Fredsvalg 1998

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 1-1998

- se andre blade

Folketingsvalget er forbi, når dette læses - og USAs bombning af Irak blev udsat. Den danske støtte til bombningen blev vedtaget før valget. Kampagnen Fredsvalg 1998 forsøgte at finde og støtte fredelige folketingskandidater i alle partier.
Folketinget vedtog, af Danmark skal yde "et militært bidrag til en multinational indsats i Mellemøsten". Bag de pæne omsvøb ligger dansk støtte til en folkeretslig tvivlsom angrebskrig mod Irak, dikteret af storebror USA. Som om massebombning vil forbedre forholdene for de plagede indbyggere i Irak, der i forvejen må lide under en tåbelig diktator.
Kun 18 medlemmer af Folketinget strittede imod. De 18 retfærdige var samtlige folketingsmedlemmer fra Enhedslisten De rød-grønne og Socialistisk Folkeparti, samt 5 løsgængere fra Socialdemokratiet. Alle medlemmer i Folketinget havde muligheden for at sige fra, men kun disse 18 gjorde det.
Ordet Fredsvalg bruges normalt om et valg, hvor der ikke er modkandidater. Det var der så absolut her, hvor 161 selvretfærdige medlemmer af Folketinget burde udskiftes. Fredsvalg 1998 ville støtte alle kandidater, der turde stå frem med deres modstand mod "det militære bidrag".
Her ti dage før valget er det svært at sige, hvordan det vil gå. Opbakningen har været begrænset og det er svært at nå ud med ideen.

Fredeligere kandidater
De fem socialdemokrater, der brød partidisciplinen, stod noget isole
rede. En direkte henvendelse til Socialdemokratiet om Fredsvalg 1998 fik to svar: En usædvanlig markant og en mere afdæmpet afvisning. Til gengæld støttes de fem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom der skrev, at danske styrker ikke bør sendes til Golfen, når FN ikke står bag. Det er dog i skrivende stund endnu ingen af DSUs folketingskandidater, der har meldt sig til listen for at leve op til de gode ord.
Uden for Folketinget har der lydt kritik fra partiforeninger, men de færreste folketingskandidater har meldt rent ud. Specielt uroen hos Det Radikal Venstre burde dog vise sig i form af fredeligere spidskandidater, end de daværende valgte. Venstres Landsorganisation har svaret, at der ikke vil komme Venstre-kandidater på listen. Vi får se!
Fra andre borgerlige partimedlemmer har der lydt mere forsonlige tanker. Foreløbig har en enlig svale fra Fremskridtspartiet meldt klar modstand mod krig. Nej'et er officiel partipolitik for Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, så her må samtlige kandidater stå på positivlisten - indtil de selv modsætter sig det. For de øvrige partier er sagen stik modsat.

Et godt valgoplæg
De få retfærdige kandidaters holdning til den aktuelle afstemning om USAs bombning af Irak gør dem naturligvis ikke automatisk til pacifister eller antimilitarister - men dette afstemningspunkt er en nem og hurtig lakmusprøve, uanset om USA får prøvet sine nye bomber af i Irak eller ej.
For mange vil modstanden være begrænset til det folkeretslige problem, mens de godt i andre situationer ville støtte en bombning.
Andre punkter kunne også godt være blevet inddraget, som vedtagelsen af kvindelig værneret, der blev hastet igennem før valget af et enigt Folketing. Før at gøre sagen enklere drejede Fredsvalget sig udelukkende om den danske støtte til USAs bombning af Irak.
Valgløfter er ofte glemt efter valget, hvor partidisciplinen får banket de genstridige på plads. Endelig vil de nye medlemmer altid kunne hævde, at et tilsvarende spørgsmål i den kommende folketingsperiode ikke helt er det samme. Men ind til da vil vi lade tvivlen komme dem til gode.
Tak til Folketinget for det gode valgoplæg for Fredsvalg 1998.

Din lokale kandidat
Listen blev ført på fredsbevægelsens adresse på internettet - FRED.dk. Den var også et eksperiment i hvor meget valgkamp og kampagne man egentlig kunne føre, ved udelukkende at anvende nettet.
Folketingskandidaterne skulle blot erklære følgende offentligt for at blive anbefalet:
- Kandidaten mener, at loven om "et militært bidrag til en multinational indsats i Mellemøsten" er forkert.
- Kandidaten vil om nødvendigt bryde partidisciplinen for at stemme imod en tilsvarende lov.
Listen var ikke en anbefaling af kandidaternes politik på andre områder end dette ene punkt. Men hvis folk alligevel ville stemme på et parti, kunne de vælge en kandidat på listen - og støtte freden.
Det ville da være en god udvikling, hvis en ny regering uanset farve og flertal kun ville have fredeligere medlemmer at støtte sig til.
Og den pinlige vedtagelse af Danmarks "militære bidrag til en multinational indsats i Mellemøsten" kan naturligvis ændres af det nye folketing.