Selv vil jeg helst stadig gerne bevare min retsopfattelse, hvilket jeg forstår som det at skelne mellem ret og uret og mellem retfærdighed og uretfærdighed.
Atomvåben er kommet ind i vores samfund uden nogen har givet deres tilladelse hertil på demokratisk vis. Der findes ingen love der tillader atomvåben.
Det uretfærdighed, der er skabt i verden som følge af oprustning og magtbalancen i verden, stider mod almindelig god moralopfattelse af, hvordan vi kan tillade os at behandle vores medmennesker.
Den første regel for ikkevoldelig direkte aktion er en fuldstændig nægtelse af samarbejde i ydmygende og krænkende forhold. Vil vi ondskaben til livs, kræver det, at gode folk intet foretager sig. Vi i Trident Plougshares 2000 har derfor beskadiget ejendom, blokeret anlæg m.m. til drift at Trident-atomvåbensystemet, således at dette system bliver gjort ufunktionsdygtigt, og ikke længere kan skade nogen.
Hvis regeringen viser tegn på at ville overholde forpligtelser i henhold til international lov og starte en effektiv nedrustning af det britiske Trident atomvåbensystem og afskaffe alle atomvåben indenfor en rimelig tidsramme, vil det ikke længere være nødvendigt for Trident Plougshares 2000 at gøre det selv.
Trident Plougshares er blevet mødt med tvivl om hvorvidt vore aktioner er ikkevoldelige. Her tænker folk traditionelt på respekt af ejendomsretten, men i særlige tilfælde kan det være nødvendigt at krænke den for at forhindre mord.
Hvis er barn bliver truet med en pistol, ville du så tøve med at ødelægge pistolen, hvis du havde mulighed for det? Atombomberne truer alle vores børn og hele vores eksistens, hvis ingen griber ind. Før eller senere vil den radioaktive forurening være nået over "bæreevnen" for mennesker og miljø.
Desværre sker de skader så langsomt, at det er svært at gribe ind inden det er for sent. Ved nogen hvor meget mere affald og radioaktivitet i vores miljø vi kan tåle? Næppe. Men vi ved at omfanget allerede er kolossalt.
Tænk hvis... nogen havde brugt deres hamre mod bruserne eller jernbanerne til kz-lejrene under Anden Verdenskrig.
Tænk hvis... barnebarnet eller oldebørnene bliver født som misfostre -hvis de overhovedet stadig kan leve, eller det ultimative scenarie af en atomvåbenkatastrofe sker igen.
Tænk hvis... du er overlevende - ser dit barn, din mor eller far, din bedste ven eller dem allesammen ligge forbrændt i resterne af det der engang var dit hjem... Og du... du tænkte ikke mens tid var og kan sige: "Jeg vidste det kunne ske, og jeg gjorde ikke noget for at forhindre det..." ... Fordi det var for voldelig en aktion at bruge en hammer, lidt superlim, sirup og sand.
Der er stadig tid til at handle. Enhver Trident Plougshares aktivist udfører intet voldeligt og beskytter levende. Det står dig frit for at supporte, at deltage i tavse demonstrationer og hvad slags demonstrationsform man end føler sig bedst tilpas med.
Det er ikke alle der ønsker eller kan lade sig involvere i de større aktioner, men der er brug for alle til at kræve en atomfri verden. Vi der laver aktionerne er i virkeligheden ikke dem der skaber spændingerne. Vi bringer snarere den skjulte spænding op til overfladen.
Vi bringer frygten ud i åbenhed hvor den kan blive set og der kan blive taget stilling til den.
Vi er åbne og tilstår alt hvad vi har beskadiget, vi er villige til at tage vores straf herfor, herunder fængsel, selvom vi mener vi er de uskyldige og at de skyldige skal findes blandt krænkerne af international lov.
Lad vore politikere få oplysning om The Middel Powers Initiative "Fast track to zero nuclear weapon" og vær rar at bede dem om at Danmark tilslutter sig.
Oplysning om aktioner: Grete Møller,
Kvinder for Fred på 4373 0063.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
december 1999
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand