Som en forberedelse til fredsturen til Beograd indkaldte vi til demonstration på Københavns Rådhusplads den 5. maj 1999. Vi samledes på Rådhuspladsen og gik ad Strøget til Domkirken og Vor Frue Plads, hvor der var taler. Niels Mosbak holdt velkomsttalen:
 

Velkomsttale Mit navn er Niels Mosbak, og jeg vil gerne byde alle de fremmødte velkommen til denne demonstration for fred. Det er mærkeligt at stå her i dag – 54 år efter Danmarks befrielse fra nazismens åg, og så skulle holde en tale om krig i Europa.   Lad mig starte med at citere Nelson Mandela, der for nyligt sagde: "Jeg fordømmer uden forbehold den etniske udrensning, som Milosevic foretager. Jeg fordømmer også NATO for at gøre lige præcist det som Milosevic gør. De – NATO - ødelægger landets infrastruktur, broerne og dræber uskyldige civile – det kan vi ikke bifalde."   Det er skræmmende, at vi som medlem af NATO, har kastet os ud i en angrebskrig mod en suveræn europæisk stat – skræmmende, fordi det danske folketing og regeringen, under ledelse af Poul Nyrup Rasmussen og Niels Helveg Petersen, tilsyneladende ikke rigtigt har styr på hvad det er vi deltager i – eller hvorfor.   Det første jeg hørte til den danske statsminister var, da han et par dage efter at bombningerne var begyndt, udtalte til DR, at nu havde NATO det fulde luftherredømme over Kosovo, så nu kunne Serberne ikke længere bombe albanerne i Kosovo. Det var meget overraskende for mig – jeg er ikke bekendt med, at Serberne nogensinde har anvendt det jugoslaviske luftvåben til at bombe deres egen befolkning. Der er vist heller ikke andre end den danske statsminister der har påstået dette.   Forleden dag udtalte landets udenrigsminister i morgen-tv, at NATO ville gå over til bombning af udvalgte civile mål i Jugoslavien. Det blev så meget hurtigt dementeret – der var tale om en eklatant fortalelse – men som bekendt, hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Efterfølgende har det nu vist sig, at Niels Helveg Petersen havde ret – NATO rammer nu den ene bus efter den anden, man bomber elkraftværker og tv-stationer – tog, fabrikker og boligkvarterer. Som Jamie Shea – NATOs talsmand siger: "Vi har nu fingeren på Serbiens el-kontakt og vi kan slå den til og fra som det passer os." NATO definerer nemlig hvad der er militære mål, og ser stort på krigens konventioner og folkeretten.   Siden vi begyndte på denne "krisestyring" er der sket mærkelige ting med det danske sprog. For det er jo rigtigt – vi er ikke i krig – det er krise styring – en humanitær operation. Det vi kaster ned over den jugoslaviske civilbefolkning er det så nødhjælp???   Det er godt nok menneskerettighederne NATO slås for, og efter NATOs beslutning går disse forud for folkerettens bestemmelser om, at det kun er FN der kan sanktionere militær indgriben over for stater. Det er en meget farlig politik man har kastet sig ud i, fordi man derved tilsidesætter vedtagne mellemfolkelige regler, og demonstrerer den stærkes ret. Og når vi nu taler om menneske-rettigheder – lad os da tage og kigge på NATO-medlemslandene: Spanien – Baskerlandet, Storbritannien – Nordirland, Tyrkiet – Kurdistan og endelig Frankrig – Korsika.   Hvilken form for moralsk lederskab er dette? Har Nyrup Rasmussen ikke døbt netop 90erne til moralens årti. Men er der i virkeligheden tale om dobbeltmoralens årti. Er det udtryk for en højere moral, at han tillader statslige virksomheder som Statens Lufthavnsvæsen at "fritstille" danske statsborgere - medarbejdere af jugoslavisk oprindelse fra deres job, under henvisning til at de udgør en sikkerhedsrisiko – når vi nu ikke er i krig med Jugoslavien. Hvilken moralsk ret – og hvilken moralsk overlegenhed har vi i "det såkaldte verdenssamfund" der tillader at vi kan tilsidesætte FNs charter og starte en angrebskrig mod en anden europæisk stat.   Det er jo en kendt sag, at USA's regering i årevis har undladt at betale sit kontingent til FN – man har ikke ønsket at betale, fordi man ikke suverænt har kunnet bestemme – FN er jo en demokratisk organisation. Og ved at undlade at betale det man er forpligtet til, har man skubbet byrden over på andre nationer, og har bevidst svækket FNs formåen og indflydelse. Man har nu i "verdenssamfundet" besværet sig over, at FN er handlingslammet, og ikke kan beslutte noget – det skyldes jo bl.a., at der er nogle lande i FN's sikkerhedsråd – f.eks. også USA, der har vetoret – men det passer åbenbart ikke vores amerikanske "big brother" at andre lande, med andre meninger end den i USA herskende, også kan gøre deres indflydelse gældende.   Det er en farlig udvikling, og viser fra en filosofisk synsvinkel, en dekadence, og et forfald – moralsk og etisk i den vestlige kultur. Vi er blevet historieløse, og religiøst og moralsk forarmede. Hvad har USA i dag at tilbyde på det plan – vi taler om en nation hvor 35 millioner indbyggere lever under FNs officielle fattigdoms-grænse, men alligevel vælger denne nation at bruge over 100 millioner om dagen på at bombe en suveræn europæisk stat. Tænk hvis man havde anvendt de penge på at forbedre forholdene for de fattige mennesker, der bor på Balkan.   En klog pige i Århus, Zenia Kim Larsen, skrev i går i Århus Stiftstidende: Situationen med indsamling til ofrene i Kosovo, forekommer mig ganske bagvendt: NATO vælger at bombe et område, hvorefter borgerne samler ind til den humanitære hjælp. Hvorfor ikke i stedet lade NATO eller andre krigsherrer sikre den humanitære hjælp, hvorefter borgerne så kan samle ind til bomber!   Med Pauluss brev til Romerne, og NATOs 40 dages vandring i ørkenen in mente, kan man kort opridse NATO's handlemåde således: "Thi det gode jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde som jeg ikke vil – det gør jeg."   Ved angrebene på Jugoslavien, har NATO udløst en økologisk katastrofe af hidtil usete dimensioner. NATO anvender bomber fremstillet af uranaffald, som det skete under "golfkrigen" – i Irak er man nu ved at se et større antal kræftskader som følge af disse bomber. NATO har bombet kemiske fabrikker, og derfra er der bl.a. et kæmpestort dioxinudslip, der er drevet hen over Europa – det hænger nu over Finland. NATO har bombet olieraffinaderier, og det har udløst store olieudslip, bl.a. i Donau. Hvilke langtidsvirkninger er det vi har tiltænkt det jugoslaviske folk?   Hvilken form for stabilitet er det NATO tilbyder regionen? På trods af NATO's forsikringer om det modsatte, er det jo således, at NATO har været med til at fremprovokere den største flygtningestrøm i nyere europæisk historie, og denne strøm af mennesker er begyndt at virke destabiliserende på nabolandene i regionen. Vidste man ikke det i NATO – eller valgte man kynisk at se bort fra dette?   Disse spørgsmål fører frem til en konklusion – nemlig den, at krig, det at føre krig, og det at beslutte sig for krig, det er for alvorlig en beslutning til at vi kan overlade det til politikere og generaler – de har simpelthen ikke den fornødne moral til det, de er overfladiske og popularitetssøgende, afhængige som de er af at blive genvalgt, eller beholde deres job.   Det må nu være tiden, at vi her i Danmark viser, at der er en opposition, der er imod krigen. I Grækenland f.eks., har man for længst vist, at majoriteten i befolkningen er imod angrebskrigen mod Jugoslavien - måtte det samme blive tilfældet her. Jeg skal derfor opfordre hver enkelt af de tilstedeværende til på alle tænkelige måder, at tilkendegive jeres mening offentligt såvel som privat, således at vi bliver mange – så mange, at vort lands regering vil lytte til fornuftens budskab.   Tak.

Kontaktpersoner: Inger-Marie og Niels Mosbak, Kirkegade 8, 8722 Hedensted.
E-mail: busstop@FRED.dk