Vist er det ikke klædeligt at være alt for stolt af sine egne, men Enhedslistens lille folketingsgruppe fortjener ikke desto mindre stor tak for - som de eneste - at have stemt mod udsendelse af dansk militær til Kosovo.
Værktøjet for de etniske og sociale konflikter på Balkan er som overalt i verden og til alle tider militær og militarisme. Det er en hvilken som helst militær forteelse der må lægges luft til, hvis vi skal gøre os håb om en fredelig verden.
Derimod har jeg ingen sympati for de unge mænd, der har skrevet kontrakt med den internationale brigade og nu løber fra deres forpligtelse.
Havde det været en sølle arbejdsmand, der fik understøttelse for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og så ikke var det, så var han blevet dømt for social svindel. Det bør også være tilfældet her.
Langt større sympati har jeg for de unge, der fra første færd siger fra, og nægter militærtjeneste.
Det er hæderlige folk.
En af de store i mit livs univers - den i sin samtid fremtrædende pacifist og højskolemand, sekretær for De jyske Husmandsforeninger, Thomas Christensen fra Århus (18981978) - der på sin ældre dage nåede at få sæde i folketinget for SF, havde en lyrisk åre.
I et digt sammenligner han militærnægtere og soldater. I et af versene hedder det:
Du ungdom der nægter at tage
mod krigsgudens kakihabit,
har menneskeværdet tilbage.
Soldatens er flosset og slidt.
Det gælder ikke mindst de soldater, der først praler af deres flotte uniform, og hæver deres store løn og så, når det bliver alvor, bruger harens våben.
Med venlig hilsen
Henning Sørensen, Grenå.
Forfatter.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
december 1999
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand