Bomber skaber ikke fred!

Hvis USA indleder krig mod Afghanistan begår de den samme forbrydelse som blev begået mod dem selv den skæbnesvangre tirsdag.

Af eleverne på Holmstrup - 3/10 2001

Se temaet
PRESSEMEDDELELSE:

Bomber skaber ikke fred!

Tirsdag d.11 September er en dag der vil gå over i historien, som
terrorismens dag. Fire kaprede fly blev brugt som levende selvmordsbomber
i mod World Trade Center og Pentagon i USA. Alle rettænkende mennesker må
fordømme disse handlinger, som har tusindvis af uskyldige civile mennesker
som ofre.

Eleverne på Holmstrup, arbejderbevægelsens efterskole vender sig mod
terrorisme og menneskedrab, uanset hvem der står bag. Derfor er vi også
stærkt i mod et amerikansk militært gengældelses-angreb, på Afghanistan
eller hvilken som helst anden national-stat i verden. Ikke fordi vi
sympatiserer med disse regimer, men fordi vi sympatiserer med den
civil-befolkning som bomberne uden tvivl vil ramme, med flere ofre til
følge end katastrofen i New York har kostet.

Dræbte amerikanere legitimerer ikke dræbte afghanere.
Hvis USA indleder krig mod Afghanistan begår de den samme forbrydelse som
blev begået mod dem selv den skæbnesvangre tirsdag.

Vi støtter derimod fuldt op om FN-aktioner for at finde de skyldige
bagmænd, og stille dem for en domstol. Find de skyldige og stil dem for retten, men start ikke denne krig som utvivlsomt vil koste menneskeheden
endnu mere, end det allerede er set i denne konflikt.

Vedtaget på fællesmøde for eleverne på Holmstrup, arbejderbevægelsens
efterskole.

Holmstrup, arbejderbevægelsens efterskole
Åmosevej 1, 4450 Jyderup, www.holmstrup.dk
"Andreas Bülow" <andreas.bulow@privat.dk>


Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret oktober 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >