Den 6.8.1995 er det 50 år siden, at den amerikanske pilot Claude Eatherly gav signalet til nedkastningen af bomben over Hiroshima. Kort efter krigen besøgte han Nagasaki, hvor atombombe nr. 2 var kastet. Han så ind i den atomørken, som ved hans medskyld blev sprængt ind i Japans grønne, levende landskab. Han så ind i bombeofrenes ansigt, følte deres blik på sig, hørte deres sagte, dødsmærkede stemmer, og iagttog i deres ansigtstræk et udtryk af livslede efter at have oplevet verdens undergang. Den oplevelse kan han ikke glemme, og hans skyldfølelse kommer mere og mere til at præge hans adfærd.
Da præsident Truman i 1950 bekendtgjorde, at USA ville konstruere et meget stærkere våben, en brintbombe, forsøgte Eatherly at begå selvmord, men uden held. Hans skyldbetyngede adfærd førte til tvangsindlæggelse på militærhospital. Det amerikanske atomvanvid med status som sund fornuft kunne ikke acceptere, at Eathery angrede sin gerning og ville arbejde for at få bremset atomvåbenudviklingen. Men det lykkedes som bekendt ikke. Atomvåbnene blev flere og flere, og større og større. Flere lande fik atomvåben - Sovjetunionen, Storbritannien, Frankrig og Kina, og endnu flere kom til. Overalt på kloden har grupper af mennesker forsøgt at bremse atomvanviddet ved at pege på de lidelser, det medfører - ofrene i Hiroshima og Nagasaki, - følgerne af prøvesprængninger mange steder i verden. Ikke mindst i Stillehavet, hvor kvinderne begyndte at føde slimklatter i stedet for børn, de såkaldte goplebørn.
Konferencen i FN i april / maj 1995 for ikke-spredning af atomvåben viste desværre tydeligt, at atomvåbenmagterne ikke stræber efter en atomvåbenfri verden. Alligevel vil vi markere 50-året ved en appel til atomvåbeninagterne: - prøv at indse jeres vildpor og jeres skyld, - gør bod ved at destruere alle atomvåben, - nedlæg alle atomvåbenfabrikker, - udradér alle atomvåbenstrategier.
Uden en sådan ægte forsoning kan krige og terrorhandlinger bryde frem af den kollektive underbevidsthed, som f.eks. den japanske sekts kemiske krigsførelse mod en indbildt fjende.
Vores livsgrundlag bygger på fællesmenneskelige, globale værdier, som ikke kan splittes op, og som derfor undermineres, hvis de skal sikres ved altødelæggende atomvåben.
De fælles værdier kan kun forsvares ved at menneskeheden lærer at gennemleve konflikterne uden vold og ødelæggelse. Lad underet ske! Befri verden for atomvåbenfrygten.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
1995
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand