Tvivl aldrig

Velkommen! Tak fordi I kom! Tak fordi i trofast møder op aften efter aften
og med jeres fakler bringer lys og håb i en mørk tid.

Jeg vil sige som forfatteren Margaret Mead:
Tvivl aldrig på, at en lille gruppe eftertænksomme, engagerede borgere kan ændre verden.
De er i virkeligheden de eneste, som kan!

Vi må blive ved - og blive ved – at sige til vore politikere:

• at vold avler mere vold
  
• at vi forkaster enhver form for terrorisme – også statsterrorisme
  
• at der er brug for dialog og forhandling – ikke gengældelse
  
• at afmagt, sult og nød er grobund for fanatisme
  
• at det rige vesten må rette op på fattigdom og ubalance i verden
  
• at våbenmilliarderne skal bruges til mad!
  

Der findes kun en slags krig, sagde Ellen Hørup, krigen mellem rige og fattige!

Krigen i Afghanistan har nu varet i 6 uger.
Det første jeg hørte i morges i radioen var:
I nat har amerikanske bombefly anrettet det hidtil voldsomste bombeangreb på de talebanske styrker. De har bombet byen Kunduz i den nordlige del af Afghanistan.
Mere end 1000 menes dræbt!

Gigantiske uranbomber kastes ned over Afghanistan.
Det amerikanske luftvåben bruger verdens største, konventionelle bombe mod afghanere.
Bomben vejer 6. tons og indeholder en luft-benzinblanding, der gør den til en slags kæmpe molovtow-coctail. Sprængkraften er forstærket med uran-pulver for at øge trykbølgen, så den har total ødelæggende sprængkraft i en omkreds på 600 meter.-

Og når krigen er forbi, vil det være farligt at færdes i området. Befolkningen risikerer
radioaktiv bestråling. – De samme bomber blev brugt mod Irak i Golfkrigen.
Mange amerikanske soldater – og endnu flere mennesker i Irak – lider nu af det, man kalder "Golf syndromet" - en kræftsygdom, fremkaldt af forringet uran, som er i disse bomber.

Vi ved ikke, hvor mange kvinder og børn og gamle, der er blevet offer for denne unød-
vendige og modbydelige krig. – En krig, hvor verdens rigeste land sønderbomber et
af verdens fattigste lande. – Man dræber tusindvis af mennesker for at fange én
eneste person. Det er jo nærmest tragikomisk – hvis det ikke var så forfærdeligt!

Men det er jo heller ikke sandheden!
USA gik i krig for at hævne terrorangrebet 11. september – nogen måtte undgælde!
Præsident Bush måtte vise sig som en handlingens mand!
Bush erklærede hurtigt, at det var Bin Laden og hans netværk, som stod bag.
De forlangte, ar få udleveret Bin Laden. Da Talebanerne kun ville udlevere ham til et muslimsk land, gik USA i krig mod Afghanistan

Senere udvidede de målet – nu gjaldt det om at befri det afghanske folk fra et undertrykkende og barbarisk regime – som USA selv havde været med til at bringe til magten!

Men krigen i Afghanistan har været planlagt længe!
De tidligere sovjetiske stater, som grænser op til det nordlige Afghanistan har rige
olieressourcer. Dem har de amerikanske olieselskaber længe haft kig på.
Men hvordan få dem ud på den mest rentable måde?
Jo, man måtte bygge en olieledning gennem Afghanistan!

Desværre sagde den talebanske regering Nej!
De var bange for, at amerikanerne ville bygge en base i Afghanistan for at passe på og forsvare olieressourcerne. De var bange for, at amerikanerne ville blive i Afghanistan –
som de er blevet i Saudi-Arabien efter Golfkrigen!

USA vil hjælpe den afghansk befolkning, siger man nu, mens man tæppebomber landet

• og smider madpakker ned over den sultne befolkning!
  

USA kaster to slags pakker ned over Afghanistan.
Nødhjælpspakkerne er gule og firkantede,
Mens de ueksploderede klyngebomber er gule og dåseformede.
USA forsøger derfor i radiospots at forklare, at det kun er den første slags, som de nødlidende befolkning bør samle op.

Endvidere risikerer de at træde på en landmine, når de løber ind for at hente en madpakke, og de må skynde sig før talebankrigerne erobrer fødevarerne.

Afghanerne er et hårdt prøvet folk.
Der døde ca. 1 million i krigen mod Sovjet, som varede i 10 år.
Der er ca. 10 millioner landminer i Afghanistan. De blev efterladt af de russiske tropper under tilbagetrækningen i 1989. I de 10 - 12 år der er gået siden, er mellem 20 og 25
Afghanere blevet dræbt eller lemlæstet – hver dag!

En ud af fire børn i Afghanistan dør før de bliver 5 år.
Den forventede levetid er 47 år

I juni advarede FN om, at 5 millioner havde lille eller ingen adgang til mad. En hungersnød
truede, men de vestlige lande reagerede ikke.
Nu tales der om mindst 7 millioner interne flygtninge - og 2 mill. i Pakistan og ca. 1½ mill.
i Iran. – ud af en befolkning på ca. 20 mill. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange afghanske flygtninge, der findes.


Den Nordlige Alliance har nu med USAs hjælp erobret 2/3 af landet - og indtaget Kabul.
Massakren på talebanere er begyndt. De har (også ) noget at hævne!

Grænserne i det østlig Afghanistan mod Pakistan er blevet åbnet de seneste dage.
Afghanske flygtninge vender tilbage til Kabul.
(Det er i hvert fald det, vi får at vide! - Man ved ikke, hvad der er sandt, for uafhængige medier er blevet forment adgang. - Alle nyheder bliver censureret! –
Det første offer i en krig er altid sandheden!)

Kan nødhjælpsorganisationerne komme ind til flygtningene?
Har de forsyninger nok? – Nødhjælpslagrene blev jo også bombede!

Kan nødhjælpen nå frem inden sne og kulde spærrer vejene til landsbyerne og flygtningene
i bjergene?
Vil de vestlige lande være lige så hurtige og gavmilde, når det gælder om at yde nødhjælp til den nødlidende befolkning – og til at yde økonomisk støtte til genopbygning – som den var til at love USA opbakning og militær støtte?
Der er mange problemer, som skal løses.
En krig skaber altid flere problemer end den løser!

Men krigen er ikke forbi. Ben Laden er ikke fanget. Og der er ikke dannet en ny regering
i Kabul.

Den Nordlige Alliance er sammensat af forskellige folkeslag og stammefolk, som er forenet i et fælles had til Talebanerne.
Men når talebanstyret er væk, vil de sikkert begynde at bekrige hinanden for at vinde magten.
Talebanerne er pasthunere. Pakistans præsident har krævet, at pasthunerne, der udgør den største etniske gruppe i Afghanistan, skal være med i regeringen i Kabul.
Der bor mange millioner pasthunere i Pakistan.

Indien ønsker ar svække Pakistan og støtter Den Nordlige Alliances afvisning af pasthunerne. Der er uro i Kashmirprovinsen mellem Indien i Pakistan.

Jeg er af den opfattelse, at det passer regeringen i Washington godt, at der er så stor uenighed mellem parterne –
så har USA en god undskyldning for at oprette endnu en militærbase i asien –
med den begrundelse at man skal "opretholde ro og orden" og redde befolkningen fra endnu en borgerkrig.
Den reelle begrundelse er, at USA vil sikre transport af olie gennem Afghanistan –
og at det amerikanske militær vil kunne holde kineserne i skak med opstilling af
missilaffyringsramper tæt ved Kinas grænse – som led i opbygning af USAs missilskjold og den militære globalisering.


Der har ikke været megen tale om globalisering eller USAs Stjernekrigsprojekt i den danske valgkamp, selv om radaren i Thule vil spille en væsentlig rolle.

Skal Danmark virkelig acceptere missilskjoldet, som vil gøre USA usårlig – for at
USA kan bevare sit verdensherredømme gennem troværdige trusler om atomvåbengengældelse?

Der har heller ikke været meget tale om krigen i Afghanistan, der måske allerede har dræbt mange flere civile end der blev dræbt i 11. september -
eller om terrorismepakken, som vil underminere de demokratiske rettigheder!
Men der har været megen fremmedhad i debatten.
Stort set alle "med anden etnisk baggrund" – bliver anset for at være potentielle terrorister.
Det er regeringens egen skyld, at den har fået problemer!
Den var meget hurtig til at være enig med USAs regering om at, "hvis I ikke er med os,
er I med terroristerne."
Det er så godt som umuligt at trænge igennem med, at krigen i Afghanistan ikke er en
religionskrig, men at den handler om olie og militærbaser og magt.

Vi har det jo nok for godt i Danmark – de fleste af os – derfor er der ikke mange, som har lyst til at sætte sig ind i, hvordan verden i virkeligheden er skruet sammen.
Vi kunne jo risikere at miste noget, hvis balancen blev ændret, derfor vil vi ikke se, at den er skæv! Det er bare de "andre"- terroristerne, - som er onde, har det lydt i valgdebatten.


Gå nu hen og stem i morgen!
Sæt jeres kryds ved et parti, som er imod krig, terrorisme og fremmedhad!
Der er desværre ikke mange at vælge imellem!

For at I nu ikke skal gå alt for pessimistiske herfra, vil jeg slutte med at læse et digt for jer. Det er skrevet af Marta Christensen og hedder:


Når der blir mange nok.

Når der blir mange nok der sir nej
til krig og mistro og våben
så vil det omsider vise sig
at verden er stor og åben

Når der er mange nok som forstår
at det er vor pligt i livet
at videregive vor grønne jord
så grøn som den blev os givet

Hvad gamle kælighedsløse mænd
har opdelt i fjendtlige zoner
vil blomstre som venskaber ved hjælp
af unge og nye visioner

Så spørg ikke træt hvad hver enkelt formår
ved stadig at virke og håbe
du ved jo – selv verdenshavet består
af dråbe ved dråbe ved dråbe

Grete Møller
Kvinder for Fred