International fredskonference 27/1-2002

Søndag den 27.1. byder på en unik mulighed for at få sin viden opdateret om krisen i et af verdens problematiske brændpunkter.

Af Per Johansen

Se temaet
PRESSEMEDDELELSE

Knap 40 organisationer - strækkende sig fra politiske- og faglige organisationer over fredsbevægelser til filosofisk / kulturelle skoler - står bag et arrangement på Københavns Universitet Njalsgade 80.

Bomberne regner stadigvæk ned over Afghanistan. Nødhjælpsorganisationerne må med stigende desperation konstatere, at afbrændte fødevarelagre ikke er blevet erstattede og såsæden til årets kommende høst ikke kom frem. En hungerkatastrofe af overskuelige dimensioner truer, når de sparsomme lagre af fødevarer og de sidste græsstrå, der nu danner grundlag for mange familiers daglige måltider, er spist op.

På denne dystre baggrund bliver der, i det store auditorium på KUA, lejlighed til at møde en række personer, der via deres arbejde, politiske eller humanistiske engagement - har erhvervet sig en specialviden om krige og konflikter, Afghanske forhold og kvindernes stilling, Islam og kristendom, internationale aspekter og juridiske komplikationer.

Den amerikanske advokat Ramsey Clark, der i første halvdel af tresserne forlod den amerikanske regering i protest mod USAs vietnampolitik, for derefter at grundlægge organisationen International Action Center, der yder krisehjælp over hele kloden.

Eva Arnvig, aktuel med film om Afghanistan, medarbejder ved FN og som sådan atter på vej til Afghanistan.

Karam Khella, kontroversiel professor, der har forsket i Kristendom og Islam og aktiv debattør i Tyskland.

Ustad Zia Ul Haq, professor og tidligere minister i Afghanistan, nu i eksil i København. I sin tid i sit hjemland var han i opposition til Kongen og forkæmper for kvindernes ligestilling.

Dette brede panel vil diskutere mulighederne for og midlerne til en løsning af den aktuelle krise, der kan blive en af gnisterne, der kan være med at sætte resten af verden i brand.

For ikke at afskære nogen muligheden for at deltage af økonomiske grunde, er prisen, for at overvære indlægene og evt. selv deltage i debatten, sat så lavt som 20,- kr., hvorfor tilmelding på forhånd til arrangementet da også tilrådes, hvis man vil sikre sig en plads i auditoriet. Dette sker bedst via email til fredsvagt@sol.dk. Der er selvfølgelig sørget for tolkning til de mindre engelskkyndige.

KRIG MOD TERROR? - international fredskonference - Arrangementsgruppen
www.fredsvagt.dk - FRED.dk - email fredsvagt@sol.dk



Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret marts 2002 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >