Geert Grønnegaard takker af

Geert Grønnegaard er det pt længstsiddende medlem af Aldrig Mere Krigs bestyrelse. Han var tidligere også en meget sprælsk fredsaktivist, men de spektakulære antimilitaristiske happenings har i de senere år mest foldet sig ud på brevpapiret - med utallige forslag til hvordan vi skaber en verden uden militær. Den nu 80-årige men fortsat meget aktive bridgespiller og tidligere flyverløjtnant træder tilbage som formand for Aldrig Mere Krig på Årsmødet til april.

Vejen til pacifismen tog lidt tid. Geert gik først på Herlufsholm. På denne militaristiske kostskole blev der bare fra Geerts årgang til 6-8 generaler og forsvarsministre. Geert selv blev officer af reserven efter værnepligten som flyverløjtnant i Værløse og en 4-årig uddannelse til civilingeniør på Polyteknisk Læreanstalt.

I 60erne blev mange folk bange for atomtruslen fra en atomkrig mellem USA og Sovjet. Læsning af den århusianske rektor Aage Bertelsens pacifistiske bog "Her er dit våben" fra 1962 fik fra den ene dag til den anden Geert Grønnegård til at følge bogens pacifistiske overbevisning, så officeren meldte sig straks som militærnægter - og blev aktiv i Aldrig Mere Krig. Her var Geert med til at lave Aldrig Mere Krigs Våbenregister, som blev brugt til bog om dansk våbenhandel i samarbejde med De Danske Vietnamkomiteer.

Geert skrev om den elendige danske våbenkontrol. Jørgen Høyer blev som den værste våbenfabrikant under Vietnamkrigen anmeldt til våbenkontrollen for ulovlig våbeneksport til det krigsførende USA, og efterlyst på plakat som "Danmarks Mest Ustraffede Mand".

De følgende mange år deltog Geert i påskemarcherne fra Holbæk til København for et atomvåbenfrit Danmark, som den socialdemokratiske kirkeminister Bodil Koch støttede i sin tale ved ankomsten til København, og bidrog til en positiv folkestemning, så atomvåbenfrihed blev til officiel dansk politik.

Udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen måtte i 1980erne acceptere Danmark som atomvåbenfri zone også til havs, ivrigt håndhævet af den socialdemokratiske udenrigsordfører Lasse Budtz. Denne blev så de borgerlige politikeres foretrukne skydeskive, og er det fortsat. Fredsikonet Lasse Budtz blev i 2003 set af Geert ved kæmpedemonstrationen imod at starte en krig mod Irak, med deltagelse af måske 70.000 mennesker.

Aldrig Mere Krigs pacifister lavede i 1968 antimilitaristisk legeplads på et dyrskue, men blev smidt ud inden, for plakater med påskrifter som "Nu har kongen ikke flere giftefærdige døtre - sælg garderhusarhestene til sportsrideklubberne". Medierne dækkede ivrigt udsmidningen. Også i 1970 med en aktion ved en bispeindvielse i Københavns domkirke, hvor Geert høfligt afvæbnede de sabelbærende officerer i kirkens våbenhus. Herhjemme blev det til støbningen af flotte fortovsfliser med en række fodspor fra militærstøvler, og et citat fra vismanden Lao-tse: "I de store hæres fodspor følger bestandig hungersnød". Fliserne blev stillet op rundt omkring i landet med kunststøtte, og kan fortsat findes fx i Kolding og Ringsted.

I 90erene havde EU lavet en fond til omstilling fra våbenproduktion til civil produktion. Det danske militær fiflede med ansøgningen og snød sig ulovligt til støtte, som blev brugt til en udstilling om våbenproduktion. Aldrig Mere Krig anmeldte snyderiet og fik medhold, men Danmark slap for at tilbagebetale på grund af beløbets ringe størrelse, altså med EUs øjne. Våbenregistret var blevet genopfrisket på EDB med hjælp fra Tom Vilmer Paamand og andre yngre kræfter, og kom med revl og krat op på at registrere 400 virksomheder, der producerede til militært brug. Justitsministeriet havde kun 20 på deres tilsvarende liste, da lovens definition er for afgrænset.

Geert er også blevet inspireret af to andre tidligere medlemmer af hovedbestyrelsen - ikkevoldsaktionerne omtalt i fredsforsker Majken Jul Sørensens bog "På barrikaderne for fred", og aktivisten Ulla Røders "nedrustning" af engelske krigsfly, der stod parat til at bombe Irak. Han mener, at militæret altid skal have et skrabet budget, for ikke at blive for stærkt og true demokratiet. Han angreb derfor, at det danske militær fik lov at beholde provenuet fra salg af nedlagte kaserner mv. og oven i snød sig til to milliarder i ekstra tillægsbevillinger til brug for normal vedligeholdelse. De enkelte folketingspolitikere kan ikke overskue budgettet, så der var behov for hjælpen fra nye unge veluddannede medlemmer i Aldrig Mere Krig, til at analysere militærets ansøgninger kritisk.

Hvad blev der af den omskoling af officerer til fredelige afspændings- og udviklingsopgaver, som fortsat fremgår af militærets formålsparagraf?
Hvorfor skal der laves reklameprogrammer for militæret, hver gang en bare nogenlunde hård vinter giver dem en undskyldning for at sende de tonstunge camouflagefarvede bæltekøretøjer ud i gaderne for at køre folk hen til lægen?
Og hvorfor bliver der ikke lavet tillidsskabende udviklingsaktiviteter i Afghanistan, lige som Geerts egne erfaringer med udviklingsarbejde i Afrika, hvor hans eneste bevæbning var en murerkasket?
Og der burde uddannes masser af fredsmæglere og lignende fredsskabere - også til at holde ikkevoldsdisciplin i egne rækker, når man optræder mere aktivistisk.
Geert har fra sin gamle skrivemaskine sendt bunker af lignende spørgsmål og forslag til ministerier og politikere, i sin fortsatte kamp for at skabe fred og en verden med ikkevoldelige konfliktløsning.


Geert Grønnegaard har også fortalt om sit liv i tre radiointerviews.