OSCE-møder ved Haagkonferencen maj 1999

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 2 - 1999

- se andre blade

Desværre kolliderede mødet den 11. maj 1999, der behandlede emner vedrørende nye udfordringer ved militær intervention og humanitære aktioner, med et andet møde, så jeg var forhindret i at deltage. Derimod deltog jeg den l3. og 14. maj, og jeg var glædeligt overrasket over den store tilslutning til møderne. Det plejer desværre ikke at være tilfældet, når det drejer sig om OSCE.

Regionale organisationer under FN's kap. VIII
Dr.Sabine Jaberg fra Institut for Fredsforskning og Sikkerhedspolitik ved universitetet i Hamburg talte om forskellen mellem kollektive institutioner og andre institutioner. De kollektive institutioner er alliancer, og de muliggør, at man forener sine kræfter, men man er afhængig af de enkelte medlemslande. Den menneskelige dimension er en vigtig faktor.
Geeorg Heindl fra Østrigs permanente mission ved OSCE i Wien fremhævede, at OSCE's hovedformål er konfliktforebyggelse og derfor bedst bruges, før konflikter opstår. Tidligt varsel er af afgørende betydning. Det har vist sig, at højkommissæren for nationale minoriteter har arbejdet med gode resultater i mange lande. De værktøjer, der er til rådighed, er gode, men desværre bliver de ikke brugt i det omfang, man burde. Rusland spiller en meget stor og aktiv rolle.
Robert Müller fra Universitetet i San Jose, Costa Rica holdt et meget engageret oplæg. Bl.a. udtalte han, at USA vil styre hele verden, derfor kan FN ikke arbejde tilfredsstillende. Ifølge ham går USA ind for NATO og ikke OSCE.
Konflikter i dag er interne konflikter og landene er uden erfaring om, hvad man stiller op med sådanne konflikter, derfor løber de ud af kontrol. Hans mening var, at såfremt man arbejder på at udvikle humanitære og demokratiske institutioner i et land, så kan interne stridigheder undgås.
Miljøet spiller den mest afgørende rolle i dag. Det er jordens skæbne, der står på spil - ikke menneskerettigheder.
Han gik i øvrigt ind for EU som en modvægt mod USA, der ifølge ham aldrig havde troet, at EU ville opstå.
Sirpa Pietikänen fra det finske FN-forbund mente, det var en illusion at tro, de enkelte lande var uafhængige.
Alle kæmper om ressourcer. Den sociale velfærd er vigtigt. Alle aktivister må samarbejde, når vi er mange, har vi mere magt. Regulativer for forebyggelse må ændres, og befolkningen trænes i forebyggelse. Lokale samfund må hjælpes, og her kan NGOer spille en afgørende rolle. Vi må bruge vores kræfter, hvor vi står.

Konfliktforebyggelse
I åbningstalen fremhævede Frederik Heffermehl fra det norske Fredsråd, at man må arbejde for, at OSCE kan gribe ind i konflikter, der allerede er startet.
Derefter fik Raymond Kunz fra Genève ordet. Han indledte med at sige, at man for ti år siden troede, at OSCE kunne blive et europæisk FN. I 1992 fik man muligheder for konfliktløsning.
Hvis disse muligheder blev udnyttet, kunne OSCE blive en magtfuld organisation, men den politiske vilje mangler i de fleste lande.
Højkommissæren for nationale minoriteter har været udsendt mange steder, hvor der har været konflikter med minoriteter, og mange opgaver er blevet løst. I 1997 ville man sende en mission til Kosovo, men man blev afvist.
Der må udvikles en fremadrettet politik og samarbejdet med NGOer må udvides, ligesom der må åbnes kontorer i flere deltagerlande. Det er også nødvendigt, at der åbnes for flere muligheder for intervention.
Walter Kemp, der er seniorådgiver hos højkommissæren for nationale mindretal klagede over, at der ikke var tilstrækkelig penge til rådighed. Da kontoret startede blev der ansat 15 mennesker, man er nu kommet op på ca. 200, men i lyset af de mange konflikter, er det et en lille institution.
OSCE står stærkest i forebyggelse, men er ikke stærk nok i krisesituationer.
Information om tidlig advarsel kommer fra de respektive lande. I øjeblikket er der missioner i 15 lande, deriblandt Letland, Estland, Slovakiet, Kroatien og Kaukasus. En af de nyeste mekanismer, der er til rådighed, er vedtagelsen om mediefrihed. Denne mekanisme kan bruges forebyggende, og her kan NGOer spille ind.
OSCE's arbejde er at opbygge sikkerhed gennem samarbejde. De forskellige missioner, der udsendes, gør et stort arbejde Man samarbejder lokalt på alle niveauer. Den tidlige varsling er den bedste mulighed for forebyggelse.
Alle udsendte missioner evalueres for derigennem at høste nye erfaringer til brug i arbejdet.
David Nyheim, der er koordinator ved Forum for Tidlig Varsling i London, startede med at fremhæve NGOers betydning ved konfliktforebyggelse.
Udsendte missioner skal samarbejde med derværende NGOer og udnytte disses muligheder for infor- mationer fra alle involverede. NGOer kan også give oplysninger om igangværende fredsprocesser og samle de involverede parter på et uformelt niveau og derved lette fredsprocessen.
Ingen har alle de rigtige svar, derfor er samarbejde så vigtigt.
I år 2000 vil OSCE afholde mange arrangementer om forskellige projekter, især for unge. Man taler bl.a. om oprettelse af et PRkontor og oprettelse af et konfliktforebyggende netværk.
Man vil også søge at oprette et kontor i Bruxelles for samarbejde med EU. Frederik Heffermehl og Solange Fernex afsluttede med en opfordring til alle om i vore respektive lande at arbejde for en styrkelse af OSCE.
Der ligger mange muligheder i de mekanismer, der er til rådighed, men når den politiske vilje ikke er til stede kommer man ikke ud af stedet. Især ikke da USA i langt højere grad satser på NATO. Mit indtryk af disse møder er meget positivt. Der er mange kræfter i deltagerlandene, der arbejder for at styrke OSCE som en kap. VIII organisation under FN.
Deklarationen fra Lissabon i 1996 om at skabe en sikkerhedsmodel for Europa i det 2l. århundrede, er der arbejdet på siden. Det åbner for muligheder for at styrke den europæiske sikkerhed.
Men sikkerheden i Europa kan kun muliggøres ved, at man styrker FN og derigennem OSCE.
Man ser nu frem til, hvad OSCE vil fremlægge ved mødet i Istanbul i november i år.
28. maj 1999