Boykot USA

"Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben. Det er en trussel mod USA. Derfor har USA ret til at bombe Irak."
Så banal lyder logikken åbenbart i præsident Bush's hoved.
For noget siden var begrundelsen for krig, at terror vendt mod USA udsprang fra Irak. Det har ligesom fortonet sig lidt. Det kniber nok med beviserne. Men det forhindrer ikke Bush i hans forberedelser på at nå hovedformålet: den reelle overtagelse af Iraks oliekilder.
Men det kan han jo ikke indrømme, så derfor hiver han den gamle sag op af posen igen: de masseødelæggelsesvåben, som Irak måske/måske ikke har, og som helt sikkert skal smides ned over de uskyldige i Washington.
På trods af, at USAs egen største ekspert på området hævder, at Irak ikke har flere masseødelæggelsesvåben, så vedtager USA - og næsten alverdens lande følger underdanigt trop og gentager mantraet - at Iraks masseødelæggelsesvåben er specielt truende og farlige for verdensfreden.
Hvorfor er de værre end de tilsvarende, som findes i USA, Kina, Rusland, Frankrig, England, Israel, Indien og Pakistan? Man udnævner et par lande til at være "slyngelstater" - og det er de ganske sikkert - men mon ikke en række af de ovenstående, plus adskillige flere, også falder ind under betegnelsen, når vi ser på deres optræden rundt om i verden?
 
Destruér masseødelæggelsesvåben
Hvis det er nødvendigt for verdensfreden, at FNs observatører kommer ind i Irak og undersøger, om våbnene er der, og i bekræftende fald sørger for, at de destrueres - så må det samme skulle ske i alle de andre lande med samme slags våben.
I modsætning til Irak er de andre lande bevisligt atomvåben-stater. Oven i købet er en af dem, USA, den eneste stat, der har brugt atomvåben - over Hiroshima og Nagasaki - foruden kemiske og biologiske i Vietnam. Så USA må være den værste af slyngelstaterne.
Irak anklages for at have brugt kemiske våben mod egne borgere, kurderne. Det er dybt forkasteligt, lige så forkasteligt som at både USA og Frankrig har forvoldt død blandt egne borgere gennem deres atomprøvesprængninger i Nevada-ørkenen og Muroroa. Og det er vel lige så forkasteligt at dræbe andre landes uskyldige borgere med disse modbydelige våben?
Den ene part har ikke noget at lade den anden høre. Det er ikke tilrådeligt at tro, at nogen af disse stater skulle være mere ansvarsbevidste end andre i deres omgang med masseødelæggelsesvåben.
Når man har våben, er det vel for at bruge dem i påkommende tilfælde - hvorfor skulle man ellers have dem? Det korte af det lange er, at det er en forbrydelse mod mennesker, ligegyldigt hvor det sker, under hvilke forhold og af hvilke stater.
Det eneste der bør gøres, er at alle disse våben destrueres - og al fremtidig produktion af den slags forbydes som "en trussel mod selve menneskehedens overleven" som vedtaget enstemmigt på FNs generalforsamling i 1978.
Det vil også være i overensstemmelse med Menneskeretsdomstolen i Haag, der i 1996 erklærede, at der hersker en forpligtelse til "atomafrustning på alle områder under streng og effektiv international kontrol".
Der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang, altså alle steder, men det er vel mest relevant at begynde med destruktionen i de lande, hvor man er sikker på, våbnene findes?
 
De "gode" og de "onde"
Bush's gentagne påstande om, at i USA er de "gode", mens USAs pt-fjender er de "onde", skriger til himlen om hykleri. Der er intet tal på, hvor mange forbryderiske regimer, der med militær, politisk eller økonomisk støtte fra USA (og andre vestlige, såkaldt demokratiske lande) har undertrykt egne befolkninger.
Kriteriet for USA-støtte har altid og alene været, om det lige for tiden passede med USAs interesser i det pågældende område af verden. Saddam Hussein fik støtte af USA indtil kort tid før Golf-krigen.
Han fik såvel politisk som militær støtte fra USA ligesom fra Sovjet, Kina, Frankrig, England osv. Så blev han alligevel for egenrådig og dermed fjende, og USA bombede Irak, men ville for "stabilitetens skyld" ikke gøre det helt af med Hussein. "Stabilitet" betød, at USA skønnede, at det var bedst, at han stadig holdt sit undertrykte folk i et jerngreb. Udadtil ro, men indadtil nød og død.
 
Afghanistan
Mujahedinerne i Afghanistan fik støtte af USA (og danske politikere!) i kampen mod kommunisterne. Det udviklede sig til Talebanstyret, som hadede alt fra Vesten. USAs egentlige interesse for Afghanistan var og er også her olie. Som påskud for at få magt over olieledningernes forløb besluttede USA, at Afghanistan havde ansvaret for bin Laden, som blev valgt som den ansvarlige for 11. september-terroren.
Derfor mente USA, det havde ret til at bombe det forarmede land og dets ulykkelige befolkning sønder og sammen i jagten på denne ene mand, bin Laden.
Ham fangede de godt nok ikke, så de måtte finde et nyt formål med bombningerne - det blev at udslette al Qaeda - det har bomberne heller ikke kunnet, så nu er formålet blevet indføring af demokrati i Afghanistan!
Det mener man så at have gjort gennem indsættelse af en gammel intetsigende konge og støtte til de krigsherrer, som aldrig har vist den mindste interesse for demokrati, men udelukkende for magt til egen stamme.
Og de har givetvis ikke i sinde at overgive USA rettighederne over de olieledninger, så hvornår skal USA til at bombe disse nordlige krigsherrer? Lærer USA så noget af alle disse fejltagelser? Ak nej! USA bliver ved med at fremture, som om det har ret til at skalte og valte med det meste af verden i forhold til, hvad der tjener deres "interesser" lige nu. Det er pinligt så utroligt kortsigtet USA er i sin udenrigspolitik.
Endnu mere beskæmmende for os er, at såkaldt demokratiske, frie lande som ikke blot USAs traditionelle "slyngveninde", Storbritannien, men minsandten også Danmark "står skulder ved skulder" ved USA, ligegyldigt hvad dette land finder på af slyngelstreger.
Det er en skamplet, at demokratiske lande optræder som lakajer for supermagten. Ikke engang i FN kan disse lande tage sig sammen og undsige USA. Logikken for ordentlige politikere må være: "Boykot USA!"
Vis, at vi godt tør tale "Roma"= Bush og hans "gode" amerikanere imod! Vi kan sagtens leve uden amerikanske varer og soldater, og Bush vil trods alt aldrig turde begynde at bombe europæiske lande.
 
Ansvarsbevidste amerikanere
Der findes i USA heldigvis et stort mindretal af ordentlige mennesker, der er modstandere af USAs optræden som slyngelstat.
Hvis alverdens demokratiske lande ville støtte dem gennem kraftig kritik (og ikke bare forsigtig "lirken" som Frankrig og Tyskland forsøger sig med) af Bush og hans regering, så kunne de blive til et flertal derovre og sætte en anstændig præsident + kongres i spidsen for landet, som har så mange muligheder for at blive et godt land.
Desværre er mange muligheder forspildt i en forkvaklet tro på, at "frihed" betyder enkeltpersoners ret til med griskhed og grådighed at kæmpe for egne snævre magtpolitiske og økonomiske interesser.
Desværre har denne griskhed og snæversynethed smittet af på folk også i demokratiske lande. Men al erfaring siger, at ordentlig opførsel også har det med at smitte af.
Dertil kræves blot, at folk i demokratiske lande tør tro på demokratiets og retfærdighedens magt.