Sikkerhedspolitik med andre midler end våben
Alle vil gerne være trygge i familien, i naboskabet og på arbejdspladsen.
Af Anton Aggernæs
Læs forslaget til en elsk-værdig sikkerhedspolitik
Der er to, fundamentalt forskellige, måder at opnå tryghed i dagligdagen på:
A) Via våben, magtudøvelse og økonomisk dominans.
Det er den traditionelle måde at tænke på, som gennemsyrer de fleste landes forsvarspolitiske tænkning.
B) Via at være så elsk-værdig, at andre kan lide en og vil hjælpe en i kritiske og truede situationer.
I virkelighedens verden vil der altid i dagligdagen indgå både punkt A og punkt B, men mere og mere forskning tyder på, at punkt B på blot lidt længere sigt er mere effektiv end punkt A.
Eksempler:
I børneopdragelse er ros faktisk mere rationelt og effektivt end ris. I enhver situation er der (firkantet sagt) 1-3 gode reaktionsmåder, der kan fremmes ved ros, mens der er 5-15 mindre hensigtsmæssige reaktionsmåder, som man ved straf kan fjerne.
Hvis grundlaget er sympati for medmennesker, kræver det derfor langt mindre tid og energi at fremme (med ros) hensigtsmæssig adfærd, end (med ris) at bortskaffe/skræmme fra en masse mindre næstekærlige slags adfærd.
I erhvervslivet kan man lede autoritært med magt og trusler. Det kvæler det initiativ og den kreativitet hos medarbejderne, der på blot lidt længere sigt er også økonomisk mere effektivt for virksomhederne.
En demokratisk ledelse med stor information, lytten til medarbejderne, belønnen deres initiativ og kreativitet, har gang på gang vist sig at være mere effektiv.
USAs og Canadas kulturer ligner hinanden meget. Men i USA går man ud fra, at medmennesker dybest set er onde, så enhver skal have lov til at beskytte sig med våben.
I Canada har man en langt mere restriktiv våbenlovgivning, så man ikke har lov til at "beskytte sig" i samme omfang.
Hvad er så mest trygt?
Kendsgerningerne taler deres tydelige sprog:
Omfanget af volds- og drabskriminalitet er flere gange så stort i USA som i Canada!
Sikkerhed, tryghed og fred
Kan det tænkes, at det også m.h.t. borgerkrige og krige mellem lande er mere trygt at beskytte sig via at være elsk-værdig, end ved våben, magtudøvelse, trusler og økonomisk dominans?
Det tror vi på, og det skal der argumenteres for i det følgende.
På godt og ondt har vi siden 2. Verdenskrig (1939-45) erkendt, at vi lever i én verden, så isoleret national sikkerhed er en illusion. Det var basis for skabelsen af FN med underafdelinger.
FN har jo fået meget begrænset magt, bl. a. fordi store lande som USA har udsultet FN økonomisk, fordi de hellere selv ville optræde som "verdens politibetjent".
Men FNs indflydelse kan jo øges, og de seneste årtier har vist mange eksempler på, at selv de store militærnationer føler sig tvunget til at tage hensyn til massive flertal i FNs "General Assembly".
Og her er det afgørende, at de fattige lande også hver har en stemme i FN. Man vil, trods alt nødigt foretage sig noget militært, der vil blive fordømt af et stort flertal i FN.
Dette fører naturligt til den tanke, at velstående mindre lande, som Danmark, kunne betrygge sig ved at opføre sig så elsk-værdigt overfor de fattige lande, at et massivt flertal i FN ville fordømme det, hvis lande som Danmark blev truet, angrebet eller besat af et andet land.
Læs forslaget til en elsk-værdig sikkerhedspolitik
Der er to, fundamentalt forskellige, måder at opnå tryghed i dagligdagen på:A) Via våben, magtudøvelse og økonomisk dominans.
Det er den traditionelle måde at tænke på, som gennemsyrer de fleste landes forsvarspolitiske tænkning.
B) Via at være så elsk-værdig, at andre kan lide en og vil hjælpe en i kritiske og truede situationer.
I virkelighedens verden vil der altid i dagligdagen indgå både punkt A og punkt B, men mere og mere forskning tyder på, at punkt B på blot lidt længere sigt er mere effektiv end punkt A.
Eksempler:
I børneopdragelse er ros faktisk mere rationelt og effektivt end ris. I enhver situation er der (firkantet sagt) 1-3 gode reaktionsmåder, der kan fremmes ved ros, mens der er 5-15 mindre hensigtsmæssige reaktionsmåder, som man ved straf kan fjerne.
Hvis grundlaget er sympati for medmennesker, kræver det derfor langt mindre tid og energi at fremme (med ros) hensigtsmæssig adfærd, end (med ris) at bortskaffe/skræmme fra en masse mindre næstekærlige slags adfærd.
I erhvervslivet kan man lede autoritært med magt og trusler. Det kvæler det initiativ og den kreativitet hos medarbejderne, der på blot lidt længere sigt er også økonomisk mere effektivt for virksomhederne.
En demokratisk ledelse med stor information, lytten til medarbejderne, belønnen deres initiativ og kreativitet, har gang på gang vist sig at være mere effektiv.
USAs og Canadas kulturer ligner hinanden meget. Men i USA går man ud fra, at medmennesker dybest set er onde, så enhver skal have lov til at beskytte sig med våben.
I Canada har man en langt mere restriktiv våbenlovgivning, så man ikke har lov til at "beskytte sig" i samme omfang.
Hvad er så mest trygt?
Kendsgerningerne taler deres tydelige sprog:
Omfanget af volds- og drabskriminalitet er flere gange så stort i USA som i Canada!
Sikkerhed, tryghed og fred
Kan det tænkes, at det også m.h.t. borgerkrige og krige mellem lande er mere trygt at beskytte sig via at være elsk-værdig, end ved våben, magtudøvelse, trusler og økonomisk dominans?
Det tror vi på, og det skal der argumenteres for i det følgende.
På godt og ondt har vi siden 2. Verdenskrig (1939-45) erkendt, at vi lever i én verden, så isoleret national sikkerhed er en illusion. Det var basis for skabelsen af FN med underafdelinger.
FN har jo fået meget begrænset magt, bl. a. fordi store lande som USA har udsultet FN økonomisk, fordi de hellere selv ville optræde som "verdens politibetjent".
Men FNs indflydelse kan jo øges, og de seneste årtier har vist mange eksempler på, at selv de store militærnationer føler sig tvunget til at tage hensyn til massive flertal i FNs "General Assembly".
Og her er det afgørende, at de fattige lande også hver har en stemme i FN. Man vil, trods alt nødigt foretage sig noget militært, der vil blive fordømt af et stort flertal i FN.
Dette fører naturligt til den tanke, at velstående mindre lande, som Danmark, kunne betrygge sig ved at opføre sig så elsk-værdigt overfor de fattige lande, at et massivt flertal i FN ville fordømme det, hvis lande som Danmark blev truet, angrebet eller besat af et andet land.
Læs forslaget til en elsk-værdig sikkerhedspolitik
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
1998
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand