Fyrtøjet - en soldat ødelagt
af krigens rædsler

Der er tydelig march- og rytme i eventyret Fyrtøjets optakt. Soldaten kom marcherende: Én, to! Én, to! Han havde lært af gå i takt, men kunne han lære livets frie gang? Soldaten skal ned i træet, får en strikke om livet. Heksen tilbyder ham pengene i den magiske underverden med hunde, der er overnaturlige væsener med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn.

Et grundtema slås allerede fast: Han kommer fra krig og er ingenting, nu da han har forladt krigen og sin bataljon, får han alt via noget overnaturligt. Heksen laver en kontrakt, som han bryder. Han slår hende ihjel på et tidspunkt, hvor han ikke kender noget til fyrtøjets magi. Der er således ikke tale om egen vinding. Han har derimod ingen impulskontrol, men handler på følelser og fornemmelser. Soldaten trækker sin sabel, og der er ikke tale om en advarsel eller nogen form for tøven. Han er vant til blodrusen, og forrået af krigen i forhold til det menneskelige.

Eventyrets første tema er: Hvad krig kan gøre ved mennesker. Her er der tale om en free riding soldat på fri fod uden generaler og sergenter til at få ham i geled. Som krigsveteran er han vant til blodrusen, og har derfor ingen kvaler med at slå en ældre dame ihjel, I underverdenen hos hundene, hvor han beriger sig, kan vi lide ham, han er helteagtig, Men snart får vi billedet af en mand, der hele tiden skal dulme tomheden, og ikke kan styre sine handlinger: En krigstraumatiseret soldat, der er ved at gå i stykker som menneske.

Fra beretninger og studier kender vi PTSD, posttraumatisk stressforstyrrelse: En person med PTSD har generel forøget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd får ham til at fare sammen. Der sker også en forandring af personligheden, måske mindsket interesse for ting, som han tidligere var engageret i. Mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker. Mindsket interesse for egen person, og ofte ligegyldighed og besvær med at koncentrere sig og huske. Empati, følsomhed og kærlighed bliver til ustyrlige impulser uden etisk og moralsk indhold.


Der er intet moralsk kompas, han er forrået, men heksen fra den sjælelige underverden pirrer hans mod og handlekraft, som han har lært det i hæren. Han har givetvis ingen penge, er kortluntet og afstumpet i overgangen fra hæren til det civile liv. Der er altså tale om en fattig krigsveteran, der kaster sig ud i noget farligt. Han bliver gal på heksen, fordi hun ikke vil fortælle ham, hvad fyrtøjet kan. Han tager til den store by med alle guldmønterne

Han kommer til København. Her kunne han købe alle "kagekonernes sukkergrise". Men soldaten er ødsel og infantil. Han er et forsømt barn - kun styret af begæret, bruger pengene vildt og får falske venner. Han bliver smigret, får anerkendelse og opmærksomhed, han bruger materielle goder som vejen til et hektisk ødselt liv. Begæret bliver tydeligt udlevet i jagten på prinsessen lige så vel som det skete ved pengebegæret, hvor han kasserede mønterne i underverdenen, indtil han kom til guldmønterne. I forhold til prinsessen er der tale om et stærkt patriarkat, med manden som det handlende og tænkende subjekt. Kvinden er objekt, en der gøres noget ved.

En rigtig soldat må kysse hende, ja havde ret til det. Man kan gisne om han giver hende en form for bedøvelse eller narko, men det virker som et overgreb på hende. Igen ser vi den manglende følelsesmæssige kontrol, og det mandlige begær: Han har lyst til at kysse, så det gør han. Der er begær og vitalitet i ham, og inden for PTDS-universet handler han resolut og egennytte-orienteret, men skruppelløst. Vi hører ikke sagen fra prinsessens side, men der må være tale om en krænkelse.

Hvad betyder det at blive krænket i ordets oprindelige betydning? Ifølge den danske ordbog betyder at krænke, at begå overgreb mod nogens ære, selv­følel­se eller lignende. Ordet krænkelse bruges til tider om seksuelle overgreb.

Selv om ordet krænkelse kan bruges til at beskrive mange forskellige former for skadevoldende adfærd mod en person, er det i ordets oprindelige betydning en forudsætning, at krænkeren har overskredet et normsæt, eller en anden form for fælles regelsæt. Det er en svær skelnen, men måske kan det formuleres som: For at tale om en krænkelse skal det repræsentere mere end blot en følelse. Siden 2017 har der været en krænkelses- og MeToo-debat i hele verden, som har udstillet mandlig sexisme baseret på magt, karriere og chauvinisme.


H.C. Andersen er bevidst om samfundet som et klassesamfund, hvor soldaten er proletaren, der er nederst på grund af de sociale hierarkier, og mangel på social mobilitet. Soldaten bruger sin egen skruppelløshed og magiske evner til opstigen, og ender med selv at installere sig som konge.

Til sidst i eventyret går vi fra et børneunivers til et voldeligt miljø: Kongen udøver sin magt og dømmer soldaten til døden. Men en skomagerdreng henter fyrtøjet, og gnisten redder soldatens liv.

Slutscenen viser et voldeligt kup, hele eliten skal væk, og der sker en paladsrevolution, magthaverne bliver kylet op i luften og der gøres kort proces. Hundene går løs på Rådet, og der er fuldstændigt anarki. Hundene er effektive til at slå ihjel. Til slut tager den drift- og impulsstyrede kraft hævn. Hundene bliver krigshunde.

Hundene er en slags sikkerhedsstyrke, som med deres store øjne overvåger området, hvilket giver associationer til Gestapo og Stasi. Hundene smadrer hele eliten: Eventyret udløser en masse social aggression, der ikke nødvendigvis skaber en bedre verden for mennesker. Vi har ofte i historiens løb oplevet, at dem, der laver revolution, ikke nødvendigvis har kompetencerne til at lave et bedre samfund.

Eventyret hedder "Fyrtøjet", så fyrtøjet er vigtigt som symbol. Et fyrtøj er en lighter, der symboliserer ilden, gnisten, der kan frembringe varme og glød, men også ildebrand og tilintetgørelse. En lighter er således et magisk redskab, der i eventyret kan skaffe penge, selvom de hurtigt ødsles væk, skaffe kys igennem krænkelser af prinsessen, selvom det tilsyneladende koster døden - og til sidst redde livet, og desuden give brændstof til en voldelig revolution med krigshundene som agenter.


I den spirituelle og poetiske verden er ild symbolet på ånd. Det skal forstås som et aktivt besjælende princip i forhold til substans, stof og form. Magi er fortryllelse, men kan i det virkelige liv sammenkobles med modsatrettede værdier og aktiviteter: Skaffe hurtig rigdom, skaffe kys hos en krænket prinsesse og redde livet, men også være brændstof til krigshundes hærgen og vold.

Den danske digterpræst N.F.S. Grundtvig bruger i stedet for ild "lys" og "lynet" som symboler i sangen " Nu skal det åbenbares " fra 1834:


Da skal man forskel kende

på solskin og på lyn,

skønt begge de kan brænde

og skabe klare syn;

thi, som fornuften giver,

det ene lys opliver,

det andet slår ihjel!


Ilden - i dette digt lyset - kan altså både oplive til livet og slå ihjel. Ild kan skabe hygge og indlevelse ved et lejrbål, men hos militæret er at åbne ild og hærens ildkraft symboler på død og lidelse fra et antimilitaristisk eller pacifistisk univers. I Danmark går der mange krigsveteraner rundt med ødelagte sind efter at have været soldater i Ex-Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

Gad vide hvad disse krige har kostet i menneskelig lidelse og mangel på trivsel for soldaten selv, hans familie og venner? Og for samfundet, idet disse mennesker aldrig kommer til at kunne bidrage til samfundet arbejdsmæssigt, men må forsørges resten af livet.

Soldaten i Fyrtøjet kan i eventyrets symbolverden minde os om de store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger ved krig. Omkostninger som ikke regnes med i forhold til krigspropagandaen.




Mogens Godballe har en bog på vej med analyser af H.C. Andersens eventyr.