WILPFs 27. Kongres

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 4 - 1998

- se andre blade

Det var en dejlig oplevelse, at vi var så mange danskere, der deltog i kongressen. Vi var syv - Annelise Ebbe, Karen Dalsjø, Lise Dybvad, Ida Harsløf, Karen Rald, Hind Al Naimi Kjær og undertegnede.
For det første er det en stor støtte at være mange til at diskutere de forskellige holdninger, og for det andet kommer bevidstheden om, at WILPF er en international organisation ud til en større kreds.
I løbet af kongressen blev der afholdt flere nordiske møder, hvor vi fandt frem til en fælles strategi med hensyn til de sager, der var på dagsordenen.
Vi havde også et europæisk møde, hvor det fremtidige arbejde i Europa blev diskuteret. Det blev her aftalt, at næste europæiske møde skal finde sted i Haag forud for Haag Appellen for Fred 10.-16. maj 1999.

Nyvalg
Som ny præsident valgtes Bruna Nota, Canada - som vicepræsidenter Kirsti Kolthoff, Sverige, Regina Birchem, USA, Yumi Lee, Australien og Cherry Padilla, Filippinerne. Det vil sige, at Sydamerika ikke blev repræsenteret, hvilket flere var utilfredse med. Som kasserer valgtes Aiko Tokusue, Japan.
Edith Ballantyne fik mange taksigelser for det store arbejde, hun har gjort for Ligaen, først som generalsekretær og derefter som præsident. Hun blev bedt om at være Ligaens særlige FN-repræsentant på grund af hendes store kendskab til arbejdet i FN og de mange forbindelser, hun havde fået gennem sit mangeårige arbejde.
Der var nogen utilfredshed med valgprocessen, og det blev besluttet, at udarbejde nye procedurer inden næste kongres. Albanien blev optaget som ny sektion; desuden kan det nævnes, at der i Sydkorea findes en WILPF-gruppe, og at Hviderusland og Ukraine skal følges nøjere, inden der kan blive tale om optagelse.
Som sædvanlig blev der vedtaget en del resolutioner. Her kan nævnes resolutioner vedrørende Irak, vedrørende embargoen mod Cuba, menneskerettigheder under militærstyret i Chile, samt handelssanktioner overfor Burma. De europæiske sektioner blev i den forbindelse specielt anmodet om at lobby EU.
Desuden blev der vedtaget en resolution vedrørende de oprindelige folks rettigheder, en om situationen i Kosova, om forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere i Colombia samt om menneskerettigheder i Algeriet.
Der var også en opfølgning af tidligere vedtagne resolutioner vedrørende Palæstina samt vedrørende handel med kvinder og børn. Desuden kan det nævnes, at alle sektioner - og specielt USA-sektionen - blev opfordret til at anmode deres regeringer om at betale deres gæld til FN, og USA blev desuden opfordret til at genindtræde i UNESCO.
Der blev vedtaget nye vedtægter på baggrund af de anbefalinger den såkaldte Regnbue-komité var kommet med; der var dog protester - bl.a. fra Danmark - over, at mænd nu kun kan blive associerede medlemmer. Der var også diskussion om, hvorvidt de oprindelige folk skulle have en særskilt repræsentant, der skal repræsentere alle de oprindelige folk.

Den voksende globalisering
Der blev desuden udpeget en stående Mellemøst-komité, hvor Hind blev indvalgt; hun deltog i Gertrud Baer-seminaret samt i flere workshops vedrørende Mellemøsten. Karen Rald, der deltog i en racisme-workshop, er nu med i en antiracisme-gruppe. Annelise og Ida afholdt en workshop om fredskultur, der havde mange deltagere.
Kirsti Kolthoff, Kari Løchen, Norge og jeg selv havde en workshop om OSCE, Denne samlede desværre ikke så mange deltagere, da OSCE er et meget tåget begreb for folk udenfor Europa.
Men der deltog nogle amerikanere, hvilket vi var meget glade for. Vi fik derved etableret nogle kontakter og fik flere adresser på OSCE-folk i USA. Det vil vi udnytte i vort videre arbejde for at styrke OSCE.
Hovedemnet på denne kongres var den voksende globalisering. Den globalisering, der sker i øjeblikket, er grundlæggende udemokratisk. Det er de store multinationale selskaber, der bestemmer, hvad der skal ske i de lande, hvor de slår sig ned. Det sker uden hensyn til de folkevalgte regeringer i de respektive lande.
Befolkningerne har ingen mulighed for at gennemskue eller øve indflydelse på, hvad der foregår, og det går ud over miljøet og arbejdsforholdene for arbejderne, da mange udviklingslande er under pres fra de store selskaber, der sidder med kapitalen; arbejdere, både mandlige og kvindelige, frygter med rette for at miste deres opnåede goder.
Det går især ud over den fattigste del af befolkningen, specielt kvinder og børn. Alle må vi i vore respektive lande forsøge at bekæmpe de multinationale selskaber.

Forståelsesproblemer
Selv om kongressen i det store og hele forløb i god stemning, var der også nogle skønhedspletter. Et af problemerne var sprogvanskeligheder. Det kom særlig tydeligt frem i år, hvor kongressen fandt sted i USA, og der af den grund var en meget stor overvægt af amerikanere.
Det var vanskeligt for medlemmer, der ikke har engelsk som deres modersmål, at komme til orde, ligesom det kneb med forståelsen. Trods adskillige opfordringer glemte de engelsktalende at tale langsomt og tydeligt; det er derfor et område, der må arbejdes med.
For mig personligt var kongressen en god oplevelse. Jeg glæder mig altid over at høre om aktiviteterne i udviklingslandene, og jeg er fuld af beundring over den energi, kvinderne her lægger i kampen for deres rettigheder og for oplysning blandt deres medsøstre om demokrati og menneskerettigheder. Især for disse kvinder er vore møder af betydning og til opmuntring.
Næste kongres finder sted om tre år - i 2001 - i Palæstina.