Den danske "indsats i Afghanistan" får atter en akademisk omgang, men omhyggeligt uden at åbne for alt for besværlige spørgsmål. Samtlige partier i Folketinget, bortset fra Nye Borgerlige, står bag
aftalen
om
"Uvildig
historisk udredning
af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021", der skal foretages af DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.
Også denne nye udredning har fået klippet de skarpe klør af, ligesom alle sine forgængere siden den
utidigt
nedlagte
Kommissionsundersøgelse
fra 2012 - der meget mere håndfast kunne have foretaget
retlige vurderinger til belysning af, om nogen kan drages til ansvar.
Samt være kommet med forslag til
ændringer af love, bestemmelser og praksis for tilbageholdelse af personer. Sidstnævnte havde ellers bagklogt været ret smart at få styr på, fx til nu da Danmark igen står med en
tilsvarende forkludret
fangesag efter
seneste udrykning
til
pirateribekæmpelse i Guineabugten...
Den ny udredning skal i stedet blot bygge på tidligere
erfaringsopsamlinger,
men absolut ikke på materiale eller spørgsmål fra kommissionen i 2012, der altså helst helt skal glemmes. Udredningen begrænses nemlig ligesom alle sine andre forkrøblede forgængere af et for snævert og restriktivt kommissorium, hvor der ikke må stilles nærgående spørgsmål om jura og ansvar.
Kommissoriet går på kattepoter rundt om de emner, som en egentlig juridisk og folkeretslig kommissionsundersøgelse kunne have udført. De spørgsmål, som en socialdemokratisk regering i 2012 så modigt turde stille den foregående borgerlige regering, er åbenbart permanent fejet ind under gulvtæppet. Nok fordi en del af de fortsat uafklarede svar nu kunne sværte socialdemokraterne selv, efter at også de har
stået med
krigsansvaret i en årrække.
FAKTA:
Den ny udredning i 2021 skal
- belyse grundlaget for de centrale politiske beslutninger vedrørende op- og nedskaleringerne af de danske militære og civile engagementer, herunder udviklingsbistanden.
-
belyse de centrale målsætninger med indsatserne såvel som exitstrategierne herfor. Her udgør de internationale rammer for indsatsen en væsentlig dimension.
-
vurdere, hvordan beslutningsgrundlaget for op- og nedskaleringerne af de militære og civile indsatser fra 2001 og frem inddrog erfaringer med effekten af disse indsatser.
-
identificere relevante læringspunkter, som kan være af værdi for fremtidige beslutninger i relation til igangværende og fremtidige danske militære og civile bidrag til internationale indsatser.
-
herunder det helt grundlæggende spørgsmål om hvordan Taleban kunne genvinde magten i Afghanistan efter 20 års massiv civil og militær international indsats i landet.
FAKTA:
Kommissionen i 2012 skulle redegøre for
-
at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
-
om de oplysninger om forholdene i Irak, som blev videregivet til Folketinget, var retvisende og fyldestgørende.
-
om der var grundlag for de vurderinger af lovligheden af den danske krigsdeltagelse i Irak, som lå til grund for beslutningen.
-
hvilke oplysninger om forholdene i Irak de relevante danske myndigheder havde kendskab til, og hvordan de pågældende oplysninger blev inddraget i de politiske overvejelser.
-
om de folkeretlige forpligtelser, som påhviler Danmark, er blevet overholdt i forbindelse med tilbageholdelse af personer.
-
om beslutninger om fortsat tilstedeværelse af danske styrker i Irak frem til tilbagetrækningen af de sidste danske landmilitære styrker i 2007.
-
forslag til sådanne ændringer af love, bestemmelser eller praksis, som undersøgelsen af tilbageholdelse af personer kan begrunde.
I mandatet slås fast, at udredningen ikke må skade
"forholdet til andre lande",
"statens sikkerhed" og
"rigets forsvar". Dette kan læses som en gevaldig indskrænkning af hvad der må undersøges, men er dog i et vist omfang
magen til
kommissoriet for nævnte
nedlagte
undersøgelseskommission fra 2012.
Forskellen er her, at indskrænkningen denne gang er absolut, for tidligere stod der langt mere blødt blot BØR IKKE, mens der nu bastant står MÅ IKKE. Desuden er
tilføjet to
andre beskyttede områder, nemlig
"rigets udenrigspolitiske interesser" og
"forholdet til internationale organisationer".
Hvis dette skal tages bogstaveligt, er der så rigeligt med elastik i vurderingen af hvad der skal bremses, hvis udredningen i for høj grad nærmer sig spørgsmål, hvor nogle af disse meget fundamentale områder kunne "skades". Oven i er så også et generelt og overlappende
tavshedspålæg
med hensyn til fortrolige oplysninger, der løbende skal
gøres til genstand for konkret drøftelse med myndighederne...
Det fremgår ikke konkret, hvilken myndighed, der i givet fald skal stå for censuren, men det er vel hvert eneste kontaktede ministerium og forvaltningsenhed, så det skal nok gå nemt. Især hvis udredningen virkelig fandt grove kritikpunkter - for sådanne
vil indlysende nok kunne
skade rigets interesser.
En bedre formulering havde været, om en reel udredning var ønsket, at udrederne skulle forelægge sådanne skadelige kritikpunkter direkte til Udenrigspolitisk Nævn - hvor det kan ske i en vis fortrolighed. I stedet skal sådanne fund åbenbart blot
arkiveres lodret.
Sådanne mangler var baggrunden for
Tribunalforeningen,
det senere grundstødte forsøg på at skabe en alternativ folkelig kommission. Foreningen arbejdede sammen med
gode kræfter
i et par år fremad mod en høring i 2018, der skulle have opsamlet kendt og ny viden omkring Danmarks krige i Irak og Afghanistan.
Foreningen måtte desværre i stedet
konstatere,
at
"partiledere og ordførere åbenbart ikke ville forklare deres beslutninger endsige stå til ansvar for dem, i en offentlig og demokratisk sammenhæng". Det samme gjaldt
"samtlige de officerer og centrale
embedsfolk,
der blev kontaktet". Høringen blev aflyst, men dens indsamlede dokumentsamling
lever videre.
Helt så grelt som beskrevet, behøver det dog ikke gå. Da den forrige
historiske udredning, som udover Afghanistan også omfattede Irak og Kosovo, udkom i 2019, var forventningerne ikke store, men resultatet var overraskende godt - indenfor dennes indskrænkede mandat.
Her blev fx
slået fast,
at det VAR
"Iraks masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag" til regeringens beslutning. På trods af dette står Venstre fortsat kontrafaktisk
fast på,
at udredningen i stedet gav partiet ret i det modsatte. Der var
en del
andre
godbidder,
men også efter denne en tydelig mangel på reel
afklaring
af en række grundlæggende spørgsmål:
-
Om vedtagelsen af at gå i krig, og den følgende danske indsats, var lovlig?
-
Om Folketinget blev misinformeret eller modtog forkerte oplysninger?
-
Om udlevering af fanger var i overensstemmelse med folkeretten?
-
Om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar?
Disse og lignende spørgsmål har blafret i vinden i et par årtier, og der er desværre ingen udsigt til, at de vil blive besvaret foreløbigt - heller ikke når resultaterne af denne senest planlagte udredning bliver fremlagt, tidligst ved udgangen af 2023.
Fodnote- og kildeliste
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
2021
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand