Kvinders arbejdsvilkår

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 3 - 1999

- se andre blade

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (WILPF) havde i dagene 29.-3l. juli i år arrangeret et internationalt seminar i San Jose, Costa Rica. Seminarets titel var "Seminar for Life - Woman Workers, Globalization and Human Rights". Det var en frugtbar og rig oplevelse.
 
Den internationale Liga har haft globaliseringen på dagsordenen i et par år og havde besluttet sig for at dække dele af de økonomiske aspekter af temaet i sit årlige seminar, fordi kvinder betaler en særlig høj pris i den stadig stigende globaliserede økonomi. Formålet med seminaret var bl.a. at samle data fra Mellem- og Sydamerika, der påviser virkningen af globaliseringen.
Da seminaret drejede sig om kvindelige
arbejdere, var der mange ledere fra den kvindelige arbejderbevægelse.
Deres tilstedeværelse gjorde, at seminaret blev meget jordnært og vedkommende.
De ved, hvad de taler om. De ved ret præcist, hvor skoen trykker.

Aspekter af globalisering
 
Spørgsmålene, der blev behandlet, var omfattende. Børnearbejde, børn og unges seksuelle og kommercielle udnyttelse, indvandrerkvinder og menneskerettigheder, privatiseringen og dens følger, de frie handelszoner og forbindelsen mellem fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling og globalisering.
Globaliseringen har betydet, at de lande, hvor der er fremmede investeringer, har fået mindre indflydelse, idet de multinationale selskaber selv stiller betingelserne. De sociale forskelle bliver større og større. Det blev fremhævet, at de små lande bukker under for presset fra de store selskaber. Man kan spørge, for hvem regeringerne arbejder. Hvis man ser på de såkaldte bananrepublikker, så er det de store kompagnier i USA, der styrer regeringerne.
Børnearbejde er blevet mere udbredt til trods for FNs børnekonvention.
Børnene arbejder under kummerlige forhold og bliver berøvet uddannelse.
Indvandrerkvinder og også landenes egne fattige kvinder har også meget dårlige løn- og arbejdsforhold. Indvandrerne kommer som regel fra nabolande og har ofte venner i de lande, de har søgt til. De er meget upopulære, men i deres hjemland er der ingen job at vende tilbage til, selvom mange gerne ville.

De multinationales betydning
 
De multinationale selskaber, der har slået sig ned i de frie handelszoner, som mange lande har oprettet for at tiltrække udenlandske investeringer, kan som nævnt stille deres egne krav. De importerer frit råvarer, forarbejder varerne og eksporterer frit de forarbejdede varer De arbejdere, der arbejder i de frie zoner, omtales som "Maquila". Maquila betyder egentlig "noget i hænderne".
Mennesker bliver betragtet som maskiner. Denne situation findes i de fleste udviklingslande. De store selskaber går til de lande, hvor de kan stille betingelser, som tillader dem at opføre sig på måder, der ikke ville være acceptable eller lovlige i deres hjemland. I de fleste lande er det overvejende kvinder, der laver Maquila. De bliver foretrukket, fordi de er meget påpasselige med deres arbejde og billigere, især inden for elektronik foretrækkes kvindelige arbejdere.
Fra Guatemala og El Salvador blev bl.a. nævnt, at arbejdstiden er fra 7-19.
Arbejderne bor i kvarterer, der er opført af selskaberne. Dørene låses om natten, så de først kan komme ud næste morgen ved arbejdstidens start. Mange steder er dørene også låst om dagen.
Toiletforholdene er meget dårlige, intet toiletpapir, mange steder intet vand, Der er ikke ferie eller andre goder.
Man behandles som arbejdsdyr og ikke som mennesker. Hele systemet er korrupt. De samme klager lyder fra Peru og Colombia. Man har forsøgt at rette henvendelse til ILO, FNs internationale arbejderorganisation, men det har ikke hjulpet. Der er ikke nogen særlig stærk fagbevægelse i disse lande, så der er heller ikke nogen til at presse på.

Sikkerhed og globalisering
 
Fra den arbejdsgruppe, der beskæftigede sig med forbindelsen mellem fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling og globalisering, blev det fremhævet, at mange etniske konflikter dækker over kapitalistiske kampe. Man må sætte sig ind i baggrunden for, hvad der sker.
Kvinder påtager sig store byrder, men er ikke kun ofre, de er også med i kampen mod den økonomiske ulighed.
Man må starte med det nære og sin egen situation.
Der tales meget om menneskerettigheder, men menneskerettigheder overtrædes dagligt. Der mangler politiske rettigheder, og der mangler solidaritet.
Her er WILPF en hjælp, fordi det er en international organisation.
Vigtigheden af en nedskæring af militæret blev også nævnt. Den militære industri har en kolossal magt. Vigtigheden af en styrkelse af FN blev fremhævet.
NATO har taget magten. De østeuropæiske lande bruger store summer på at kunne træde ind i NATO, penge der kunne bruges bedre. Et af de seneste eksempler på, at NATO har overtaget magten fra FN, har vi set med krigen i Jugoslavien. Til trods for protester i mange lande havde det civile samfund ingen indflydelse på krigen i Kosovo.

MAI og WTO
 
Jeg deltog bl.a. i en arbejdsgruppe om MAI (Multilateral Agreement on Investment).
MAI har været diskuteret siden 1995 i OECD-landene. I oktober 1998 opgav man forhandlingerne om MAI i WTO (World Trade Organization).
Fra den 29. november til den 3. december i år skal verdens regeringer mødes i Seattle til WTOs tredie ministerielle konference. På dagsordenen står en udvidelse af WTOs magt gennem en ny omfattende liberalisering af handel og udvidelse af WTOs mandat til også at omfatte investeringer. Det åbner muligheden for at bringe MAI ind i WTO.
På dagsordenen er også gennemgangen af handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendom (TRIP) inkl. patenter på genmanipuleret liv. Det rejser store etiske spørgsmål. Kan patenter, der var udviklet for maskiner, bruges på levende væsener? Det er også en udelukkelse af landene i Syd, fordi de fattige lande ikke har tilstrækkelig kapital til videnskabelig udvikling.
Det er vigtigt, at NGO'er verden over inden mødet arbejder på at påvirke deres regeringer til at udvikle et alternativt, humant og bæredygtigt internationalt system for handels- og investeringsvirksomhed.

Costa Rica
 
Costa Rica er det mest velfungerende af de mellemamerikanske lande. Det er det ældste demokrati i Latinamerika.
Militæret blev afskaffet i 1949, og de ressourcer, der tidligere gik til militæret, bliver i stedet brugt til uddannelse og sundhedsvæsen.
Desværre har globaliseringen også her i landet haft en negativ indflydelse.
Bl.a. har Costa Rica oprettet frie handelszoner med de skader, som det medfører for arbejderne, herunder at lønningerne er faldet.
At der er utilfredshed med forholdene fik vi et bevis på, da vi efter en fin modtagelse i San Joses smukke gamle teater fra 1897 kom ud på gaden.
På den anden side af gaden demonstrerede strejkende skolelærere, fordi deres lønninger var blevet beskåret.
Costa Rica har fri undervisning indtil 9. klasse, men lærerne fortalte, at det ikke kun er deres lønninger, det handler om i kampen om skolevæsenet.
Mange arbejdere er så fattige, at de ikke har råd til tøj til børnene, og derfor holder de børnene hjemme.
Det var meget bevægende at gå fra de teoretiske diskussioner ud til demonstrationen - som at se det, vi diskuterede, blive til virkelighed. Vi besluttede da også samme aften at samle ind til de strejkende skolelærere, og som et kuriosum kan jeg nævne, at det var vores danske Liga-poser, der blev brugt til at samle ind i.
Ved slutningen af det meget oplysende seminar enedes man om at sende resolutioner til FN, Menneskerettighedskommissionen og til ILO.