Svært at nægte

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 3 - 1997

- se andre blade

Det må være logikken bag den stramning af reglerne, som Indenrigsministeriet har indført. Hidtil har praksis været, at alle mænd kunne erklære sig som nægtere. Uanset, om de ved sessionen blev udtaget til tjeneste, trak frinummer eller blev kasseret.
Den nye fortolkning fra Indenrigsministeriet kræver, at der skal være et direkte pres på den enkelte i form af en udskrivning til tjeneste, før der kan nægtes. Det vil så kun muligt at blive registreret som militærnægter, hvis man bliver indkaldt til tjeneste - og det bliver kun et fåtal.

Umuligt at nægte på sessionen
Indenrigsministeriet har også erklæret, at unge værnepligtige ikke kan opnå status som nægtere ved at søge om det før eller på sessionen.
Sessionens afgørelser har retsvirkning af afgørende betydning for den enkelte, for hans uddannelse, erhverv og hele fremtid. Derfor må han også have krav på, at få en ansøgning om civil tjeneste behandlet på selve sessionen. I værnepligtslovens §2 står "civilt arbejde" sideordnet som en af de fire muligheder for tjeneste, som den værnepligtige kan vælge. Der står ikke noget om, at man først skal udskrives til en af de tre andre, før den civile vej kan vælges.

Ingen reklamer for civil tjeneste
Grundlæggende er hele systemet med militær og militærnægtelse en ideologisk kamp om holdninger, hvor nægterne (endnu) er i mindretal. Militæret har magten og kan sætte 15 millioner kroner af til reklamer ved fodboldkampe, mens nægterne er henvist til mund og øre-metoden og egen pengepung.
Unge mænd, som ønsker at bryde alle broer til det militære system, skal selvfølgelig have lov til det - og det skal der ikke lægges yderligere hindringer i vejen for. Aldrig Mere Krig har klaget til Folketingets ombudsmand for at få genoprettet retten for alle til at blive registreret som militærnægtere.