Ovenpå Balkankrigens informationsblokader, føltes det for deltagerne befriende endeligt frit, at kunne udveksle informationer om de reelle tilstande i alle Europas lande.
Ganske vidst havde de fleste endog særdeles flittigt brugt email under krigen, men her var chancen for ansigt til ansigt at skabe direkte kontakter for fremtiden, og så fortælle hinanden sandheden...
Pragmødet, der var det tredje af sin slags, blev en kæmpe succes. Efter de to forgående kongresser, der henholdsvis blev afholdt i Budapest 98 og Warszawa 97, havde man fået stor erfaring i hvordan man bedst organisere et sådant møde.
Og sjældent har deltagerne blevet præsenteret for noget der var mere organiseret!
Resultatet var uovertruffent. Ud over en række skarpe mødeudtalelser imod Balkankrigen, vedtog selve kongressen nemlig, at forslå alle fredsbevægelser i både Øst og Vest "sammen at gøre sig synlige" på FNdagen den 24. oktober 1999! (Skriv det ind i din kalender...) Balkankrigen viste os nemlig i al sin gru, hvor lidt beredskab fredsbevægelserne rent faktisk har. Mens NATOlandenes militære "Partnerskab for fred" har indøvet krig i et uendeligt antal krigsøvelser, stod fredsbevægelsernes mangler til åbenlys skue.
Især for de få, der i forårets løb aktivt havde været med i forsøget på at standse krigen. På Pragkongressen blev der derfor (specielt i krogene) sat fokus på nødvendigheden af, at opbygge alternative massemedier systemer, der aktivt kan afprøves i lokale og regionale øvelser, selvfølgeligt sammen med alle mulige andre af fredsbevægelsernes mange aktiviteter.
Især på baggrund af rapporterne fra de forskellige lande indså mange nødvendigheden af, at fredsbevægelserne nu også må til at indøve og opbygge et "Partnerskab imod krig", og det med befolkningernes hjælp!
Uden sidestykke var det mest spændende ved kongressen, at møde folk fra Beograd, Ukraine, Rusland, Bulgarien, Romanien, Slovakiet, Tjekkiet, Estland, Letland og Litauen.
Østeuropas folkeslag har stadig erfaringerne tæt inde på livet, fra de fredelige samfundsomvæltninger under mures fald.
Men i kølvandet på alle forandringerne har disillusionens håbforladte ansigt dukket op til overfladen. Så let at sammenarbejde om et "NEJ", og så uendeligt meget sværere at samarbejde om et "JA"! For ja til hvad?
Men deres aktiviteter fik dengang Warszawapagten til at falde, og på kongressen var der nogen der lurede på, om vi nu ikke også i Vest må finde på ligende initiativer!
Vera fra Beograd, kikkede på mig med sin milde ro og latter i øjnene, mens hun gestikulerende berettede fra Krigen.
"Tænk dig, alle de emails jeg modtag fra fredsaktivister i vest, hvor folk skrev: Jeg er så frustreret, jeg er så frustreret, massemedierne har revet folk med, og vi er så få til at gøre noget, jeg er så frustreret!
- Tænk dig, jeg blev så glad! Endeligt forstår I min situation! Forstår du hvad jeg siger..." "Ja" svarer jeg, med tårer i øjnene.
For en mere præcis analyse af situationen kunne der nemlig ikke gives!
NATO havde under krigen, selv i Polen og Ungaren, nærmest total kontrol gennem brugen af massemedierne.
Situationen kan så absolut sammenlignes med Milosevics massemedie kontrol over Serbien. Og egentligt har NATO vel også, endda i langt højere grad, brugt Kosovoalbanernes tragiske skæbne i deres magtspil.
Flere oplysninger kan henad vejen findes på de danske fredsbevægelsers hjemmeside: FRED.dk.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
december 1999
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand