Klimapolitik er global sikkerhedspolitik

Verden er overoprustet, mens FN's verdensmål er underfinansierede – de tal må vendes helt om. En indsats for bæredygtige og klimapolitiske løsninger og for at opfylde FN's verdensmål, kan give mere sikkerhed end de penge, der bruges på fortsat oprustning. Krige er i sig selv ødelæggende for miljø og klima, og det globale militær og militærindustriens miljø- og klimaaftryk er grotesk stort. Fortsatte miljøødelæggelser truer alverdens befolkningers sikkerhed med øgede konflikter om territorier, vand og andre ressourcer, mulige nye krige og deraf følgende flygtningestrømme.

Det er derfor tvingende nødvendigt at modvirke klimaforandringerne effektivt og samtidig styrke evnen og viljen til at løse konflikter med fredelige og ikke-militære redskaber. Klimaforandringer og miljømæssige forringelser kan virke som konfliktforstærkere – og kan alene selv forårsage konflikter. Det anerkendes af mange civilsamfundsorganisationer, i mange grene af FN-systemet og helt op til Sikkerhedsrådet.

Selv Pentagon skrev i en rapport at: ”Stigende globale temperaturer, skiftende nedbørsmønstre, hævning af havniveauer og mere ekstreme vejrforhold vil intensivere udfordringer som global ustabilitet, sult, fattigdom og konflikt. De vil sandsynligvis føre til mad- og vandmangel, pandemiske sygdomme, tvister over flygtninge og ressourcer og ødelæggelse på grund af naturkatastrofer i regioner over hele verden.”

Klimaforandringerne skal modvirkes på mange forskellige måder – det samme gælder miljøødelæggelserne. Forbindelsen mellem klima og miljø på den ene side, og militær og krig på den anden, gør det endnu mere presserende at løse konflikter med ikke-militære midler og flytte ressourcer fra militære til humanitære formål. Store dele af de militære CO₂-udledninger slipper udenom de løbende opgørelser til FN. USA krævede denne undtagelse fra Kyoto-Protokollen i 1997, og det selv om USA ikke ratificerede aftalen.

Parisaftalen fra 2015 nævner slet ikke ordet militær, ligesom den heller ikke nævner fossile brændsler med et ord. Det samme gælder i øvrigt også storskala husdyrhold, palmeolieplantager eller andre industrier, som driver afskovningen. Men hvad der er helt sikkert: Atmosfæren tæller det hele med – også de militære udledninger. Og som resultat lider biosfæren – som vi mennesker jo hører til. Tørke, hedebølger, orkaner, oversvømmelser, skovbrande – ødelæggelser af afgrøder, boliger, levesteder – tab af liv, tab af indkomstgrundlag, tab af opsparing, tab af håb for fremtiden.

FN's 17 Verdensmål er en stærk vision for fremtiden, hvor de centrale elementer er at passe på den fælles planet – samtidig med at vi reducerer uligheden, sikrer sundhed og uddannelse til alle og udrydder fattigdommen. Der bindes imidlertid umådelige økonomiske ressourcer i oprustning og krigsførelse. Våbenhandlere og våbenindustrien synes at leve i en uendelig højkonjunktur. Det er summer, som efter vor mening hellere skulle bruges på at styrke FN's verdensmål. Det er svært at finde tal for alle CO₂-udledninger fra militæret – uanset om det er i fredstid eller under krige. Det er på samme måde vanskeligt at finde opgørelser over udledninger fra hele det militær-industrielle kompleks, simpelthen fordi dette ikke opgøres særskilt. Det eneste der er sikkert, er at det er meget store tal!

Det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI har siden 1967 målt verdens samlede militære udgifter. I 2017 brugte alle lande tilsammen 1.740 milliarder dollars, USA alene 610 milliarder eller ca. 35 procent – det er mere end de næste otte lande på listen tilsammen. SIPRI's forskere peger på, at der anvendes ca. 2,5 procent af verdens bruttonationalprodukt på militæret og at blot 10 procent af dette beløb kunne sætte en stopper for alverdens sult og fattigdom inden 2030, som er ét af FN's verdensmål.

Pentagons store militærbudget på mange hundrede milliarder dollars holder 6.000 baser i USA i gang med fly, flådefartøjer, tanks og andre tunge køretøjer. Uden for USA har Pentagon mere end 1.000 baser i andre lande. Udledningerne herfra – og udledningerne under krig – offentliggøres ikke. Resten af verdens militære CO₂-udledninger må formodes at være cirka det dobbelte af de indenlandske udledninger i USA.

Udover de direkte CO₂-udledninger, der er forbundet med olieforbruget til jagerfly, tanks og flådefartøjer, så efterlader de materielle ødelæggelser, som er krigens følgesvend – oveni død og lemlæstelser – enorme regninger til den ramte befolkning, som både kan gøres op i penge og CO₂-udledninger i forbindelse med genopbygning. Der er i øjeblikket et momentum, et stort folkeligt krav om at regeringerne, EU og FN lægger flere kræfter i at imødegå klimaforandringerne. Det er på høje tid.

Det, vi her argumenterer for, er at forbinde dette krav med kravet om samtidig at reducere de militære udgifter og militærets bidrag til klima- og miljøødelæggelserne og i stedet bruge penge på ikke at forværre klodens problemer.

Danmark bør vedtage en stærk klimalov og gå forrest i den grønne omstilling. Samtidig bør Danmark ikke bøje sig for USA's pres for at øge militærudgifterne, men i stedet tage angrebet ud af forsvaret og skabe en fredsaktivistisk udenrigspolitik, fokuseret på ikke-militær konfliktløsning, diplomati, udviklingsbistand og en human migrationspolitik. Et intensiveret samarbejde mellem miljø-, klima- og fredsbevægelsen kan være med til at sikre dette.