Fredskommissionen af 1998

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 1-1998

- se andre blade

Den endelige regning for krigsflyene forventes først at være betalt omkring år 2030. Første januar 1998 kunne man i Politiken læse, at forsvarsministeriets ønskeseddel til den siddende forsvarskommission er indkøb af militæret isenkram for et sted mellem 31 og 39 mia. kr., fordelt over en 12 årig periode. Det er da at give begrebet legetøjsbutik et helt nyt indhold.
Den siddende forsvarskommission blev nedsat i forbindelse med det sidst indgåede forsvarsforlig i december 1994 og medlemmerne er får størstedelens vedkommende militærfolk og politikere.
Derfor må alle folk, der har den mindste interesse i at debattere vores samfunds fremtid begynde at diskutere offentligt, hvordan man forestiller sig fremtiden. Truer fred og sikkerhed eller krig og fjender? Hvis det første er tilfældet, hvordan styrkes denne udvikling? Hvis det sidste er tilfældet, hvordan forebygges så truslerne? Ved fredsopdragelse, fredsundervisning og konfliktløsning eller ved uendelige stadig mere kostbare indkøb af våben?
En kommission bestående af militærfolk og politikere, der har uddannet i militæret enten som værnepligtige, konstabler eller som officerer, tænker i militære tankegange. Det er meget svært at løsrive sig fra dem. Derfor skal man ikke undre sig over, at forsvarskommandoen nu kommer med en alenlang ønskeseddel til forsvarskommissionen og at forsvarsministeren og formodentlig et flertal af kommissionsmedlemmerne støtter militæret i dets ønsker.
Siden Berlin-murens fald er der sket meget. Det turde efterhånden være klart for de fleste at anvendelse af militær ikke løser politiske konflikter. Bare se på udviklingen i Afrika og i det forhenværende Jugoslavien. Samtidig er det en kendsgerning at størstedelen af ofrene i dette århundredes krige er civile: mænd, kvinder og børn. Desuden kan miljøet medregnes blandt ofrene.
Er militær anvendelse ikke er løsningen på nutidens politiske konflikter, så må der andre boller på suppen.
Den ideelle løsning for fredsbevægelser og antimilitarister ville derfor være, at kommissionen ikke afgav betænkning, men da den næppe selv vil erklære sig for inhabil, skal der oprettes en alternativ fredskommission, som skal komme med et modspil til forsvarskommissionen, hvis betænkning skal foreligge ved udgangen af 1998.
Der skal derfor oprettes en fredskommission med en 10-12 medlemmer, ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Der kan f. eks. være en skolelærer, en fredsforsker, en økonom, en biskop, en digter, en maskinarbejder, en journalist, et par politikere og en militærnægter i fredskommissionen.
Kommissionens arbejde kan koordineres af Aldrig Mere Krig og/ eller Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe. Fredskommissionen af 1998 skal oprettes snarest og skal afgive betænkning lidt tidligere end forsvarskommissionen, altså omkring oktober 1998.
Udgangspunktet for fredskommissionen må være, at fred er det store vovestykke i det nye årtu
sinde, for der gives ingen fred på oprustningens og militarismens vej. Fred er det dyrbareste af alt. Dyrere end alle våben og soldater, men hvornår vil vi betale prisen for at få fred? Hvad indebærer en global fred?
Fredskommissionens arbejdsområder kan være:
1. Fredsvurdering. Hvordan bevares og sikres fred i Danmark og i resten af verden? Hvad er fred? Mangel på forståelse af, hvad fred, sikkerhed, venskab og fællesskab på globalt plan er, indebærer al nød, fattigdommens elendighed, mangel på internationalt samarbejde og forståelse, våbenhandel, internationale krige og borgerkrige. Hvordan forestiller Fredskommissionen sig, at verden ser ud om 25, 50, 100 år? Har menneskene til den tid lagt middelalderlige politiske arbejdsmetoder og virkemidler bag sig og erstattet dem med andre mere fredsommelige?
Hvilke globale trusler er der rettet mod Danmark, f. eks. miljø- og forureningstrusler? Fattigdomstruslen? Handler danskernes og europæernes fred og sikkerhed derfor også om, at befolkningen i de politisk og materielt underudviklede lande har rimelige levevilkår og en bæredygtig udvikling?
2. Hvad er fred og sikkerhed? Hvad er Danmark og andre landes forestilling om fred og sikkerhed? Er fred og sikkerhed ensbetydende med den sikkerhed et militæret apparat tilbyder, eller kan fred og sikkerhed være noget andet og mere, f. eks. menneskerettigheder gennemført globalt?
3. Hvordan opnås fred og sikkerhed, både i Danmark og i andre lande? Kan man forsvare sig mod en militær fjende ved anvendelse af civil ulydighed og gennem opdragelse og undervisning? Kan man forsvare sig mod en ydre fjende ved at sikre, at hele befolkningen har ordentlige sociale levevilkår?
4. Skal internationalt samarbejde i ikkemilitære organisationer som OSCE og Den internationale Domstol i Haag styrkes? Kan Den internationale domstol udstyres med (væbnede) politistyrker som skal fange og retsforfølge krigsforbrydere og våbenhandlere?
5. Skal den internationale domstol eller en anden international myndighed have ret og magt til at gennemtvinge de traktater som mange lande har skrevet under på, f. eks. Briand-Kellogpagten?
6. Kan FN reformeres således at organisationen ikke kan manipuleres af et enkelt land eller en enkelt gruppe lande? Er FN det rette forum for at opbygge international fred og sikkerhed? Har FN den rette organisationsform til det?
7. Kan militæret demokratiseres? Skal forsvarsministeriet og værnene have civile chefer? Kan det totale militærbudget lægges åbent frem, og i benægtende fald, hvorfor ikke? Skal vi stadighave hemmelige efterretningstjenester i den globale landsby eller skal de erstattes med fri information?
8. Hvordan forbedres forhold for militærnægtere?
9. Hvordan forbedres demokratiet? Hvis krige blot er politikkens videreførsel med andre midler, bør politikken så ikke laves om, så disse midler ikke længere eksisterer? Skal den politiske magt de
centraliseres og demokratiseres?

Anbefalinger * Styrkelse af kendskabet til fred og konfliktløsning.
* Styrkelse af fredsforskning.
* Styrkelse af fredsundervisning.
* Privat våbenhandel forbydes - på samme måde som børnepornografi og narkotika er forbudt.
* Arbejdspladser i våbenindustrien konverteres til civile arbejdspladser.
* Al våbenhandel nationaliseres.
* Statslig våbenhandel begrænses mest muligt.