Det militære tag-selv bord
Forsvarsforliget er et år gammelt, men rammen gælder også de næste fire år. Det nylige vedtagelse af dette års finanslov fik Geert Grønnegaard til at finde forliget frem.
Af Geert Grønnegaard - 1996
Forliget sikrer, at mens alle andre ministerier hvert år rammes af nedskæringer, kan forsvaret rage til sig. Der ligger masser af skjulte skandaler i forsvarsforliget, som er dateret 8. dec. 1995. Overfladisk ser det ganske tilforladeligt ud. Selve grundbudgettet for de fem år, „forsvarsrammen" kaldet, er på 16 milliarder kr, næsten det samme som i 1994.
Men nede i teksten, over seks sider, kommer alle luskestregerne, som efter et groft slag på tasken hurtigt kan løbe op i 3-4 milliarder ekstra i hvert af de følgende fire år, som forliget løber.
Det mest kontroversielle er nok følgende korte sætning: „Udover forsvarsrammen kan forsvaret afholde udgifter som følge af optjente renteindtægter under ordningen om selvstændig likviditet."
Det er sådan noget, man har hørt om fra Nigeria, Tyrkiet, Burma og Chile, hvor militærdiktaturer har ladet rustningerne finansiere ved direkte at sætte sig på penge- og vareformidlingen i deres lande, men som man ikke havde troet at skulle se i Danmark. Hvornår og hvordan skulle militæret af alle institutioner have opnået selvstændig likviditet? Grundlovens § 46, stk. 2 forbyder temmelig klart sådanne konstruktioner.
Ifølge andre små bisætninger i teksten kan forsvaret ubesværet jonglere rundt med bevillingerne over de nu resterende fire år af forligsperioden og for den sags skyld spekulere på Børsen (eller hvor de nu vil spekulere) for milliardbeløb. Ikke engang dollarkurstab behøver de frygte, det får de også kompensation for. Eller prisstigninger på materiellet, hvis indkøb udsættes. Også det bliver forlods dækket. De kan bare stryge renterne.
Miljø for god betaling
For at finansiere dette orgie af selvstændig likviditet for forsvaret, er finansministeren nødt til at gå helt anderledes hårdt til værks med øgede skatter eller kommercielle lån, hvor man godt ved hvad der må betales i rente.
Overførslen af nogle miljøopgaver tæller firedobbelt ved hjælp af alle bisætningerne:
1. Militæret får lidt humanitær goodwill (så det ikke ligner bar død og ødelæggelse).
2. De får udvidet selve forsvarsrammen med 43 millioner i samme anledning.
3. Når de en dag skal ud at fiske alger vil de kræve det særskilt dyrt betalt.
4. Endelig, når de til sin tid en dag sælger miljøskibene, vil de også stryge salgsprisen.
Kors, hvor er det smart, Egon.
Så er der et helt afsnit om „provenufinansieringsordningen". Det er første gang man direkte navngiver dette regnskabsfusk, som aldrig er blevet godkendt, når det er andre ministerier der prøver noget tilsvarende. Der er ikke og har aldrig været lovhjemmel for et ministerium til at kunne råde over salgsprovenuet ved grundsalg.
Ingen lovhjemmel
Både statens indtægter og statens udgifiter skal ifølge grundloven fremgå af årets finanslov. Heller ikke et forsvarsforlig er nogen lovhjemmel, selvom det dog står på et stykke papir. Ikke engang Folketingets egen „lovbutik" havde dette papir, endsige bibliotekerne. Det viser blot, hvor lukket det hele er foregået.
Man kan selvfølgelig i løbet af et helt finansår løbe ind i uforudsete udgifter eller indtægter. Disse kan så behandles enkeltvis i finansudvalget som de undtagelser de er. Men hvis man ligeud aftaler, at militæret må sætte sig på salgsprovenuet for alle grundsalg fem år i træk, så er der ikke mere tale om undtagelser.
Så har man forsøgt at gøre det til en regel, og det kræver ifølge grundlovens § 46 en egentlig lov. Med 36.000 hektar under forsvarets administration giver,det et potentiale på 36 milliarder kr, hvis de solgte rub og stub, og det kan ikke være meningen, at sådan noget skulle kunne foregå i dølgsmål.
Frit frådseri
Teksten siger videre:
„Der ydes kompensation efter hidtidige principper for forsvarets deltagelse i forureningsbekæmpelse og lignende ikke-militære opgaver."
De hidtidige principper gik for 1994 ud på, at man havde opstillet et særligt internt budget for forsvarets miljøindsats, hvortil man havde posteret 141 millioner kr. Af disse var de 38 millioner kr bøder og CO2-afgifter for et umådeholdent varme-og elforbrug på kasernerne. Ifølge forliget kan man nu kræve ekstra kompensation for dette, jo mere man frådser.
De 23 millioner kr til planlægning af en ny generation ubåde er så vanvittigt, at ikke engang den socialdemokratiske forsvarsordfører har kunnet se noget behov, og pressen har da også her været vågen nok til at bruge posten til velfortjent satire.
Hvis man går ind i tekstens afsnit om personaleforbruget, vil man se at der i alle årene opereres med to høvdinge for hver indianer. Hvis folkekirken skulle drives med det samme høvdingeforbrug, ville vi have været præster allesammen.
Hækkerups fremmedlegion
Så er der det nymodens med det internationale humanitære. Efter Helle Degns oprindelige ide fra 1993 skulle det have været et rent civilt tilbud med nødhjælp, lægehjælp, mæglerbistand, tolke, etc. Men Hækkerup sørgede for, at Helle Degn uden nogen begrundelse blev fyret som minister. Han skulle nok tage sig af det internationale. Nu søger han febrilsk med breve fra amtsborgmestrene at kapre læger til sin fremmedlegion og sine feltlazaretter, og vil helt ublufærdigt lade dem betale over ulandsbistandens katastrofedel. Også det fremgår af teksten.
Forsvarsministeriets øststøtteaktiviteter fortsættes (godt nok indenfor rammen) med 50 millioner kr for 1996. Men ingen har prøvet at forklare visdommen i disse arrangementer. Ministeriet angiver selv for blot Polen alene at have over 70 aktiviteter i gang. Polen har en hær på 255.000 mand, og selv politikerne har indset, at det er mindst 200.000 for meget, og at det største problem er at få hjemsendt alle disse overflødige folk.
Ifølge en nyligt offentliggjort meningsundersøgelse var folk blevet bedt om at prioritere mellem statens mange opgaver, Derunder blev militærvæsenet utvetydigt placeret på bundpladsen. Det er derfor temmelig tvivlsomt, om folkestemningen ville være parat til åbent at acceptere en lusket ekstra bisætningsbevilling på 3-4 milliarder kroner oven i de 16 til dette militær.
Men nede i teksten, over seks sider, kommer alle luskestregerne, som efter et groft slag på tasken hurtigt kan løbe op i 3-4 milliarder ekstra i hvert af de følgende fire år, som forliget løber.
Det mest kontroversielle er nok følgende korte sætning: „Udover forsvarsrammen kan forsvaret afholde udgifter som følge af optjente renteindtægter under ordningen om selvstændig likviditet."
Det er sådan noget, man har hørt om fra Nigeria, Tyrkiet, Burma og Chile, hvor militærdiktaturer har ladet rustningerne finansiere ved direkte at sætte sig på penge- og vareformidlingen i deres lande, men som man ikke havde troet at skulle se i Danmark. Hvornår og hvordan skulle militæret af alle institutioner have opnået selvstændig likviditet? Grundlovens § 46, stk. 2 forbyder temmelig klart sådanne konstruktioner.
Ifølge andre små bisætninger i teksten kan forsvaret ubesværet jonglere rundt med bevillingerne over de nu resterende fire år af forligsperioden og for den sags skyld spekulere på Børsen (eller hvor de nu vil spekulere) for milliardbeløb. Ikke engang dollarkurstab behøver de frygte, det får de også kompensation for. Eller prisstigninger på materiellet, hvis indkøb udsættes. Også det bliver forlods dækket. De kan bare stryge renterne.
Miljø for god betaling
For at finansiere dette orgie af selvstændig likviditet for forsvaret, er finansministeren nødt til at gå helt anderledes hårdt til værks med øgede skatter eller kommercielle lån, hvor man godt ved hvad der må betales i rente.
Overførslen af nogle miljøopgaver tæller firedobbelt ved hjælp af alle bisætningerne:
1. Militæret får lidt humanitær goodwill (så det ikke ligner bar død og ødelæggelse).
2. De får udvidet selve forsvarsrammen med 43 millioner i samme anledning.
3. Når de en dag skal ud at fiske alger vil de kræve det særskilt dyrt betalt.
4. Endelig, når de til sin tid en dag sælger miljøskibene, vil de også stryge salgsprisen.
Kors, hvor er det smart, Egon.
Så er der et helt afsnit om „provenufinansieringsordningen". Det er første gang man direkte navngiver dette regnskabsfusk, som aldrig er blevet godkendt, når det er andre ministerier der prøver noget tilsvarende. Der er ikke og har aldrig været lovhjemmel for et ministerium til at kunne råde over salgsprovenuet ved grundsalg.
Ingen lovhjemmel
Både statens indtægter og statens udgifiter skal ifølge grundloven fremgå af årets finanslov. Heller ikke et forsvarsforlig er nogen lovhjemmel, selvom det dog står på et stykke papir. Ikke engang Folketingets egen „lovbutik" havde dette papir, endsige bibliotekerne. Det viser blot, hvor lukket det hele er foregået.
Man kan selvfølgelig i løbet af et helt finansår løbe ind i uforudsete udgifter eller indtægter. Disse kan så behandles enkeltvis i finansudvalget som de undtagelser de er. Men hvis man ligeud aftaler, at militæret må sætte sig på salgsprovenuet for alle grundsalg fem år i træk, så er der ikke mere tale om undtagelser.
Så har man forsøgt at gøre det til en regel, og det kræver ifølge grundlovens § 46 en egentlig lov. Med 36.000 hektar under forsvarets administration giver,det et potentiale på 36 milliarder kr, hvis de solgte rub og stub, og det kan ikke være meningen, at sådan noget skulle kunne foregå i dølgsmål.
Frit frådseri
Teksten siger videre:
„Der ydes kompensation efter hidtidige principper for forsvarets deltagelse i forureningsbekæmpelse og lignende ikke-militære opgaver."
De hidtidige principper gik for 1994 ud på, at man havde opstillet et særligt internt budget for forsvarets miljøindsats, hvortil man havde posteret 141 millioner kr. Af disse var de 38 millioner kr bøder og CO2-afgifter for et umådeholdent varme-og elforbrug på kasernerne. Ifølge forliget kan man nu kræve ekstra kompensation for dette, jo mere man frådser.
De 23 millioner kr til planlægning af en ny generation ubåde er så vanvittigt, at ikke engang den socialdemokratiske forsvarsordfører har kunnet se noget behov, og pressen har da også her været vågen nok til at bruge posten til velfortjent satire.
Hvis man går ind i tekstens afsnit om personaleforbruget, vil man se at der i alle årene opereres med to høvdinge for hver indianer. Hvis folkekirken skulle drives med det samme høvdingeforbrug, ville vi have været præster allesammen.
Hækkerups fremmedlegion
Så er der det nymodens med det internationale humanitære. Efter Helle Degns oprindelige ide fra 1993 skulle det have været et rent civilt tilbud med nødhjælp, lægehjælp, mæglerbistand, tolke, etc. Men Hækkerup sørgede for, at Helle Degn uden nogen begrundelse blev fyret som minister. Han skulle nok tage sig af det internationale. Nu søger han febrilsk med breve fra amtsborgmestrene at kapre læger til sin fremmedlegion og sine feltlazaretter, og vil helt ublufærdigt lade dem betale over ulandsbistandens katastrofedel. Også det fremgår af teksten.
Forsvarsministeriets øststøtteaktiviteter fortsættes (godt nok indenfor rammen) med 50 millioner kr for 1996. Men ingen har prøvet at forklare visdommen i disse arrangementer. Ministeriet angiver selv for blot Polen alene at have over 70 aktiviteter i gang. Polen har en hær på 255.000 mand, og selv politikerne har indset, at det er mindst 200.000 for meget, og at det største problem er at få hjemsendt alle disse overflødige folk.
Ifølge en nyligt offentliggjort meningsundersøgelse var folk blevet bedt om at prioritere mellem statens mange opgaver, Derunder blev militærvæsenet utvetydigt placeret på bundpladsen. Det er derfor temmelig tvivlsomt, om folkestemningen ville være parat til åbent at acceptere en lusket ekstra bisætningsbevilling på 3-4 milliarder kroner oven i de 16 til dette militær.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
december 1996
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand