Stop krigen!

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 1 - 1999

- se andre blade

Jeg skammer mig over, at mit land er med i angrebet mod et andet lille land på Balkan.
Hvordan er det da kommet så vidt i et demokrati, som det danske? En humanitær indsats kalder udenrigsministeren det. Humanitær indsats betyder i dag krig, død, lemlæstelse og bomber.
Har den humanitære indsats svækket Milosovic, stoppet een eneste flygtning eller reddet een eneste kvinde fra at blive voldtaget?
Har den humanitære indsats hjulpet een eneste fra den demokratiske opposition, har den styrket FN og den internationale retsorden og har den stabiliseret Balkan?
Svaret er nej, nej og atter nej.
Er man serber, makedoner eller montenegriner fordrives man af UCK. Er man albaner fordrives man af serbiske militser, og er man bare neutral bombes man af NATO. Ikke underligt at de flygter.
Jeg anklager Vesten for dobbeltmoral. Vidste I, at fra Kroatien, Bosnien og Kraijna-provinsen blev fordrevet langt over en halv million serbere. Fra Kosovo blev der sidste forår fordrevet ca. 55.000 serbere.
Vidste I, at der i Serbien i dag er flygtningelejre med langt over en halv million fordrevne serbere. De humanitære organisationer, som glemmer dem, har jeg ikke en døjt tilovers for.
De politikere, der i dag fuldstændig fortier dem, har jeg heller ikke noget tilovers for.
Vidste i, at titusinder af serbiske militærnægtere, ikke bliver støttet af NATO. For det gør de ikke.
At skabe fred og forsoning er en lang vej, som ofte koster dyrt også i økonomisk støtte. 1 1992 var der en lang række fredsforskere, der advarede med store bogstaver om, at modsætningerne mellem befolkningsgrupperne i hastigt tempo var voksende, og satte man ikke ind med en effektiv humanitær og økonomisk hjælp til Kosovo, så risikerede man en eksplosion.
Skete der noget? Ikke spor. Der var ikke råd. FN havde ikke ressourcerne bl.a. fordi USA ikke ville betale sit kontingent.
I Kosovo foregik indtil midten af 90-erne en meget flot og konstruktiv ikkevoldskamp under Rugovas ledelse. Fik denne indsats økonomisk og moralsk støtte fra den vestlige verden. Nej og atter nej.
I dag er der ingen ende på de økonomiske ressourcer, der er stillet til rådighed for krigen.
I dag advarer fredsforskerne mod situationen i Montenegro, som er på randen af borgerkrig og Makedonien, som truer med kollaps. Støttes Montenegro og Makedonien ikke omgående med massiv økonomisk og humanitær bistand må et sammenbrud forudses i løbet af kort tid.
Men der er ikke råd - kun råd til krig. Og rustningsindustrien kan fortsat glæde sig, for konflikten bliver så med stor sikkerhed spredt.
Den danske deltagelse i krigen er uret. Når uret kaldes ret, er modstand en pligt. Derfor er vi samlet her i dag:
Stop krigen, bring soldaterne hjem, giv plads til forhandlinger.

Uddrag af Jens Thofts tale ved en demonstration i Århus den 20. maj.