Kvinder i Burma

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 4 - 1996

- se andre blade

På seminaret på Sri Lanka om konflikter og udvikling i Sydasien fortalte Thet Thet Lwin fra Burma om kvindernes situation i hendes hjemland.
Thet Thet Lwin fortalte meget gribende om kvinders rolle i begivenhederne i Burma. Allerede efter militærkuppet i 1962 kom mange kvinder med i oppositionsgrupper mod regeringen.
Gennem hver høstsæson driver burmesisk militær kvinder og mænd i tusindvis ud til tvangsarbejde. De får aldrig nok at spise. Hvis de på grund af udmattelse ikke kan bære tunge byrder, blev de brutalt slået med bambusstokke og geværkolber, ja endda stukket med knive. De som prøvede at flygte blev skudt ned og kvindelige arbejdere blev gruppevoldtaget om natten.
I de militært okkuperede områder indkalder militære befalingsmænd lokale kvinder til afhøring, eller de bliver afhørt i deres hjem. Ved forhøret bliver de voldtaget ofte mens deres mand og børn ser til.

Ingen rettigheder
Ingen burmeser har automatisk ret til uddannelse, da uddannelsesinstitutionerne er under streng kontrol af juntaen. De fleste kvinder har meget lidt kendskab til sex, graviditet, børnebegrænsning, ernæring osv., da der ikke er undervisning i dette. I sammenhæng med fattigdom og underernæring er dette skyld i, at 15% af levendefødte børn ikke overlever deres femte leveår. Fødselsdødeligheden er også høj.
På grund af disse forhold gik flere og flere kvinder ind i modstandsgrupper. De krævede ligesom andre dissidentgrupper ophævelse af etpartisystemet og demokrati.
I deres modstandskamp var de udsat for stor brutalitet, men til trods for det, vedblev kvindelige læger, lærere, juri
ster og studerende at gå foran i de demonstrationer, der fandt sted i foråret og sommeren 1988. Mange kvindegrupper f.eks. religiøse grupper og husmoderforeninger, der ikke været politisk aktive, sluttede sig til dem.
Mange af disse demonstrationer blev angrebet og demonstranterne blev tæsket af politiet. Nogle betjente koncentrerede sig om de kvindelige demonstranter, stjal deres smykker og ure og arresterede mange af dem. Under fængslingen blev de torteret og voldtaget. Mange af disse kvinder var for skamfulde til at fortælle om det, andre besluttede sig til at gå i kloster og nogle begik selvmord.

Åbent oprør i 1988
Al den undertrykkelse udmundede i åbent oprør. Den 18. september 1988 indførtes der undtagelsestilstand og der blev nedsat militærdomstole. I tusinder af mennesker blev skudt ned i gaderne og andre kastet i fængsel. Her blev der dannet en stor studenter-gruppe „All Burma Student's Democratic Front".
Et stykke tid efter blev Thet Thet Lwin leder af en centerkomite som eneste kvinde blandt 22 mænd. Forholdene i flygtningelejrene var meget dårlige og primitive. Ikke alle havde en seng, men måtte ligge på jorden og de fik kun et måltid mad om dagen. Det skal dog siges, at man i lejrene fik hjælp udefra af Thai-NGO'er.

Organisering af kvinderne
En gruppe af kvindelige flygtninge besluttede i januar 1995 at danne en kvindegruppe: Burmese Women Union. Den blev dannet for at organisere kvinder på begge sider af grænsen for at
- fremme burmesiske kvinders aktive rolle i politik
- øge kvinders deltagelse i kampen for deres rettigheder
- styrke kvinder, både intellektuelle som på græsrodsniveau til efter bedste evne at arbejde for et fremtidigt demokratisk samfund.
Mens Thet Thet Lwin var tilsluttet studentergruppen, var hun ansvarlig for at mobilisere folk til aktioner og for NGO-relationer. I dag er hun Burmese Women Union's direktør for udenlandske relationer.
BWU ser det som sin rolle at støtte oppositionsgrupper, der arbejder for en dialog med regeringen i Burma. De håber at kunne gå et skridt videre og få støtte fra internationale kvindegrupper. Ligeledes appellerer BWU til alle kvinder om at støtte Aung San Suu Kyis appel om økonomiske sanktioner mod Burma, indtil landet er villig til at gå i forhandlinger med oppositionspartierne. Hun har udtalt: Jeg er blevet frigivet, det er alt. Men intet er ændret.

Konfliktløsning
BWU har startet flere uddannelsesprogrammer i grænseområdet. 2 underskoler, børnehaver, et træningscenter for børnehavelærere. kurser for voksne analfabeter og et træningskursus om menneskerettigheder med fokus på kvinders rettigheder. Befolkningen i grænseområderne, der ikke tidligere har haft adgang til undervisning, er uhyre interesserede og meget aktive.
Man vil gerne sætte flere aktiviteter i gang, men det er ikke muligt p.g.a. den økonomiske situation. Lærerne kan ikke undervise på fuld tid, da de også må deltage i andre aktiviteter i lejrene, ligesom de må arbejde for at tjene til familiens underhold. Et undervisningsforløb for 200 underskolebørn vil beløbe sig til $ 9.6308 årligt alt incl. Disse penge, håber BWU at kunne indsamle blandt kvindegrupper i udlandet.
Jeg håber for Thet og BWU, at deres visioner om et bedre liv for burmesiske kvinder og børn må bære frugt og det vil lykkes for dem.