Nej til krig

Date:    Wed, 12 Sep 2001 04:22:40 +0200
From:    "Jørgen Randløv Madsen" <jrm@vestnet.dk>
Subject: aktuel udtalelse

Nej til krig

Mandag den 10. september har verden været vidne til en helt ny type krig. Som al anden krig uhyggelig og destruktiv. Dertil ekstra chokerende på grund af skadernes omfang, at de dræbte primært er folk, som må regnes for uskyldige og at de færreste har kunnet forestille sig denne type angreb.

Hvis man holder sig til de helt store linier har verden hidtil kendt til åben krig enten mellem stater eller inden for stater og til skjult krig.
Hvor grænsen mellem økonomisk konkurrence og økonomisk krigsførelse sættes er lidt et spørgsmål om smag og behag. Det vi har set med angrebene på World Trade Center og Pentagon er en type uvarslet kortvarig krig, hvor den angribende part forsøger at skjule hvem man er, men ikke angrebets resultater. Som ved al anden krigsførelse er målsætningen at tilføje fjenden væsentlig større tab end det man regner med selv at blive udsat for.

Ved almindelig krigsførsel viser det sig ofte at der fejlkalkuleres fordi, der ikke tages højde for modpartens hævntørst og dermed eskalerende krig og gensidig ødelæggelse. Eksempler herpå er Iraqs invasion af Kuwait, krigene i Bosnien og Tjetenien og kampene mellem Israel og Palæstinensiske grupper. Den part som har angrebet målene i USA må enten satse på at andre tillægges skylden eller regne med at de i et eller andet omfang kan spores og meget massive modforanstaltninger sættes ind. De har derfor formodentlig forberedt sig på sidstnævnte, hvorfor almindelig militær præget gengældelse fra USA nemt kan forfejle sit mål.

Hvad er så et intelligent og effektivt svar fra USA? For at kunne svare på det må man først se på hvem der kan finde på at benytte denne nye form for krigsførelse og hvorfor samt mulighederne for forsvar herimod. Det er klart der lige som ved guerillakrigens hit-and-run angreb er tale om et redskab, som benyttes af en militært (og sikkert også teknologisk og økonomisk) svagere part. Der vil typisk være tale om en part, som føler at de ikke har meget at miste og f.eks. ikke mener at de
kan komme nogen vegne med politiske midler. Denne holdning vil måske have et reelt udgangspunkt, men må være hjulpet på vej af noget der i mine øjne er politisk eller religiøs fanatisme. Derfor er det ingen tilfældighed, at det netop er USA, som er blevet ramt. Bortset fra Israel er det dem, der har formået at få flest muligt til at rejse det størst mulige had imod sig. Både i en række konkrete områder og handlinger, men også i den almene selvpåtagne rolle som verdens politibetjent uden hensyntagen til hverken FN eller lokale forhold og uden at tage ansvar for de globale forhold andre mener er vigtige.

Man kan sige, at USA med udråbelse af despotiske stater og forberedelser til at kaste milliarder af dollars ud i et missilforsvarssystem var begyndt at tænke i disse baner og forberede sig mod en ny type krig, men det viser først og fremmest, at de netop kun tænkte i traditionelle militære baner og at ethvert missilforsvar vil være håbløst i forhold til at skabe egentlig sikkerhed.

Hvad så med en indsats mod flykapringer svarende til den som Israel og El-Al udfører. Jo det kan gøre krigsaktioner som mandagens meget vanskelige, men uden at give dårlige ideer videre skal jeg gøre opmærksom på at andet end kaprede fly kan bruges til masseødelæggelse. USAs regering og befolkning vil gøre sig selv en tjeneste ved hurtigt at gøre sig klart at det er komplet umuligt virkeligt at kunne forsvare sig mod den ny type krigsførelse. Selv uhyrlige indsatser kan højst gøre det lidt vanskeligere.

Det eneste effektive svar er altså et, der sørger for at man ikke har en fjende med kapacitet og villighed til denne type krig. Den simple hævnende og militære tankegang vil derfor diktere forsøg på simpelt hen at udrydde hele den fjendtlige organisering. Ud fra Præsident Bush tale og andre foreløbige udtalelser samt almindelig mistro til deres tankegang bliver dette USAs svar.

Hvis de er meget dygtige og heldige (og her hjælper gensidig ophidselse og tale om hævn og enhed bestemt ikke) vil de kunne få udryddet en pæn del af den angribende organisation uden at få alt for mange nye aggressive fjender. Men mere sandsynligt er, at den angribende organisation kun hæmmes og at hævn og fejlaktioner bidrager til, at de krigeriske terrorister får masser af nye mulige rekrutter.

Den (fortsat) forventelige fejl ligger i den militært prægede tankegang og negligering af at de 5,8 milliarder mennesker uden for USA faktisk er tænkende individer med forskellige meninger om hvordan verden skal fungere. Den tankegang forstår ikke at tryk avler modtryk og umulige forhold desperation.

Den tankegang som danskerne i stedet bør forsøge at bidrage med at få amerikanerne ind på drejer sig om at skabe almen fred og retfærdighed, mindre skel mellem nord og syd og hensyntagen til forskellige nationale udfoldelser. Så går luften ud af terrorismens ballon.
De første skridt kan være at USA betaler sit kontingent til FN, tilslutter sig den internationale kriminaldomstol og klimakonventionen samt konsekvent fordømmer alle overtrædelser af international lov herunder Israels.

Jørgen R. Madsen