I november deltog jeg selv sammen med Annelise Ebbe i kvindekonferencen "Democracy and Peace" i byen Ternopil i Ukraine.
Konferencen var arrangeret af to ukrainske kvindeorganisationer, Ukrainian Families og Women for the Future, i samarbejde med den svenske Ligas Göteborgkreds og Tulle Elster fra den norske sektion af Ligaen. Baggrunden for konferencen var dels det seminar, som Göteborgkredsen arrangerede sidste år i Kyjiv i Ukraine, hvor Ukrainian Families deltog, dels Tulle Elsters hidtidige samarbejde med Women for the Future.
Annelises og mit bidrag til og udbytte af konferencen er refereret andet steds i bladet. Her vil jeg fortælle om de to kvindeorgansationer Ukrainian Families og Women for the Future.
Opfølgning på Kyjiv
På seminaret i Kyjiv i efteråret 1997 deltog nogle kvinder fra organisationen Ukrainian Families. En af de deltagere, som man lagde mærke til, var Irina Naidukh fra Ternopil.
Hun var meget bevidst om ukrainske traditioner og ukrainsk kultur og sprog. På seminarets sidste dag kom hun med et smukt dekoreret brød, som forsamlingen skulle dele mellem sig, som et symbol på venskab. Det med at bage smukke (og velsmagende!) brød er en gammel ukrainsk tradition, og de gør det altid, når der kommer gæster, eller der er nogle mennesker, som skal æres.
Irina Naidukh og Göteborg kvinderne bevarede kontakten efter seminaret i Kyjiv og i løbet af foråret begyndte de forberedelserne til en opfølgende konference.
Under seminaret i Kyjiv havde der været nogle gevaldige diskussioner om ukrainernes nationale identitet og lidelseshistorie. Diskussionerne var forbundet med smertelige personlige minder for mange af kvinderne, hvis familiemedlemmer var blevet ofre for Stalintiden og den anden verdenskrig.
Men også vrede og bitterhed overfor det Rusland, som nu betragtedes som en regulær besættelsesmagt. Med udgangspunkt i disse diskussioner blev temaerne demokrati og fred den kommende konferences springende punkt.
Ukrainian Families
Irina Naidukhs organisation, Ukrainian Families, arbejder lokalt orienteret med børn og familier, som lever under dårlige sociale forhold. Økonomiske vanskeligheder for familier er blevet normalt i Ukraine, da mange ikke får udbetalt løn regelmæssigt, og når de endelig får løn, så kun for en måned ad gangen.
Det er barske vilkår for familier, hvor begge forældre arbejder. Værre er det for enlige mødre, som nogle gange står helt uden indtægt.
Ukrainian Families har åbnet et lille center på en skole midt i et beboelseskvarter. På centeret er der et stort rum med et lille køkken i det ene hjørne, hvor der kan laves mad til de børn og familier, som kommer der, og der er undervisningsfaciliteter.
På centeret underviser lærere i ukrainske traditioner, kultur og historie, bl.a broderi og ukrainsk sprog. Familier, som henvender sig på centeret, kan få hjælp til at kontakte de sociale myndigheder, eller de kan få rådgivning om så forskellige emner som opdragelse og mad.
Formålet med centeret er hovedsageligt at give børn og familier mulighed for at stifte bekendtskab med ukrainsk kultur og traditioner. Under visningen er tilrettelagt herefter.
Oveni kommer, at centeret har været medvirkende til, at der er vokset et stærkt socialt netværk af kvinder og familier frem, som har samme de problemer og derfor kan støtte hinanden med råd og vejledning.
Centeret fungerer som samlingspunkt for både voksne og børn fra det omkringliggende boligområde, og jeg har en fornemmelse af, at der altid er nogle der bruger huset.
Skolen, som centeret har lejet sig ind hos, er lukket og i færd med at blive solgt. Irina og hendes Ukrainian Families ville gerne kunne bruge skolen til andre undervisningsaktiviteter, men har ikke råd til at købe den.
I stedet prøver de at overtale de lokale myndigheder til, at skolen kan komme til at fungere som en art kulturhus for boligkvarteret. Dette har skaffet Irina Naidukh trusler på livet fra en mulig køber, som vil lave hotel på skolen. Men hun har ingen beviser på, hvem der er kommet med truslerne, så hun bider tænderne sammen og går videre med sit projekt.
Kvinder for Fremtiden
Den anden arrangørgruppe, Women for the Future, havde været i kontakt med Tulle Elster fra Norge siden 1991. Tulle var med til at gøde jorden for Women for the Future's fremvækst gennem sit arbejde med og for forskellige kvinder i Antratsit i det østlige Ukraine og i Ternopil i det vestlige Ukraine. Disse to byer huser de to afdelinger af Women for the Future, som indtil videre eksisterer i Ukraine.
Til konferencen skulle de to afdelinger af Women for the Future møde hinanden for første gang. Kvinderne fra Antratsit - 28 af dem - havde rejst 30 timer i tog tværs over Ukraine for at være med til konferencen og for at møde deres kollegaer i Ternopil. Efter at have mødt hinanden, vurderer flere af kvinderne dét som konferencens vigtigste resultat.
Pudsigt er det, at alle medlemmerne af Women for the Future er lærere og de fleste på skole nummer 5, de er det bare i to forskellige ender af landet. Men det, at de alle er lærere, er også grundlaget for deres arbejde.
Women for the Future arbejder med at skabe "det demokratiske klasseværelse", hvor både undervisningsmetoder og undervisningens indhold skal bidrage til elevernes demokratiske dannelse.
Eleverne skal stifte bekendtskab med menneskerettigheder, borgerrettigheder og -forpligtelser, men også med fred, kultur og økologisk bæredygtighed, som elementer i en demokratisk samfundsudvikling.
I Ternopil er Women for the Future ledet af et meget engageret mennesker med et stort organisatorisk talent, Tatiana Tkachenko, i daglig tale Tania. Tania var, sammen med Irina Naidukh, hovedkraften bag konferencens planlægning og praktiske forløb.
Tania kommer egentlig fra Chernobyl - ja byen hvor det hele gik galt. Hun og hendes familie boede i landsbyen Chernobyl, da ulykken med reaktor 4 skete, og der gik 5 år, inden de blev evakueret til Ternopil. I mellemtiden var både Tania, hendes mand og deres datter blevet syge og er alle blevet opereret flere gange.
Grunden til, at jeg fortæller dette er, at Tania under datterens sygdom tog fat i det konkrete arbejde med at skabe et demokratisk, fredeligt undervisningsmateriale. Hun begyndte at skrive små historier på engelsk som opmuntring til sin datter, der lå på hospitalet, og udgav dem ved egen hjælp som øvehæfter i engelsk.
"The Applebooks" hedder de små hæfter, som er fyldt med historier, bibellignelser, forslag til diskussion, paroler fra Gandhi og emner til at tænke over selv.
Fremtidens samarbejde
I dagligdagen forsøger Women for the Future, både i Antratsit og i Ternopil, at påvirke deres nære omgivelser, først og fremmest skolen, til at deltage i opbygningen af demokratiske strukturer i deres lokalsamfund.
På skolerne arbejder de med at skabe en fredspædagogik, hvor respekten for følelser, andres meninger, sig selv og hårdt arbejde er i centrum, og hvor det at lære skal være rart og sjovt.
Inden for Ukraine forsøger Women for the Future at skabe netværker mellem andre grupper og kvinder, som arbejder ud fra de samme horisonter, ved bl.a. at arrangere seminarer og konferencer og ved at sprede information.
Women for the Future har også opbygningen af en national identitet på programmet, men satser ikke på genoplivelse af traditioner, som Ukrainian Families gør det, men på udbredelsen af det ukrainske sprog til alle bosiddende i Ukraine.
Der er ingen tvivl om, at konferencen i Ternolpil betød overordentligt meget for det fremtidige samarbejde mellem de to afdelinger af Women for the Future.
Men en række andre kvinder, som ikke var fra hverken Women for the Future eller Ukrainian Families, fik også lejlighed til at mødes og udveksle erfaringer, bl.a paraplyorganisationen Ukrainian Union of Women.
På konferencens sidste dag udtrykte mange kvinder interesse for Ligaen og for at arbejde for oprettelsen af en sektion i Ukraine. De skandinaviske Liga-sektioner tilbød at være kontakt- og rådgivningsgruppe for den nye sektion, og det blev modtaget meget vel.
Til konferencen var desuden 4 tyske kvinder fra Tyske Kvinders Fredsnetværk. De ville også meget gerne være med til at arbejde videre med at holde kontakten til de ukrainske kvinder, hvad enten det blev som en ny Ligasektion eller som et netværk.
I den skandinaviske Liga-gruppe har vi aftalt at mødes i løbet af januar måned og finde ud af, hvordan vi arbejder videre. I Danmark har vi allerede lavet en grovskitse til en plan for, hvilke arbejdsopgaver vi kan tage fat på i det kommende år, i vores rolle som støttesektion for en kommende ukrainsk Ligasektion.
Hvis du vil i kontakt med de to kvindeorganisationer, kan du enten gøre det gennem Ligaens kontor i Danmark eller skrive direkte til dem. Husk at skrive, hvor du har adressen fra.
Ukrainian Families
Irina Naidukh
Karpenko Str., Ternopil
Ukraine 282018
Women for the Future - Ternopil
Tatiana Tkachenko, Simonenko 8-13
Ukraine 282016
Tlf/fax: +380 352 282 049
E-mail: olya@olya.ssft.ternopil.ua
Women for the Future - Antratsit
Parkovaya Str.1, Antratsit, Lugansk Reg.
Ukraine 349240
Tlf/fax: +38 06431 3 52 89
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
1998
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand