Fuld fart for fred i Gaza

Da russerne invaderede Ukraine, på trods af Peter Viggo Jacobsens militæranalytiske optimisme, – ja så sad jeg og virrede noget med hovedet. Tænkte dystre tanker, – og kom så heldigvis i tanker om at Aldrig Mere Krig jo eksisterer, og allerede gjorde det da jeg havde min gang i Fredshuset i Vester Allé i 1976.

Så jeg fik hurtigt meldt mig ind. Tog til en snarlig fredsdemo i Aarhus, der dog ikke var så velbesøgt, – men OK, vi har jo også en regering, der støtter fuldt op om Ukraine. Ved Gaza 7/10-23 springer rædslen på mig. For aldrig, som i aldrig, har Israel ladet en chance gå fra sig til at myrde løs på palæstinenserne. Samtidig, både dengang og nu, sidder der en undren i mit sind, – hvordan kan noget af det stærkeste militær og bevogtning undlade at se den aktion komme?

Nu var der pludselig en vild massakre, som den danske regering støttede, som våbenproducerende Terma bidrager til, og som Mærsk transporterer våben til. Det bliver for mig et dansk humanistisk anliggende ikke at blive slået i hartkorn med de uhyrligheder, disse såkaldte venner udsætter palæstinenserne for. Og at vi på nogen måde her i den vestlige såkaldt civiliserede verden kan se på dette folkemord uden at fortrække en mine, er mig helt ubegribeligt.

Jeg har forstået siden 1978, hvor jeg besøgte palæstinensiske flygtningelejre i Damaskus, hvad det er for et kolonialt apartheidregime der har besat Palæstina i vestens interesse. Jeg har ikke været aktiv i sagen, – bare aldrig købt varer fra zioniststaten. Troede naivt i 1994, at der var en tostatsløsning på vej. Blev faktisk lidt flov over ikke at have været opmærksom. Men altså nu. hvor jeg faktisk er pensionist. må jeg jo bidrage med det jeg kan. Jeg vil ikke kunne se mine børn og børnebørn i øjnene, hvis ikke jeg gik ind i solidaritetsarbejde til støtte for Palæstina. Altså vi må stå op for de såkaldte humanistiske værdier!

Så jeg deltager i demonstrationerne fra Rådhuspladsen i Aarhus hver lørdag, – sørgmodige og forfærdede står vi gammel-danskere, og kan ikke begribe at vores regering siger så forfærdelige ting til vores medborgere. og at medierne usynliggør det vi kan se med vores egne øjne. Vi står sammen, går sammen, råber sammen, ser hinanden, genkender hinanden og giver kram.

I foråret 2024 er vi en 5-6 stykker, der kommer i gang med at stå på gaden, får lavet nogle Boykot Israel flyers, som vi deler ud til de, der vil høre. I dag er vi vel 10-12 fast i Aarhus, og er på landsplan med i at organisere os under det internationale BDS (Boycott, Sanctions, Divestment).

I løbet af sommeren 2024 spurgte Lotte mig, om jeg kunne skaffe lokaler, – hun har været med i et Gadekor for Peace and Justice i Wales. Synge kan jeg ikke, men nogen skal jo starte, og som Lotte så pænt siger, – vi synger fra hjertet. I dag er vi vel 25 i koret, – og synger fra hjertet. Vi har sunget til langt de fleste lørdagsdemonstrationer i Aarhus, og er da også taget udenbys til Esbjerg og Herning. Og deltaget i fredsarrangementer og andre begivenheder, vi kan støtte op om.

September 2024 får vi startet en Palæstina Solidaritetsgruppe under Mellemfolkeligt Samvirke i Aarhus. Da vi jo så også vidste, at der faktisk er ca 14 initiativer rundt om i Aarhus, der er solidariske med Palæstina. har vi nu i et år haft et Palæstina Solidaritets Netværk, som også AMK er med i. Vi mødes ca hver anden måned, og deler informationer og ideer til begivenheder. Og nu i november havde vi den første fredsmarch, fra Bispetorv i Aarhus til våbenfabrikken Terma i Lystrup, hvor AMK var med under overskrifterne: ”For Fred og Retfærdighed”, ”Anerkend Palæstina” og ”Stop Ulovlig Våbeneksport” .