NATO taber krigen mod Serbien

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 1 - 1999

- se andre blade

"Det første offer i en krig er sandheden", konstaterede George Brandes under første verdenskrig. NATOs argument for at starte krigen mod Serbien har officielt været for at beskytte civilbefolkningen mod en humanitær katastrofe.
Eller som professor Bertel Heurlin smagfuldt udtrykte det: "Dette er en politisk korrekt krig".
Det forekommer enten som enten at være urigtigt eller direkte vildledende. Han modsiges af en amerikansk kommentator på CNN: det er "ikke amerikansk politik, at beskytte civilbefolkningen" i Kosovo.
Hvis NATO-landene virkelig bekymrede sig for civilbefolkningen i Kosovo ville de have iværksat storstilede hjælpeprogrammer før angrebet satte ind. Det gjorde de ikke.
Det næste offer for krigen i Jugoslavien er folkeretten.
Krig er forbudt i en række internationale traktater: Briand-Kellogg traktaten fra 1929, FN-pagten fra 1945 og NATO-traktaten fra 1949. NATO må ikke under nogen omstændigheder starte en krig!
Det vil med andre ord sige, at de politikere som har godkendt krigen mod Jugoslavien, har overskredet deres beføjelser.
Krig er en forbrydelse mod menneskeheden. For at opklare en forbrydelse er det, ifølge romerretten, god latin at se på motiverne. Hvem har gavn af forbrydelsen? Svarene er våbenindustrien og NATO som vil bevares.
Siden Berlin-murens fald er verdens udgifter til militære formål faldet med 33 procent. Adskillige forsvarskommissioner har haft endog meget svært ved at øjne frø af ugræs langs hegnet. Ingen har derfor brug for Den blodige internationales produkter, hvorfor våbenindustrien giver underskud og fyrer medarbejdere. I Danmark kan Danyard-værftet i Frederikshavn og Terma Industries i Grenaa nævnes som eksempler på våbenfabrikanter som har haft faldende omsætning og derfor har fyret medarbejdere. En kritisk situation for kapitalen, som altid søger derhen, hvor udbyttet er størst.
Hvordan kan våbenindustrien igen få gang i omsætningen? Man starter en "rask lille krig "et sted, hvor politikerne og militærfolkene håber, at krigen kan vinde og at den kan begrænses politisk og militært.
Krigsmaterielfabrikanterne så kan igen øge omsætningen og aktieudbyttet og få afprøvet sine sidste nye skrig i våben, så som Stealth bombefly fra Northrop Grumman Corp. i Californien.

NATO - kolos på lerfødder
Hovedformålet med krigen mod Jugoslavien er at bevare NATO i en verden, hvor der ikke er troværdige fjendebilleder og øge anvendelsen af NATO som et politisk og militært redskab for den nye verdens "orden", som Forsvarskommissionen beskriver den.
På lang sigt har NATO-landene mistet troværdighed som forhandlingspartnere og NATO har dermed mistet sin eksistensberettigelse.
En sideeffekt af bombningerne er at diskussion om besparelser på forsvarsbudgettet i Danmark er forstummet.
Jugoslavien vil i sidste ende vinde krigen fordi NATO med bombningerne viser sit sande ansigt som et redskab for de vestlige landes magteliter og våbenindustrier. Når krudtrøgen i Jugoslavien lægger sig er det af folkeretslige grunde nødvendig, at diskussionen om NATOs nedlæggelse breder sig til hele befolkningen. Kun med NATOs opløsning kommer folkeretten øverst i international politik.
På lang sigt er protester mod krigen i Jugoslavien ikke nok. Den danske befolkning må bibringes en fredsommelig bevidsthed som et reelt alternativ til den nye danske militarisme.
På samme måde som organisering i fagbevægelsen og i kvindebevægelsen har været nødvendig for at opnå forbedrede løn- og arbejdsforhold, så er organisering i fredsbevægelsen nødvendig, hvis den nye danske militarisme skal ændres i en mere civiliseret retning. Det nytter ikke meget, at folk sidder isoleret og protesterer mod krigen. Skabspacifister spring ud af skabet og meld jer ind i en fredsgruppe eller dan nye fredsgrupper, hvis I er utilfredse med de eksisterende.
Bliv militærnægter. Uden soldat med bøsse ingen krigsdeltagelse.
Stem på politikere til EU parlamentet og til Folketinget som er militærkritiske. Er politikerne ikke militærkritiske nok, stil selv op til valg.
Fredsbevægelsens Koordineringsgruppes Fredskommissionen af 1998 er en midlertidig arbejdsgruppe som formodentlig ophører efter forsvarsforliget er vedtaget.
For at højne den fredsommelige bevidsthed skal jeg hermed foreslå oprettelsen af et Fredsakademi. Fredsakademiet skal med tiden blive en fredsommelig modvægt til Forsvarsakademiet. Til en begyndelse kunne der udarbejdes studieplaner omkring fred, fredssagen, fredsbevægelsernes historie, militærnægtelse og militærnægtelsens historie, civil ulydighed, ikkevold, international politik, international ret, militarisme, nationalisme, krige, borgerkrige og våbenhandel.
Man kunne eksempelvis tænke sig en studiekreds om temaet: hvordan bekæmpes militærdiktaturer?
Kan der dannes et Fredsakademi vil dansk deltagelse i fremtidige krige blive vanskeliggjort eller umuliggjort.