Kvinder og modstand i Sydasien

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 4 - 1996

- se andre blade

I august i år afholdt Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed et seminar på Sri Lanka med titlen „Konflikter og Udvikling i Sydasien. Kvinder i Konfliktløsninger og Forebyggende Diplomati".
Seminaret indledtes med en velkomst af Mamel Tiranagama fra Sri Lanka sektionen, hvorefter Elditha Ballantyne bød velkommen og arbejdsminister Mahina Rajapakse, Sri Lanka holdt en velkomsttale. Derefter var der en meget smuk traditionel ceremoni, hvor alle „pingerne" tændte et blus hver i en kæmpe olielampe.
Der var inviteret kvindelige oplægsholder fra Bangladesh, Nepal, Pakistan, Indien, Kina, Vietnam, Cambodja, Burma og Sierra Leone. I den forbindelse er jeg glad for at kunne fortælle, at Danida har støttet med $ 11.500, så fem kvinder fra Sydasien kunne deltage.
Alle oplægsholderne kunne fortælle om krig, vold og undertrykkelse i deres respektive lande. Problemerne er store, men der findes også mange. dygtige og engagerede kvinder, der kæmper mod økonomiske interesser, gamle sædvaner og politiske magthavere.


Bangladesh
Bangladesh var repræsenteret ved en jurist fra instituttet for demokratiske rettigheder i Bangladesh og medlem af parlamentet. Efter hendes mening var fundamentalismen en trussel mod demokratiet og dermed mod kvinder. De religiøse minoriteter føler sig meget truede. Det er ikke Islam i sig selv, der er en trussel, men de grupper der udgiver sig for at være islamiske rettroende og dækker sig under det. Det drejer sig ikke om fundamentalisme i en bestemt religion, der findes fundamentalisme i alle religioner og det er ekstremisterne, der er farlige.
Uddannelse er vigtig, hvor der ikke er fattigdom, er der ikke grobund for fundamentalisme, derfor må fattigdom bekæmpes. Vold mod kvinder er voksende. Kvinder må lære at forsvare sig med alle midler også om de så selv bliver voldelige. Hun gik dog stærkt ind for fredelig konfliktløsning, hvordan det så kan forenes med at bekæmpe vold med vold.

Bhutan
Bhutan er et lille kongerige med 600.000 indbyggere. Her overtrædes menneskerettighederne dagligt. Over 10.000 mennesker er flygtet. Heraf mange tusind kvinder, der er blevet voldtaget af militærpersoner. I den sydlige del af Bhutan lever mange indere og nepalesere, der har levet i Bhutan i generationer. Disse betragtes nu som uønskede, hvis de vil opretholde deres egen kultur og sprog. Alle bærer klæder, som blev brugt for hundrede år siden. Gør man ikke det bliver man straffet. Det tillades ikke flygtninge at vende hjem igen. Peoples Forum for Human Rights in Bhutan, der har sæde i Nepal, arbejder for at Kongen skal ændre dette.

Burma
Burma var repræsenteret af en kvinde fra Burma Women Union. Hun lever nu i eksil i Thailand. Hun måtte tillige med tusindvis af andre burmesere flygte efter opstanden september 1988. Mange lærere, læger, sygeplejersker og folk fra andre embeder, der havde deltaget i opstanden måtte lade sig pensionere. Nøden er meget stor, og regeringen hersker med stor brutalitet.
Ved valget i 1990 vandt den Nationale Liga for Demokrati en overvældende sejr. Partiet fik dog ikke lov til at danne regering og lederen Aung Sun Suu Kyi fik husarrest, flere ledere blev fængslet og sidder stadig i fængsel. Regeringen har indført markedsøkonomi og inviteret andre lande til at investere i Burma. Pengene skal bruges i borger
krigen. Hæren er vokset fra 180.000 til 400.00O. Tusindvis af burmesere er blevet udsendt på tvangsarbejde til bygning af veje, broer, lufthavne o.l.
Befolkningen får dog ikke del i investeringerne. Alt går til juntaen. Omkring 40.000 unge kvinder og store børn er blevet tvunget til at arbejde i bordeller i Thailand i et samarbejde mellem politiet i Burma og Thailand. HIV blev først konstateret i 1988, men i 1994 var antallet steget til 450.000. Det skyldes både prostitution og narko. En ud af hver 25 mænd er narkoman. Aung.San Suu Kyi appellerer til verdens regeringer at foranstalte økonomisk boykot mod Burma, indtil regeringen går i dialog med oppositionen.

Cambodja
98% af børnene i Cambodja er underernærede. Aids er på fremmarch, og mange mennesker og især børn bliver dræbt af landminer. Kvinderne i Cambodja medvirker til at fremme den nationale uddannelse, hvilket er meget nødvendigt. Kun 22% af kvinderne kan læse og skrive. For hele befolkningen er tallet 45%. En organisation kaldet Kmer Women gør et stort arbejde på et buddhistisk grundlag. De opfordrer kvinder til uddannelse og deltagelse i politik. De er også stærkt involveret i arbejdet for bortskaffelse af landminer.

Indien
Også her blev der lagt stor vægt på uddannelse. Hun omtalte bl.a. en by hvor der rådede udbredt sult. Den lå i et rigt område med god landbrugsjord og en flod med fisk. Men indbyggerne forstod ikke at udnytte disse ressourcer. De havde i lang tid været fabriksarbejdere, men nu var fabrikken lukket. Derfor må der uddannes på alle niveauer, både, kvinder og mænd må uddannes. 75% af alle kvinder i Indien lever i slum, 35% af kvinder arbejder i miner eller med andet hårdt arbejde. 64% spædbørn er døde i et samfund på 6.000, i et velstående område. Der er store vanskeligheder med at skaffe vand. Kvinder kan ikke kæmpe for deres rettigheder, de er hele tiden på arbejde.

Kina
Repræsentanten herfra kom fra All-China Women's Federation. Hun holdt et oplæg om, hvorledes Kinas kvinder havde fået bedre vilkår, og at man stadig arbejdede på at styrke kvinders position. Ligeledes arbejder man sammen med regeringen på social udvikling især i de fattigste områder. Ved diskussionen efter indlægget var det vanskeligt for hende at besvare spørgsmål om bl.a. børnebegrænsning, børnehjemsbørn og menneskerettigheder. Det var helt tydeligt, at hun havde lært sin lektie, men ikke havde taget selvstændig stilling.

Nepal
Nepal er et meget fattigt land. Af den grund er landet heller ikke interesseret i at modtage flygtninge fra Bhutan. På grund af fattigdommen finder der et meget stort salg af kvinder sted. Der bliver årligt solgt ca. 5.000 kvinder til prostitution i andre lande i Sydøstasien. Kvinderne må uddannes, så de kan hævde deres rettigheder og deltage i samfundet. Før kan situationen ikke bedres.

Sierra Leone
Sierra Leone i Afrika var repræsenteret af en kvinde fra Sierra Leone Women's Movement for Peace. Hun fortalte om den vellykkede rolle gruppen havde spillet for afslutningen af borgerkrigen i landet. I 1994 sluttede grupper af kvinder af meget forskellig observans sig sammen og dannede ovennævnte gruppe. Den er ikke-racistisk, ikke-politisk og ikke-religiøs. Man arbejder for dialog, forhandling og fredelig løsning af konflikter. Samt forståelse for forskelligheder i kultur og meninger og for at lære kunsten at indgå kompromis uden bitterhed. Det var meget glædeligt at høre en såpositiv stemme fra Afrika, der netop talte om fredelig konfliktløsning.

Sri Lanka
Sri Lankas problemer var jo et uundgåeligt emne. Stridighederne der var jo bl.a. grunden til afholdelsen af seminaret. Problemerne opstod da Sri Lanka var en britisk koloni. Briterne annekterede store jordområder, hvor de anlagde bl.a. te- og gummiplantager. De bønder, der boede der måtte flytte til andre områder. Man importerede derefter arbejdskraft til plantagerne fra Sydindien. Det var tamiler. I forvejen havde der i århundreder boet tamiler fra Sydindien.
Da briterne gik ind på at give en vis autonomi til det daværende Ceylon forlangte nogle tamilpolitikere, at tamilerne skulle repræsenteres med 50% i den lovgivende forsamling. Det gav de første sammenstød mellem de to grupper. Sri Lanka-tamilerne udgør 12,7% af befolkningen, indisk-tamil er 5,5% og singalesere 74%.
Dengang var tamilerne dominerende i det offentlige liv. Bl.a. fordi der havde været bedre uddannelse i det tamilske område. Efter uafhængigheden blev Sinkala det officielle sprog. Derved berøvedes tamilerne deres priviligerede position i forvaltningen. I 1958 blev der ved en lovændring forsøgt at forbedre situationen, i det et vist brug af tamil blev lovliggjort.
I 1966 fik tamilsproget officiel status. Regeringen i 1966 havde repræsentanter for tamilerne i regeringen og de havde vigtige poster. Derefter har der ustandselig været sammenstød tilskyndet af racistiske elementer fra begge sider. Der opstod militante ungdomsgrupper i det nordlige Sri Lanka og moderate tamiler hjalp disse grupper. Situationen udviklede sig derefter ved at Indien gav våben til tamilerne og siden er det bare eskaleret.
Fra 1987 var Jaffna-halvøen under LTTEs kontrol (Liberation Tigers of Eelam) og der blev åben krig mellem regeringen og og LTTE. Under pres fra Indiens Rajiv Gandhi blev der underskrevet en fredstraktat, hvor i der blev overdraget visse lovgivningsprocedurer til provinserne i nord og øst og de blev midlertidigt sammenlagt med udsigt til en folkeafstemning.
Der er blevet afholdt valg til provinsregeringerne og til den den sammenlagte nord-øst provins, Ved dette valg sejrede Eelam People's Liberation Front. Efter valget samarbejdede Eelam Peope's Liberation Front med den nyvalgte præsident, men efter nogen tid begyndte Tigrene at sabotere politiet. Parterne har nu fjernet sig længere og længere fra hinanden. Tigrene fortsætter med terroraktioner og regeringstropper angriber Tigrene. Situationen er gået i en hårdknude, der kun kan løses, når begge parter er villige til at gå i seriøse forhandlinger.

Pakistan
Det store problem der er narko. Såvel dyrkning, fremstilling og brug af narko. Når den mandlige misbruger ikke kan arbejde på grund af sit misbrug, må kvinderne arbejde. Ofte stjæler manden så de tjente penge, så der ikke er noget til mad og klæder til børnene. Ligeledes bliver børnene ofte tvunget til at arbejde, så faderen kan få penge til narko. Efterhånden falder familien fra hinanden. Regeringen har vedtaget mange love og har også optaget lån til bekæmpelsen bl.a. i Verdensbanken, hvilket har betydet at landet er blevet yderligere gældsat. Det det kniber med, er at implementere lovene og sørge for at de bliver håndhævet, samt at der findes muligheder for at dyrke andre afgrøder.

Vietnam
Her gør Vietnam Women's Union et stort arbejde for kvinders uddannelse. De arrangerer træningskurser på alle niveauer. De afholder mange kurser om barnepleje, da mange børn lider af fejlernæring, Krigen i Vietnam har naturligvis også påvirket kvinderne. Eftervirkningerne mærkes stadig i form af landminer og giftstoffer. Til trods for at de går ind for fred, da de har mærket hvad krig forvolder, så er holdningen alligevel den, at hvis Vietnam igen bliver angrebet så vil også kvinder slå tilbage. Der er ikke megen konfliktløsning i dette udsagn.
Trods de mange sørgelige udsagn der blev fremført, var det alligevel med optimisme seminaret sluttede. Vi lærte meget og fik en bedre forståelse af mange ting. Vi har fået et godt grundlag at arbejde videre på.