Freden er glemt i krigslogik og oprustning

Vi har ikke kun behov for en militær oprustning, men også for en diplomatisk og civil oprustning. Vi har stærk position at bygge på i Norden, hvor de skandinaviske lande historisk har været drivkraft i det arbejde. Og med en plads i FNs Sikkerhedsråd, og et kommende EU-formandskab, er Danmark i en unik position i 2025 i forhold til at spille en nøglerolle i det projekt – efter et par år, hvor freden har haft meget trange kår.

Det er oplagt at starte med den nye udviklingspolitisk strategi, som regeringen arbejder på nu. Hvad nu, hvis vi satser på en strategi, der rammesætter bistand i det 21. århundrede som støtte til fred, med særligt fokus på de fattigste og mest sårbare lande og mennesker i verden?

En ny strategi kunne skabe den rette balance mellem det stigende fokus på militær oprustning og den nødvendige diplomatiske, økonomiske og civile oprustning. Alle er stort set enige om, at det er sidstnævnte, der skal til for at løse de underliggende årsager til krig og konflikt og skabe fundamentet for social og økonomisk udvikling. Men alt for ofte bliver det glemt.


Med en ny strategi kunne man støtte op om det igangværende arbejde i FN om at gentænke fredsarbejde. Man kunne ligefrem lancere det internationale fredscenter i Danmark, der har været talt om i flere år. Ved at samle forskning, praksis og civilsamfundets engagement kunne fredscentret blive et kraftcenter for en mere fredelig og inkluderende verden – en del af fredens infrastruktur.

I MS holdt vi en stor fredskonference i april, hvor praktikere, der arbejder med fred i Nigeria, Sudan, Palæstina, Ukraine, Mali, Syrien og mange andre af verdens brændpunkter, kom til København for at møde eksperter, diplomater, forskere og fonde, der kan hjælpe dem. Det er en start.

Ingen har lov at sidde med hænderne i skødet, mens krigene eskalerer. Hvis Danmark udvikler en ambitiøs fredsstrategi nu, kunne det være en vigtig vision ikke kun for vores egen udenrigspolitik i en krisetid, men også for vores ambitioner for FN og EU. I lang tid var det et udenrigspolitisk mål at få flere lande til at bidrage med de aftalte 0,7 pct. til det internationale bistandssamarbejde.

I dag taler vi kun om Nato’s militære mål. Men som del af en selvstændig udenrigspolitik for EU er det oplagt, at langsigtede investeringer i fred også bør være en central søjle. Visionen er ikke ny, men handler om at vende tilbage til den grundlæggende tanke, der drev opbygning af FN og EU efter Anden Verdenskrig: en markant investering i samarbejde og fred som et værn mod krig.


Fra en kronik i Politiken den 19. april 2025.