NÆSTEN

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 4 - 1999

- se andre blade

"NÆSTEN - en lille bog om ja & nej" er en anderledes bog om de personer i den nyere historie, som sagde ja og nej på det rigtige tidspunkt for at ændre verdens gang.
Den er kortfattet og let at læse, men det betyder ikke at den er hurtigt glemt.
En god introduktion til de, der ikke har hørt om Gandhi og Martin Luther King før - og trænger til et andet perspektiv på historien end det, der bliver præsenteret for de fleste skoleelever.
Men for den, der allerede har sat sig ind i ikkevoldens historie og har blot et mindre kendskab til de større personligheder i nyere verdenshistorie, er der ikke mange nye oplysninger at hente.
Overraskelserne for mig bestod i, at Astrid Lindgren og H.C. Andersen er taget med. Jeg havde heller ikke tidligere hørt om den polske læge Janusz Korczak, der endte sit liv i nazisternes gaskamre sammen med børnene fra hans børnehjem.
Bogen gør et forsøg på også at omtale mindre kendte eller helt ukendte personer som Rosa Parks, hvis sag blev startskudet for bogerretsbevægelsen i USA.
Den kinesiske mand foran kampvognene i 1989 er også med, men bogen efterlader alligevel det indtryk, at det er store personligheder, der styrer historiens gang - og at man skal være et overmenneske for at skabe forandring.
Fra et feministisk perspektiv er bogen blot endnu en gentagelse af, at historien stadig bliver fortalt af mænd, om mænd og for mænd - selvom der er medtaget nogle få kvinder, er kun to af dem nævnt ved navn.
Men trods mine forbehold er det en dejlig lille bog der gør det, som den vil: Sætter de store spørgsmål om retfærdighed, menneskerettigheder, ikkevold og forsoning på dagsordenen uden en masse udenoms snak. At den er udkommet på et stort og anerkendt forlag, og derfor har mulighed for at nå ud til et større publikum, er glædeligt.

NÆSTEN - en lille bog om ja & nej Steffen Larsen. 78 s., Høst og Søn, 1999.

---

»Nej! Nu må det være nok!«.
Denne tekst stammer fra Steffen Larsens bog:
"NÆSTEN - en lille bog om ja & nej".

Der er ingen, der ved, hvad han hedder.
Der er heller ingen, der ved, hvad der siden skete med ham.
Men vi ved, at en kineser i 1989 et sted i udkanten af Peking går ud på vejen og stiller sig foran en række af kampvogne.
De er på vej for at genoprette ro og orden.
Studenterne og de unge protesterer mod mangel på demokrati.
De tunge køretøjer standser.
Så forsøger de at køre udenom.
Manden flytter med. I nogle minutter opføres en slags ballet mellem et menneske og maskinerne.
Det hele foregår næsten i slowmotion.
Som i trance.
Hele tiden holder kineseren fast i en plasticpose i venstre hånd.
Han ved ikke, at et videokamera snurrer fra et nærliggende vindue.
Jeg bror, at kineseren er kommet gående inde på fortovet sammen med sin kone. De har været ude at handle. I plasticposen ligger ris og te og måske noget sødt.
De går og snakker.
Pludselig begynder det at rumle længere ude ad gaden. En lang række kampvogne kommer til syne. Da kampvognene er tæt på, går kineseren ud midt på vejen. Han siger ikke farvel til sin kone. Han har stadig plasticposen i hånden.
Han ved ikke, hvad han gør.
Men han gør det alligevel.
»Nej! Nu må det være nok!«