befrielseshær.
Af aftalen fremgår det også, at den humanitære hjælp, som Vesten vil yde, skal sikres af Rusland.
Hvor er det smukt. 217.000 flygtninge er der kommet på to måneder.
4000 dødsofre - løseligt opgjort. Men der er selvfølgelig langt til antallet af dræbte, der var under den sidste krig. I krigen 1994-1996 blev der dræbt 200.000.
Soldaterne skyder på vejene, som de flygtende bruger, og de kræver penge af dem, der vil forlade landet. 60 angrebstogter er der gennemført inden for det sidste døgns tid, herunder raketangreb på Grosnij og en anden by. 170 dødsofre efter disse angreb - løseligt opgjort. En fra eller til...
I OSCE er man blevet enige om at kræve respekt for OSCEs normer. Nu er normerne åbenbart så udvandede, at man kan sidde med hænderne i skødet og se en kæmpemæssig overmagt systematisk angribe et folk.

Kaukasus er langt væk
 
Her i Danmark glæder vi os over, at vi har sikret os, at vi kan få forstærkning udefra i tilfælde af krig. Vi har nemlig nedrustet så heftigt, at den vedtagne fastlåsning af lofter for konventionelle våben kunne blive en risiko.
Men vi, vi, som forstår at holde med de rigtige, når det rigtigt gælder, vi kan få hjælp fra storebror, hvis det kommer til at gælde rigtigt herhjemme i H.C.
Andersens andedam, hvor Kaukasus ligger så langt væk, at det vist egentlig ikke er vores problem.
I Rusland skaber man stereotyper om kaukasere, især om tjetjenere. Det er dem, der er skyld i alle ulykkerne.
Før var det jøderne. Det siges også, at det er dem, der er mafiaen.
Ikke et ondt ord om en russisk mafia, men tjetjenerne er sådan nogle - ja, terrorister, alle sammen. Nogle af de kvinder, som jeg har haft kontakt med, siger at det er blevet værre efter den sidste krig.
Og hvad gør vi f.eks. her i landet? Vi gør ikke noget. Og vi siger heller ikke noget. Tror vi også, at der er noget om snakken.
Har de ikke altid ligget i krig med hinanden derovre? Ligesom på Balkan.
Der er jo nogen, der ikke kan enes, og de må tage den lærestreg, de har fortjent.

Økonomiske interesser
 
Nogle mener, det er indbygget i menneskets natur at skaffe sig syndebukke.
Selv tror jeg ikke på det. Også det er en myte. Jeg tror, roden til problemerne skal findes et andet sted. Der er store økonomiske interesser i Tjetjenien.
Der går meget vigtige olieledninger igennem landet.
Fra Tjetjenien fås i øvrigt en meget ren olie, der i russiske laboratorier analyseres, som om den ikke er så ren. Og hvorfor dog det? Jo, for så er den billigere, når russerne skal købe den.
Krigen i Tjetjenien er helt forbundet med det, der sker i Kreml. Aleksander Lebed har sagt, at man skal lede efter de skyldige for terroreksplosionerne i Moskva i Kreml, og andre steder i Rusland.
Eller med andre ord: Det handler ikke om Tjetjenien, det handler om magtkamp i Kreml. I den kamp bliver et folk ofret.
Det er så skæbnens ironi, at det ikke kun er i den magtkamp, tjetjenerne bliver ofret.
I disse dages OSCE-møde har man været vidne til en total kynisme, et hykleri og en dobbeltmoral af uhørte dimensioner.
Jeg har knebet mig i armen og spurgt mig selv, hvorfor i alverden man ikke suspenderede dette OSCE-møde, hvor der skulle bringes enighed om et dokument, til fordel for en egentlig, egentlig siger jeg, forhandling om situationen.
Alle disse nuværende og tidligere formænd for OSCE, heriblandt vores egen udenrigsminister, alle disse statsledere, der mere eller mindre helhjertet er gået ind i de konflikter, der ligger inden for OSCEs regi, om jeg så må sige, kunne passende have stukket hovederne sammen og vist, hvad de virkelig duer til. Vist, at alle deres store ord om fredsskabelse har rod i et oprigtigt engagement, en oprigtig vilje til fred.
Men nej, man forhandler om dokumenter.
Og vel er det vigtigt, at man får ordentlige aftaler igennem, vel er det vigtigt, at man får begrænset både den ene og den anden slags våben. Vel er det vigtigt, at man får fældet ned på papir, at politiske løsninger går forud for militære.
Men ret beset har det ikke drejet sig om at skabe en forhandling, der standsede krigen og flygtningestrømmene, det har ikke drejet sig om at sikre det tjetjenske folk mod overgreb og krænkelser af menneskerettighederne.
Det har drejet sig om at blive enige om et dokument, der tager videst muligt hensyn til såvel russiske som vestlige ledere. Ikke kun i al almindelighed, men også - og måske endog specielt - i denne situation, da der er krig i Tjetjenien. De store sidder ved bordet, og de kræver deres ret.

De civile er ofrene
 
Mens vestlige politikere priser russernes vilje til at finde politiske løsninger, bliver syv mennesker dræbt ved et granatangreb på tre biler på en vej.
Flertallet af de syv var børn. De overlevende måtte betale alt, hvad de havde, for at få lov til at fortsætte.
Saddam Hussein undertrykker sit folk, USA bomber Irak, Serbisk politi og militær angriber kosovarer, NATO bomber Jugoslavien, en russisk mafia laver terrorbombning i Moskva, Rusland bomber Tjetjenien. Overalt er det civilbefolkningen, der bliver ofrene.
Mens vi står her, bliver der smidt bomber over Tjetjenien. Det er også mit ansvar, og dit.
Lad os løfte det ansvar.