Børn i krig - børn som soldater

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 4 - 1996

- se andre blade

Børn er ikke blot vidner til krig - de er mål for fjendens kugler. Unicef, der i år fylder 50 år, har markeret organisationens jubilæum med udsendelsen af en rapport om børnesoldater.
„Stadig større dele af verden suges ind i et trøstesløst moralsk vakuum. Det er et rum blottet for de mest grundlæggende menneskelige værdier; et rum i hvilket børn bliver slagtet, voldtaget og lemlæstet, hvori børn bliver udnyttet som soldater, hvori børn sulter og bliver udsat for ekstrem brutalitet."
Sådan står der bl.a. at læse i en ny rapport, der præsenteres for FNS generalforsamling den 8. november. Rapporten „ The Impact of Armed conflict on children" - „Krigs indvirkning på børn" - er foruroligende og ofte chokerende læsning. Den er resultatet af en omfattende toårig undersøgelse gennemført af Graca Machel, FNS generalsekretærs ekspert på området og tidligere undervisningsminister i Mocambique.
Rapporten er i sin helhed enestående. Det er første gang i historien, at FN har gennemført en verdensomspændende menneskerettighedsundersøgelse med fokus på et bestemt tema. „Krigs indvirkning på børn" belyser indgående, hvordan børn på mange forskellige måder berøres af krigshandlinger i de over 30 væbnede konflikter, som p.t. udkæmpes verden over.
„Millioner af børn er fanget i krigshandlinger, hvor de ikke blot er tilskuere, men mål. Nogle bliver ofre for tilfældig nedslagning af civile, andre dør som et led i bevidst folkedrab. Andre børn igen lider som følge af voldtægt. Adskillige sulter og er syge på grund af krig. Tusinder af børn bliver kynisk udnyttet til soldater," hedder det i rapporten.
Omkring 2 millioner børn er dræbt og tre gange så mange er blevet alvorlig såret eller invaliderede i krig inden for det sidste årti, og utallige andre børn har været vidner eller er blevet tvunget til at tage del i rædselsvækkende voldshandlinger, siger rapporten.
Hvorfor går det så brutalt ud over børnene i moderne krigsførelse? Hvorfor rammes de ikke kun ved uheld men som deciderede mål? Krig har i dag en anden karakter end tidligere, hvor krige udkæmpedes mellem lande. I dag kæmper forskellige grupper mod hinanden i borgerkrige, og oftest forårsager religiøs eller etnisk tilknytning øget had og aggression mod såvel børn som voksne. Hutu-tutsi-konflikten i Zaire, Rwanda og Burundi er et aktuelt eksempel. Slag udkæmpes fra landsby til landsby og fra gade til gade. som et resultat af denne nye måde at udkæmpe krige på er antallet af krigsofreblandt civile steget i de sidste årtier fra 5 procent til over 90 procent, og mindst halvdelen af disse ofre er børn.
Ikke nok med at børn dør eller såres på krop og sjæl i krige. De tvinges også til selv at bære våben og være soldater i en hær. At rekruttere børn er blevet gjort nemmere gennem udbredelsen af lette håndvåben. Angrebsrifler er billige og meget udbredte på grund af den internationale våbenhandel. i Uganda kan den russiske riffel AK-47 f.eks. købes for prisen for en kylling. Tidligere var de mere farlige våben tunge og vanskelige at håndtere, men de nye håndvåben er så lette, at et barn uden besvær kan bære dem, og så enkle, at et tiårs barn kan bruge dem.
„Krig bryder med alle barnets rettigheder - retten til liv, retten til at have en familie og vokse op i et trygt samfund, retten til sundhed og til at udvikle sin personlighed og retten til at få omsorg og beskyttelse", siger rapporten. På alle måder bryder de krige, der udkæmpes i dag, med Konventionen om Barnets Rettigheder, som næsten alle verdens lande har forpligtet sig til at følge.

De yngste soldater
Problemet med børnesoldater belyses i 24 case studies i rapporten, der viser, at regeringer og oprørsbevægelser har rekrutteret titusindvis af børnesoldater. De fleste er store drenge, men der er også mange piger blandt børnesoldaterne. En del er rekrutteret som tiårige eller endnu yngre. Mange er blevet rekrutteret med magt, taget på gaden eller hentet fra en skole eller et børnehjem. Andre er blevet drevet til at gå i hæren af frygt for volden omkring dem i den tro, at det var deres eneste beskyttelse. Og andre igen er blevet tvunget af fattigdom for at sikre sig mad, tøj eller medicin.
Børnesoldater begynder altid deres karriere i servicefunktioner. Drenge tjener som vagter og bude. Pigerne sørger for madlavning, tager sig af de sårede, bliver måske tvunget til at have sex med soldaterne eller gifte sig med en af dem. Efter en tid bliver både drenge og piger tvunget ud på slagmarken, hvor deres alder og dermed manglende erfaring gør dem til lette ofre for fjenden. Ofte er de slet ikke klar over hvilke fare, de befinder sig i. De glemmer måske at søge dækning, I en lang række tilfælde er børn med fuldt overlæg blevet vidner til grusomme scener for at gøre dem hårdføre. Nogle er endda blevet tvunget til selv at dræbe og såre deres egne familiemedlemmer med det formål at få dem til at bryde alle bånd til deres familier og hjem.
Rapporten opfordrer til en global kampagne mod at bruge børn under 18 år som soldater og til at overtale regeringer og oprørsbevægelser til øjeblikkeligt at hjemsende alle børnesoldater. Den anbefaler, at alle fredsaftaler specielt omfatter behovet for at hjemsende og hjælpe børnesoldater til igen at blive integreret i deres samfund. Og den opfordrer alle regeringer til at støtte vedtagelse af en ændring af Konventionen om Barnets Rettigheder, således, at minimumsalderen for soldater ændres fra 15 år til 18 år:

Børn på flugt
Millioner af børn rundt om på jorden er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem som flygtninge i deres eget land eller i nabolande. Disse børn har brug for særlig opmærksomhed, fordi de på et kritisk tidspunkt i deres liv brutalt er blevet revet ud af deres normale tilværelse og blevet udsat for fare og utryghed. Rapporten omhandler bl.a. flygtningebørns særlige situation, når de befinder sig i eget land. Mens flygtninge, der opholder sig i andre lande, får bistand fra et antal internationale organisationer, får de, der er flygtet fra kamphandlinger i deres hjemegn til andre steder i eget land, lang mindre opmærksomhed og hjælp - skønt de er udsat for den største risiko. Rapporten anbefaler derfor, at der ved hver katastrofe udpeges et styrende organ til at sørge for beskyttelse af og hjælp til de flygtninge, der befinder sig i eget land. I samarbejde med det styrende organ skal UNICEF, FNS børnefond, være styrende organ med særlig henblik på beskyttelse af og hjælp til børnene.
I krigens kaos bliver mange børn adskilt fra deres forældre. Rapporten belyser behovet for hurtigere og mere effektive programmer for at finde familier til forladte børn. Den understreger også behovet for, at der til stadighed drages omsorg for sådanne børn - ikke på børnehjem, men ved anbringelse hos slægtninge, venner eller i plejefamilier.

Kønsbestemt vold
Blandt de mest alvorlige problemer, som især rammer kvinder og børn i væbnede konflikter, er den øgede risiko for voldtægt, seksuel ydmygelse, prostitution og andre former for kønsbestemt vold. Kvinder i alle aldre er udsatte, men store piger er især, fordi de i højere grad risikere at blive smittet med seksuelt overførte sygdomme som f.eks. HIV/AIDS. Undersøgelsen viser, at det især går ud over kvinder og piger, men drenge bliver også voldtaget og misbrugt til prostitution.
Disse kriminelle handlinger kan måske synes mindre i en krigssituation, hvor samfund bryder sammen og mennesker dræbes, men rapporten påpeger, at voldtægt og andre former for kønsbestemt vold ofte bruges systematisk som våben i krig. Alligevel bliver den slags vold sjældent taget så alvorligt, som den burde. Rapporten anbefaler derfor, at alle militær- og fredsbevarende tropper gennemgår en træning i deres særlige ansvar for at beskytte kvinder og børn mod den slags overgreb, samtidig opfordrer rapporten til, at alle tilfælde af voldtægt og seksuel tortur i forbindelse med krig behandles som krigsforbrydelser, hvor de skyldige får deres straf.

Landmine-arven
Både under og efter krige udsættes børn for at blive ofre for landminer. Rundt om på jorden ligger i dag 110 millio
ner landminer og venter på sine ofre. Dertil kommer de mange millioner stykker ueksploderede bomber og granater, der ligger rundt omkring, fordi de af en eller anden grund ikke sprænge i luften på det tidspunkt, hvor det var meningen.
Børn er særlig udsatte på grund af deres naturlige nysgerrighed. De samlergerne ting, der ligger på jorden, op for at undersøge, hvad det er. De kan ikke læse advarsler og kommer derfor let til uden at ænse nogen fare at træde ind i minefelter. Mens en voksen, der udsættes for en sprængning, måske vil klare sig, er det næsten sikkert, at enhver stor eller lille sprængning vil skade et barn alvorlig. I Cambodja dør omkring 20 procent af alle børn, der udsættes for sprængninger. De menneskelige og økonomiske konsekvenser af brugen af landminer i krig har ledt til en international kampagne for totalt forbud mod produktion, lagring og anvendelse af og handel med landminer. Rapporten støtter denne kampagne. Den understreger også vigtigheden af minerydning og særlige oplysningskampagner overfor børn om faren for at blive spræng i luften af en landmine.
Desuden påpeger den behovet for støtte til rehabiliteringsprogrammer for mineofrene. Den foreslår, at firmaer og lande, som har tjent tykt på at sælge disse dødsvåben, bidrager klækkeligt til sådanne tiltag.

Angreb på børnesundheden
Tusindvis af børn dør årligt i krig som ofre for knive, kugler, bomber og landminer, men som rapporten understreger, dør mange millioner flere børn af de indirekte konsekvenser af krigshandlingerne, nemlig af sult og sygdomme. De dør, fordi krigen har frarøvet dem muligheden for at få mad, sundhedstjeneste, vandforsyning og ordentlige sanitære forhold. I de fattige lande, hvor børnene i forvejen er sårbare på grund af mangel på mad og sundhedstjeneste, kan en væbnet konflikt få dødeligheden blandt børn under fem år til at stige op til 24 gange.
Foruden de fysiske konsekvenser risikerer børn i krig at komme til at lide af svære langvarige psykiske problemer på grund af f.eks. tab af mor, far eller andre familiemedlemmer eller fordi, de har været vidne til grusomme handlinger. En UNICEF-undersøgelse fra Rwanda viser, at 80 procent af børnene havde mistet familiemedlemmer og mere end en tredjedel af børnene havde været vidner til drab. Børn bliver også berørt af andre voldsomme oplevelser. væbnede konflikter splitter samfund og nedbryder folks tillid til andre mennesker og dermed børnenes tryghed. Forskellige børn vil reagere forskelligt i sådanne oplevelser. Nogle vil lide af krigstraumer resten af deres liv, hvis de ikke får psykologhjælp i tide.
Rapporten anbefaler, at nødhjælpsaktioner bør tage særlig hensyn til børns helbredsmæssige behov. Sundheds- og lægehold, der arbejder under katastrofer, bør altid omfatte børnelæger og sikre, at børnene får den rigtige pleje og behandling. Når det kommer til behandlingen af de psykiske skader hos børn, påpeger rapporten vigtigheden af, at inddrage familiemedlemmer, lærere og andre, der står børnene nær, i arbejdet med på længere sigt, at hjælpe børnene ud af deres traumer.

Undervisning - en vej ud
Børn i krig befinder sig i kaos og ofte uden et fast holdepunkt i tilværelsen. Børn med krigstraumer lider af angst og depressioner. En vej til en mere normal tilværelse og ud af de psykiske traumer er skolegang.Derfor, siger rapporten, bør skoler holdes åbne, så længe som muligt, og der bør oprettes nødskoler for børn i flygtningelejre så hurtigt som muligt. Undervisning under et træ er bedre end ingen undervisning. Det gælder om at være fleksibel, hedder det i rapporten, der anbefaler, at humanitære hjælpeaktioner giver rum for en sådan fleksibilitet, når det gælder undervisning.
Det er især nødvendigt at holde børn i skolen, hvis der er risiko for, at de kan blive hvervet som soldater eller udnyttet til prostitution. Rapporten siger også, at en af de bedste måder, hvorpå større børn kan beskyttes, er ved at inddrage dem i forskellige former for samfundstjeneste - også i programmer, der vedrører deres egen personlige udvikling.

Krav om handling
På langt sigt, siger rapporten, bør det internationale samfund gøre alt, hvad der står i dets magt for at forhindre væbnede konflikter ved at tage fat på de socio-økonomiske årsager til konflikten og forbyde våbenleverancer til konfliktområderne. Rapporten forlanger også, at alle foranstaltninger, der sættes ind for at løse konflikter og gen
nemføre fredsaftaler, også dem, der gennemføres med mandat fra FNS sikkerhedsråd eller generalforsamling, i høj grad skal tage hensyn til børns og kvinders særlige behov.
Indtil det sker, må der gøres alt for at beskytte børn i krig bedst mulig. Rapporten understreger;at alle har pligt til at rapportere overtrædelser af Konventionen om Barnets Rettigheder og må gøre alt for at beskytte dem. „ Denne rapport er først og fremmest en tilskyndelse til handling. Det er samvittighedsløst, at vi så klart og tydelig ser, at børns rettigheder bliver angrebet, og at det mislykkes for os at forsvare dem. Det er utilgivelig, at børn bliver angrebet, skadet og dræbt, mens det ikke rører vor samvittighed, ej heller udfordrer vor anstændighedsfølelse," hedder det i rapporten, der anbefaler, at der udpeges en særlig repræsentant for FNS generalsekretær, der skal stå for gennemførelsen af rapportens anbefalinger og sørge for, at børns forhold får en høj placering på den internationale dagsorden.
Rapporten konkluderer; „Lad os bruge denne mulighed til at genvinde vort instinkt for at give børn omsorg og beskyttelse. Lad os ændre vor moralske forfærdelse til konkret handling... fred er ethvert barns ret."
(På dansk ved Susanne Neertoft, Dansk UNICEF Komite)