Kreativ bogføring

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 4 - 1998

- se andre blade

Mens hele den danske presse borer i konklusionerne fra den nye betænkning fra forsvarskommissionen, om Viborg eller Ringsted kaserne i det lange løb bør nedlægges, kører forsvarsministeriet helt diskret sit eget løb i et forsøg på at snyde sig til nogle ekstra bevillinger til krigsmateriel.
I oktober-november er der indløbet en hel stribe af aktstykker om krigsmateriel til finansudvalgets godkendelse.
Opstillingen af budgetterne heri er så rodede og vildledende, at en elev på en handelsskole, som havde forsøgt noget tilsvarende, ville have faet 03 og besked om at gøre det bedre næste uge.
Fra gammel tid, årtier tilbage, har man i finansudvalget døjet med at holde styr på de dyre og langsigtede våbenanskaffelser. "Finansfædrene" indførte da den regel, at forsvarsministeriet som det eneste ministerium skulle holde udvalget orienteret med á conto bogføringer, når betaling for budgetterede våbenkøb og anlægsarbejder skulle udløses.
Fornuftigt nok, men denne oprindelige kontrolforanstaltning har ministeriet så siden udviklet på en særegen produktiv måde, så de vender op og ned på alle regnskabsregler ved at sløre det, som egentlig skulle klarlægges.

Ammunition igen igen
Et konkret eksempel på teknikken: To aktstykker med en uges mellemrum. Man søger om raketkasterammunition først, og derefter om yderligere raketkastere.
Det skal lige forklares, at disse raketkastere er en NATO-modifikation af de berømte russiske "Stalinorgler" helt tilbage fra 2. Verdenskrig. Det er 12 blikrør placeret på en lastbil, plus lidt moderne styreelektronik, som Stalin af gode grunde ikke havde set. Man kender udstyret, og satte beløb af til indkøb af det i det eksisterende forsvarsforlig tilbage i 1995.
Nu i november 1998 fremstår det på følgende måde:

· Blikrør for år 1998:         65 mio. kr.
· Blikrør for år 1999:         72 mio. kr

De fleste ville nu tro, at det så måtte være å conto beløbene, der er tilbage fra forliget i 1995. Men så fortsætter skemaet ganske uanfægtet med:

· Blikrør for år 2000:        112 mio. kr.
· Blikrør for år 2001:         92 mio. kr.
· Blikrør for år 2002:         22 mio. kr.

På den måde sammenblander man uden at blinke i samme sætning meddelelsen om á conto udbetaling med en helt ny ansøgning om mere af den samme vare til levering om fire år!
Fra småtingsafdelingen kommer en tilsvarende ansøgning til efter år 2000 på 5 millioner kroner med paksække til hjemmeværnet. Det er sådanne sække, som man i hvert fald tidligere fremstillede som beskæftigelsesterapi på Vridsløse Statsfængsel.
Måske har vi slet intet hjemmeværn i år 2000, men de fem millioner kan man da altid bruge.
En anden smarthed, man har fundet på: Anskaffelsen af et våben er godt nok med i forsvarsforliget. Men den dag man anmoder om beløbet til udbetaling, er prisen i mellemtiden steget.
I et sådant tilfælde gør alle andre ministerier det, at de opfører prisstigningen i årets tillægsbevillingslov. Men ikke militærfolkene. De lægger bare beløbet oven i budgetprisen og håber på, at ingen gider tjekke det.
På den måde smuttede der i foråret lige 2 millioner kroner ekstra oveni en budgetteret bevilling på 75 millioner kroner til hjemmeværnskuttere.
I andre lande ville man på den måde have kunnet "dele i porten" med kutterværftet, men det gør man vel ikke i Danmark?