Et alternativ til Afghanistans militarisme?

"Alt peger på at verden forbereder sig på krig", skrev den tidligere præsident for Sovjetunionen Mikhaíl Gorbatjov i januar 2017. Han tilføjede, at "krig må gøres ulovligt, fordi ingen af de globale problemer, vi står over for, kan løses med krig – ikke fattigdom, ikke miljøproblemer, integration, befolkningsvækst eller mangel på resurser".

Hvordan får vi gjort krig ulovligt, når de fleste mennesker kun ser krige på skærmen, og når krigs-"kulturen" er en accepteret del af det normale liv – fra vanedannende videospil til våbenmesser, og den massive umenneskeliggørelse af "de andre", der bliver dræbt dagligt?

Denne krigenes verden er ikke den verden, som De Afghanske Fredsfrivillige (Afghan Peace Volunteers – APVs) ønsker at leve i. APVs er græsrodsgrupper af almindelige multietniske afghanere, der arbejder på at opbygge en kritisk masse af ikkevoldelige relationer og alternative former for praksis, for at skabe en grøn, ligeværdig, ikkevoldelig verden uden krig. APVerne søger løsninger igennem deres græsrodsarbejde til at fremme ligeværdige ikkevoldelige relationer og alternativ handling.


De unge mennesker fra APVerne slutter sig sammen, og er aktive i 17 teams samlet på et ikkevoldeligt samlingssted, under tre brede temaer med akronymet (dannet af forbogstaverne) #Earth! GEN: Green, Equal and Nonviolent. Disse teams plejer forbindelser til naturen og den menneskelige familie, i en tro på at kærlighed kan åbne alle grænser. De frivillige har forstået det samspil af årsager og kampe, der er mellem forskellige former for undertrykkelse (med et fremmedord: intersektionalitet).

Mange lokale og globale problemer har fælles eller sammenknyttede grundårsager. Derfor bygger de frivilliges værdier på at skabe så mange kontakter, som det er realistisk muligt, for at bidrage til en bevægelse med mennesker nok til at løse systemets krise. APVerne forsøger hele tiden af regne ud, hvordan man bedst kan håndtere de talrige udfordringer i deres mange indsatsområder:


Bæredygtighed på lang sigt

Med hensyn til økologisk bæredygtighed, så har Afghanistan en vandforsyningskrise: Der er mangel på snefald, og grundvandsstanden er reduceret. Næsten halvdelen af landets befolkning lider af underernæring. Dette søger APVerne at afbøde med solenergi, permakultur, og småhaver. Økonomisk søger de at være selvhjulpne bl.a. ved at støtte forskelle mindre projekter, f.eks. gennem at etablere arbejder-kooperativer, salg af økologiske grønsager mv.


At opbygge konkrete og levedygtige ikkevoldelige relationer og alternativer

Vold og ulighed er for lette svar på konflikter i alle dele af samfundet, og de bliver regnet for mere realistiske end retfærdige og fredelige svar. APV søger at opbygge alternativer til de herskende normer, blandt andet ved at udvikle alternative læringsmodeller, og med planer om at et "Institut for ikke-vold".


Om helbredelse af følelsesmæssige udfordringer

Alle afghanere kæmper med håbløshed, alvorlig social mistillid, traumer, frygt, angst, sorg, frustration og udbrændthed. Deres selvagtelse og identitet som individer og grupper kompliceres af stærke overlevelsesinstinkt, og et naturligt behov for offentlig bekræftelse.

Planlægning til afhjælpning af problemerne kan være godt, men hvis APVerne ikke selv er psykisk sunde, kommer selv de bedste planer til kort. Så de har psykologisk teams, arbejder med traumahealing, og er blevet mere opmærksomme, på at blive modstandsdygtige. De praktiserer deres tro på at kærlighed kan åbne alle grænser, så de skaber venner – på tværs af de splittede afghanske etniske grupper – gennem dans og fodbold.


At skabe alternativer

APVerne erkendte, at for at kunne leve anderledes, måtte de udvikle nye måder at forholde sig til hinanden på, og at bygge levedygtige alternative i deres daglige liv.

Gruppernes ikkevoldelige "blad" har to sider: Den ene er at pleje relationer, og den anden er at danne små, positive, og konkrete lokale muligheder, som dem der er nævnt tidligere. Frøene til denne tilgang blev sået af nogle få unge mennesker i Bamiyan, centralt i hjertet af Afghanistan (der hvor Taliban ødelagde nogle store Buddha statuer). De organiserede sig for at hæve stemmen for en ikkevoldelig fred. De blev set mere som naive unge mennesker, end som nogen, der protesterede. De blev ikke hørt, men siden er der skabt mikroskopiske alternative medier via mobiltelefoner, kameraer, Youtube, osv.


At tage beslutninger sammen

Et andet eksempel på at skabe alternativer er deres udvikling af et ligeværdigt, græsrodsbaseret selvstyre i modsætning til en hierarkisk, autoritær styreform. Det er en langsommere konsensusproces. At der ikke er nogen leder betyder ironisk nok, at alle er ledere. De styrer deres beslutningsproces via konsensus gennem et koordinator-team, med repræsentanter fra alle teams.

APVernes arbejde er endnu ikke nået udenfor Kabul, selvom der har været ture til tre andre provinser for at skabe forbindelser. De har arbejdet sammen med to NGOer om at organisere en "Youth on the Road to Peace Conference", hvor der var deltagere fra 24 af Afghanistans 34 provinser.

Maskineriet, det militariserede status quo, kan være overvældende. Sommetider føles det at kæmpe mod krig, som om vi kæmper mod os selv – derindefra hvor krige opstår. For at holde fast, som med alle borgeranstrengelser gennem historien, forsøger APVerne at holde sammen og aldrig give op.


Hakim Young udfører humanitært og socialt arbejde i Afghanistan. Artiklen er fra 2018, oversat, bearbejdet og forkortet af Martin Mørch.

---

Fodnote- og kildeliste