Ny ansvarsløs udredning om Afghanistan...

Den danske "indsats i Afghanistan" får atter en akademisk omgang, men omhyggeligt uden at åbne for alt for besværlige spørgsmål. Samtlige partier i Folketinget, bortset fra Nye Borgerlige, står bag aftalen om "Uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021", der skal foretages af DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.

Også denne nye udredning har fået klippet de skarpe klør af, ligesom alle sine forgængere siden den utidigt nedlagte Kommissionsundersøgelse fra 2012 - der meget mere håndfast kunne have foretaget retlige vurderinger til belysning af, om nogen kan drages til ansvar.

Samt være kommet med forslag til ændringer af love, bestemmelser og praksis for tilbageholdelse af personer. Sidstnævnte havde ellers bagklogt været ret smart at få styr på, fx til nu da Danmark igen står med en tilsvarende forkludret fangesag efter seneste udrykning til pirateribekæmpelse i Guineabugten...


Den ny udredning skal i stedet blot bygge på tidligere erfaringsopsamlinger, men absolut ikke på materiale eller spørgsmål fra kommissionen i 2012, der altså helst helt skal glemmes. Udredningen begrænses nemlig ligesom alle sine andre forkrøblede forgængere af et for snævert og restriktivt kommissorium, hvor der ikke må stilles nærgående spørgsmål om jura og ansvar.

Kommissoriet går på kattepoter rundt om de emner, som en egentlig juridisk og folkeretslig kommissionsundersøgelse kunne have udført. De spørgsmål, som en socialdemokratisk regering i 2012 så modigt turde stille den foregående borgerlige regering, er åbenbart permanent fejet ind under gulvtæppet. Nok fordi en del af de fortsat uafklarede svar nu kunne sværte socialdemokraterne selv, efter at også de har stået med krigsansvaret i en årrække.


I mandatet slås fast, at udredningen ikke må skade "forholdet til andre lande", "statens sikkerhed" og "rigets forsvar". Dette kan læses som en gevaldig indskrænkning af hvad der må undersøges, men er dog i et vist omfang magen til kommissoriet for nævnte nedlagte undersøgelseskommission fra 2012.

Forskellen er her, at indskrænkningen denne gang er absolut, for tidligere stod der langt mere blødt blot BØR IKKE, mens der nu bastant står MÅ IKKE. Desuden er tilføjet to andre beskyttede områder, nemlig "rigets udenrigspolitiske interesser" og "forholdet til internationale organisationer".

Hvis dette skal tages bogstaveligt, er der så rigeligt med elastik i vurderingen af hvad der skal bremses, hvis udredningen i for høj grad nærmer sig spørgsmål, hvor nogle af disse meget fundamentale områder kunne "skades". Oven i er så også et generelt og overlappende tavshedspålæg med hensyn til fortrolige oplysninger, der løbende skal gøres til genstand for konkret drøftelse med myndighederne...


Det fremgår ikke konkret, hvilken myndighed, der i givet fald skal stå for censuren, men det er vel hvert eneste kontaktede ministerium og forvaltningsenhed, så det skal nok gå nemt. Især hvis udredningen virkelig fandt grove kritikpunkter - for sådanne vil indlysende nok kunne skade rigets interesser.

En bedre formulering havde været, om en reel udredning var ønsket, at udrederne skulle forelægge sådanne skadelige kritikpunkter direkte til Udenrigspolitisk Nævn - hvor det kan ske i en vis fortrolighed. I stedet skal sådanne fund åbenbart blot arkiveres lodret.


Sådanne mangler var baggrunden for Tribunalforeningen, det senere grundstødte forsøg på at skabe en alternativ folkelig kommission. Foreningen arbejdede sammen med gode kræfter i et par år fremad mod en høring i 2018, der skulle have opsamlet kendt og ny viden omkring Danmarks krige i Irak og Afghanistan.

Foreningen måtte desværre i stedet konstatere, at "partiledere og ordførere åbenbart ikke ville forklare deres beslutninger endsige stå til ansvar for dem, i en offentlig og demokratisk sammenhæng". Det samme gjaldt "samtlige de officerer og centrale embedsfolk, der blev kontaktet". Høringen blev aflyst, men dens indsamlede dokumentsamling lever videre.


Helt så grelt som beskrevet, behøver det dog ikke gå. Da den forrige historiske udredning, som udover Afghanistan også omfattede Irak og Kosovo, udkom i 2019, var forventningerne ikke store, men resultatet var overraskende godt - indenfor dennes indskrænkede mandat.

Her blev fx slået fast, at det VAR "Iraks masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag" til regeringens beslutning. På trods af dette står Venstre fortsat kontrafaktisk fast på, at udredningen i stedet gav partiet ret i det modsatte. Der var en del andre godbidder, men også efter denne en tydelig mangel på reel afklaring af en række grundlæggende spørgsmål:

• Om vedtagelsen af at gå i krig, og den følgende danske indsats, var lovlig?
  
  
• Om Folketinget blev misinformeret eller modtog forkerte oplysninger?
  
  
• Om udlevering af fanger var i overensstemmelse med folkeretten?
  
  
• Om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar?
  
  

Disse og lignende spørgsmål har blafret i vinden i et par årtier, og der er desværre ingen udsigt til, at de vil blive besvaret foreløbigt - heller ikke når resultaterne af denne senest planlagte udredning bliver fremlagt, tidligst ved udgangen af 2023.

Fodnote- og kildeliste