Giv Irak en gulerod!

Fredsforsker Jan Øbergs holdt oplæg i Aalborg NGO-Forum den 27. oktober. Jan Øberg er direktør for Transnationale Stiftelse for Fred og Fremtidsforskning i Lund, og har lige været på en "fact finding mission" til Irak. Han fortalte, at de irakiske politikere ved meget mere om os, end vores politikere ved om dem.
Jan Øberg har arbejdet som fredsmægler på Balkan bl.a. mellem Serbien og Kosovo i 10 år. Som rejsende fredsmægler skrev Jan Øberg i 1992 rapporten "Preventing War in Kosovo". Kosovo-interventionens forløb er et godt udgangspunkt for at vurdere, hvad der kan ske med Irak.
- Det "internationale samfund" har sat sig selv i fængsel i Kosovo. Hvis ikke Kosovo bliver en selvstændig stat, så får man terror fra albanere. Og hvis man gør Kosovo selvstændig, så får man vrøvl med kosovoalbanere udenfor, og mange stater vil være imod det, da det vil give inspiration til deres egne minoritetsbefolkninger, siger Jan Øberg.
- Nu skal vi de næste 20 år betale for, at Kosovo er et internationalt protektorat med 40.000 soldater og 30.-40.000 civile. Under dække af NATO-besættelsen fordrev kosovoalbanerne serberne for øjnene af NATO, FN-politi og NGO-organisationer. Og gennemførte den omvendte etniske udrensning. Den etniske udrensning blev accepteret med henvisning til Milosevics ugerninger.
Kosovo har i dag ingen selvstændig økonomi. Kosovo er i dag centrum for international mafiavirksomhed, der er ikke lov og orden, der er ikke demokrati, selvom der er afholdt 3 valg, og der er nu et uendeligt meget større had mellem serbere og kosovoalbanere.
Krigen kom i stand, fordi CIA og den vesttyske efterretningstjeneste besluttede sig for i 1993-94 at uddanne og bevæbne UCK-albanerne med deres egne hær - bag om ryggen på den demokratiske valgte pragmatisk pacifistiske Rugova. Man byggede med våbenmagt de mest ekstremistiske bøller op, som NATO så senere leverede luftstøtte til.
 
Ikkevoldelige oprør nytter
I Serbien faldt Milosevic ikke pga. krigen, for herunder sluttede alle op bag ham. Milosevic faldt pga. civil ulydighed overfor overmagten, og vægringer mod at adlyde ordrer fra overordnede i politi- og specialstyrker.
En ikkevoldelig folkeopstand af 30.000 mennesker vandrede til Beograd og sagde, at nu kunne det være nok. Man undgik blodsudgydelser på grund af, at der var lavet en forhåndsaftale om, at politiet ikke skød på demonstrerende.
Det har aldrig stået på avisernes forsider, at den kolde krig afsluttedes af en ikkevoldelig folkelig aktion. Det var også ikkevold, der væltede Marcos i Filippinerne. Også i Polen vandt Solidarnosc ved ikkevold. Også Shahen af Iran, et af de mest modbydelige regimer, faldt ved ikkevold.
Medierne forstår ikke, at ikkevold er stærkere end vold. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, når det lykkes for ikkevold at gennemføre løsninger, som vold ikke har kunnet.
Vi har nu set Vestens konfliktstyring i Kosovo, Somalia og Afghanistan, men der er ingen selvkritisk diskussion af resultaterne og om man kunne have gjort det anderledes. Nu står man altså overfor den vanskeligste opgave. I Irak har man ikke engang kunnet finde en intern opposition at samarbejde med, som med Karzai i Afghanistan. Jan Øberg mener, at Vesten har lavet dårlig konfliktstyring.
- Jeg tror, at der vil blive bombet i Irak. Men vi burde være forsigtige ud fra de fiaskoer, vi allerede kender med forsøg på "fredsskabelse". Måske er Balkan nu kapslet ind til lokale krige, jeg håber stadig vi undgår krig i Makedonien.
- Men Irak er noget andet større og sværere. Irak har større regionale og globale dimensioner som kan få værre konsekvenser. Vi har kun fået fat i Milosevic af alle de, vi gik i krig mod.
 
Danmark smider bomber
Der er noget galt med dansk sikkerhedspolitik, som Jan Øberg påpegede at han skrev allerede i 1981. Danmark går i dag endog foran i barbari og dumhed ved følgagtighed overfor USA. Sverige deltager trods alt ikke i at bombe.
- Den nuværende følgagtighed overfor USA kan blive livsfarlig for os på grund af terror. F.eks. kan en koppeepidemi medføre 60 millioner døde. USA arbejder på at kunne vaccinere hele befolkningen på fire dage. Det er der nok en grund til. Glemmer den danske regering at fortælle os om nogle af risikomomenterne ved den nuværende krigspolitik?
- Danmark har ikke engang en ambassade i Irak. Det er en skandale, at Danmark trak sin ambassadør hjem. Det er kun folk, der ikke ved noget om konfliktløsning, der kan hitte på at overtræde al konfliktløsnings grundregel nr. 1: Oprethold kontakten.
- Ved alle for eksempel, at Danmark i øjeblikket bomber hver aften og nat i Afghanistan under amerikansk ledelse og med de mest avancerede F-16 fly - selvom man offentligt påstår, at der er fred i Afghanistan?
- Hvad skal vi så gøre vedrørende en krig mod Irak - udover, at vi må gøre hvad vi kan for at forhindre den, ved at påpege konsekvenser og det umoralske i den, spørger Jan Øberg.
- For det første, at det er ikke nok, at vi er en antikrigsbevægelse - vi må blive en fredsbevægelse. Vi må anvise andre midler til at løse de problemer der er - og Saddam Hussein er et problem. Og så må vi spørge, hvorfor de ikke bliver brugt.
- Det andet er, at jeg gerne vil præsentere et program med nogle ideer om, hvad vi kan gøre inden man begynder at kriges. Vi må udfordre magthaverne på hvad de selv siger. Inden I begynder at kriges, har I så tænkt på... Og hvis de ikke har tænkt på det, så er det vigtigt at få en offentlig debat.
Jan Øberg deltager dog gerne i demonstrationer imod krigen bl.a. af moralske grunde. Men man må også kunne anvise alternativer, ellers hæver krigrisklhængernes blot paraden: Har I ikke andet end at lade Saddam køre videre, og så har han atomvåben om fem år og kan true os alle sammen.
- Til det skal vi have nogle gode svar. Vi havde rimeligt gode svar mht. Kosovo om at mægle. Det er en fælles opgave for os at sige noget konstruktivt. Vi må som konfliktlæger kunne anvise alternativ medicin. Det er så lidt kreativt i den vestlige magtelite, "War is the only plan in town". Vi, der ønsker et andet samfund, må have en stor chance nu, hvis vi virkelig vil bruge den.
 
Langsom kvælning
Det er en stor misforståelse, at sanktionerne giver Irak mulighed for at udvikle samfundet. Heller ikke efter lempningen med 1996-ordningen om olie for mad. Den blev lavet efter, at konsekvenserne af de hidtidige sanktioner med den irakiske befolknings stigende dødsrater som følgesvend, var blevet uacceptable for en voksende kritisk verdensopinion.
Olie for mad-programmet giver Irak lov til frit at eksportere så meget olie, det ønsker. Men pengene bliver indkasseret af FNs sanktionskomite, som selv bruger 47% af olieindtægterne til blandt andet at administrere FN-systemet i Irak, og FNs sanktionskomite i New York - samt bl.a. madpakker til irakerne på 2300 kalorier, medicin o.a. grundfornødenheder en gang om måneden.
Derefter tager sanktionskomiteen penge til at administrere Nordirak, og en tredje del går til krigsskadeerstatning til Kuwait. Tilbage er altså halvdelen af indtægterne af olieeksporten. Det er FN og sanktionskomiteen, der bestemmer hvilke varer Irak må have lov at importere.
Når Irak overlever på trods af at landets ledelse overhovedet ikke får nogle af oliepengene i hånden, så skyldes det illegal olieeksport jf. alle de tankbiler man ser på landevejen. Der har udviklet sig en mafia, der tjener sig styrtende rige pga. sanktioner mens befolkningen dør og regimet overlever, ja bliver faktisk hjulpet af sanktioner.
Det betyder alt sammen, at de nødvendige investeringer ikke sker F.eks. accepterer FN-systemet ikke brug af penge til skolebøger. Der er ophobet varer for 7 milliarder i FN-systemet. Blot et landemedlem i sanktionskomiteen siger nej, så kan en vare ikke importeres f.eks kan man ikke importere klor til vandrensning.
På den måde skaber man langsom kvælning af det irakiske samfund, når de eneste rede penge skabes ved mafiavirksomhed. Det er irrelevant at sammenligne med Cuba, som den svenske udenrigsminister lige har gjort. For det første er der kun et eneste land, der laver handelssanktioner mod Cuba, og for det andet er Cuba ikke underlagt en sanktionskomite, der fører en kvælningspolitik.
 
Myten om en fri presse
- Vidste I alt dette? Ja sådan er det, når man lever med den frie presse, som jo også er friheden til ikke at fortælle... En anden myte i Vesten er, at det er Saddam Hussein, der dræber spædbørnene - ikke FN sanktionerne. Statsadministrationen gør faktisk sit yderste for at få hjælpen ud. De er meget effektive, har den tidligere FN-chef for det humanitære program i Irak sagt.
- I øvrigt var der ikke en af de FN-folk eller humanitære organisationer, vi snakkede med, som mente at sanktionerne tjente noget politisk formål, eller ville føre til nogen politisk løsning. Der var heller ikke en eneste, der mente at bomber eller okkupation ville være en god ide.
- Det er også en misforståelse er, at hvis man sender våbeninspektører derned, så vil man på et tidspunkt have undersøgt alt og fundet, at der ingen masseødelæggelsesvåben er eller kan laves. Ingen kan give en sådan garanti, og slet ikke for fremtiden. Alt kan købes.
- For øvrigt sagde man i Vesten ikke et ord, da Saddam Hussein gassede måske hundredtusindvis af sine egne statsborgere af kurdisk oprindelse i Halabia i 1988. Dengang sad vicepræsident Cheney i Bagdad uden at reagere herpå.
USA støttede Saddam Hussein og det var takket være vestlig støtte, at han vandt krigen. Det var Cheney, der i 1992 som chef for olieprojekteringsfirmaet Haley-Burton udtalte, at sanktioner var en tåbelig ide.
- Det var samme firma, der nu har bygget USAs største flybase siden Vietnam i Kosovo. Da han blev vicepræsident forlod han Haley-Burtons bestyrelse, og nu har han så nogle andre holdninger til sanktioner. Moralen er ikke så høj i kliken omkring Bush. Der er nogle betænkelige ligheder med kliken omkring Saddam Hussein.
- Sanktionerne bliver aldrig hævet, selv om både den danske og svenske udenrigsminister siger det. Amerikanerne vil blive ved at presse til der bliver anledning til krig. Men det er ulovligt, at FN delegerer sin magt til krig til USA.
 
Et FN-mandat er ikke lov
- Man tror, at man kan invadere et land bare fordi det gør noget, vi ikke synes om. Nu siger man Irak skal bombes, fordi Irak er til fare for international fred. Saddams regime er utiltalende, og han vil ikke acceptere det internationale sanktionsregime. Selv om Sikkerhedsrådet vedtager resolution om, at USA kan bombe, så bliver det ikke folkeretslig korrekt eller vil danne sædvaneret.
- Irak har ikke truet nogen, hverken USA eller Israel. Saddam har altså intet gjort, som kan berettige en bombning. Vi skal ikke støtte blot fordi USA har skaffet sig et FN-mandat. Ej heller er det tilstrækkelig at henvise til, at det er en præventiv foranstaltning at bombe. Præventiv bombning er ikke folkeretsligt acceptabel. Det bliver ikke lovligt for USA at bombe blot fordi det skaffer sig et sikkerhedsrådsmandat. Ifølge FN-traktaten så skal der være dokumentation for, at landet er en international sikkerhedsrisiko, eller har overskredet en international grænse for at gribe ind med krig.
- Saddam Hussein er sikkert upålidelig, men han har ikke gjort noget, der berettiger militære sanktioner. Irak har ikke siden 1991 truet nogen eller haft borgerkrig.
- Bombningerne af Afghanistan er heller ikke lovlige. Og hvordan kan man argumentere for, at man kunne vente til 7. oktober med at forsvare sig selv. Det er i strid med den normale fortolkning af FN-pagtens §51.
- Det er heller ikke rigtigt, at våbeninspektørerne i 1998 blev smidt ud af Saddam Hussein. Det var CIAs infiltration blandt våbeninspektørerne med spioner, der ophidsede Saddam Hussein. Han krævede herefter en tidsfrist for våbeninspektionens varighed, og han ville ikke acceptere vestlige agenter blandt våbeninspektørerne.
- FNs tidligere chef for det humanitære projekt Hans Von Sponnech har fortalt mig, at der sad CIA-mikrofoner i ambulancerne. Intet land vil til evig tid acceptere dette. Der begås meget svineri af de vestlige demokratiske regeringer
- Skriv til udenrigsministeren og spørg, om det er fælles EU-politik under Danmarks ledelse, at Blair hver dag bomber Irak? Hvis det er muligt for Blair at bombe, er det så ikke muligt for Danmark at tage et mæglingsinitiativ? Hvorfor tager Danmark, Sverige, Tyskland og måske Frankrig ikke et fælles initiativ?

Læs næste det af Jan Øbergs oplæg >.

Hør det hele på www.vendsysselfm.dk.
På www.transnational.org er der meget mere materiale fra Den Transnationale Stiftelse for Freds- og fremtidsforskning.