Atomvåben kan stoppes!

Kære Venner
Her kommer en lille hilsen fra Faslane Peace Camp. En ung kvinde, Fungus, skal føde, så jeg bliver i Faslane Peace Camp og hjælper hende, indtil hun er klar til at genoptage sine sædvanlige opgaver i lejren. Vi ser frem til at få en lille ny fredsaktivist blandt os.
Det er også en påmindelse om, at der er en fremtidig generation, som har ret til et liv uden truslen fra Trident, og en ret til et liv uden risiko for at blive forgiftet af radioaktivitet fra atomvåben.
Vi gjorde vores bedste under blokaden for at stoppe Trident. Nogle af jer har måske allerede set billeder fra aktionen i fjernsyet.
Jeg skulle have tilsluttet mig en gruppe ved den nordlige indgang, hvor jeg havde en cykel parat til at hægte sammen med andre cykler. Desværre viste det sig, at politiet ikke ville tillade biler at stoppe nær den nordlige indgang.
Derfor var de andre allerede startet klokken 1 om natten, hvor de havde kørt en bil ind med cykler sat sammen i et sindrigt system, og blokerede den sydlige indgang i stedet for.
Jeg ankom klokken 7 om morgenen og forsøgte at få en cykel igennem, men politiet ville ikke tillade nogen adgang på dette tidspunkt, idet de havde travlt med at tage folk ned fra et Tripot (3 lange stænger, der krydser hinanden med en eller flere aktivister siddende i toppen). Det var lykkedes at sætte en af to planlagte Tripots op, også klokken 1 om natten.
 
Låst til et missil
Jeg skyndte mig derfor til den nordlige indgang og fik låst mig fast til et missil. Det virkede ret effektivt. Politiet havde dannet ring rundt om de forskellige grupper og marcherede frem og tilbage, mens de bar folk væk.
Jeg så blokaden fra jordhøjde (mest sorte bukseben fra politiet), men ind imellem dukkede gamle venner op, som jeg ikke havde set i lang tid, og det er jo altid dejligt at mødes igen.
Jeg fik at vide, at folk var blevet lukket ind til Sydindgangen og at ca. 200 blokerede denne indgang. Deriblandt en stor gruppe fra Irland, der også stod for musik, dans og sang ved Sydlågen.
Til sidst, kort før jeg blev arresteret, kom en gruppe præster, der holdt en ceremoni, og mange af dem blev arresteret.
Der var trommer og sang omkring os hele tiden, og en stor gruppe fra Socialist Worker Party råbte "Shut down Faslane" og andre slogans.
Vores missil var nu omringet, og vi gjorde os klar til at blive arresteret. Det vil sige, at vi viklede os sammen bedst muligt og dækkede bedst muligt over vores arme og missilet.
Politiet ankom og kikkede lidt, men forlod os igen for senere at vende tilbage med en mega stor boltsaks.
De begyndte at vikle os fra hinanden. Det tog lidt tid og jeg kunne se, at det var tyndet ud i rækkerne rundt omkring os, men der kom stadig flere til og satte sig.
 
Trængsel hos politiet
Til sidst fik de os fri og bar os til politibilen, som var fyldt med venner, da jeg ankom omkring klokken 11. Jeg hørte senere, at den nordlige indgang var blokeret til ca. klokken 14.30, og den sydlige indgang blev ryddet kort der efter.
Efter endeløs venten i tre timer i politibilen udenfor procescentret på Birch Steet i Glasgow kom vi omsider indenfor, hvor vi gav navn og adresse og afleverede vores ejendele.
Der var total kaos. Busser holdt i køer udenfor med ventende aktivister. Da en af kvinderne skulle lukkes ud for et toiletbesøg glemte vagten nøglen i døren, og jeg benytte lejligheden til at gå ud i den friske luft.
Der var ingen der ænsede det, bortset fra betjentene i de ventende busser. Jeg gik ind igen (ville ikke svigte vennerne indenfor) og sad og lyttede til de skotske sange, som et par gode sangere blandt os underholdt med.
Vi blev anbragt tre kvinder i en enecelle. Madrasserne var sluppet op, da jeg skulle have en, så jeg måtte sove på stengulvet. Men trætheden havde meldt sig og jeg fik en god lur indtil aftenmåltidet. Ved midnatstid blev vi lukket ud.
Politiet opgav at anklage os, og vi blev løsladt uden at have fået taget fingeraftryk eller foto, som ellers er standardprocedure, når vi bliver arresteret.
De havde stavet mit navn forkert på computeren (Rodger i stedet for Røder), og jeg tror det reddede mig fra at blive tilbageholdt. Jeg havde et tilhold mod at komme nærmere end 100 meter fra hegnet i Faslane. Det er herligt. Fri igen til endnu et par aktioner for at stoppe Trident. Der blev arresteret dobbelt så mange i år som sidste år og vi er klar til at fortsætte vores aktioner. Næste store aktion bliver i Aldermaston 11-18. maj.
 
Rod i retssagerne
Vi blev kørt tilbage til vores mødested, hvor der ventede en masse mennesker og et dejligt varmt måltid. Næste dag tog Birgit fra Kvinder fra Fredog jeg sammen til retten i Helensburgh for at støtte 3 kvinder, som blev fremstillet der, deriblandt min gode ven Angie.
Angie var blevet anholdt, fordi hun ikke var mødt til en tidligere retssag. Det viste sig, at hun havde modtaget et brev fra retten om at det var et indledende møde, som hun ikke behøvede at deltage i. Retten havde blot glemt at anføre referencenummer i brevet, så det var den forkerte sag, hun var udeblevet fra. Det gav anledning til lidt latter i retten, og hun blev løsladt igen. Det samme gjorde de to andre. Det kan være forvirrende at holde styr på alle de retssager.
Vi havde en anden morsom episode i Wiston. Politiet ankom, og en af de andre ansatte meddelte mig, at politiet ville tale med mig. Jeg ventede en arrestation, så jeg gik ud.
Det viste sig det var Jean, som også arbejder på Wiston, de var ude efter. Hun kom ud og spurgte betjenten, om hvilken af sagerne det drejede sig om.
Betjenten opgav os og grinede, idet han afleverede en stævning. "Hvor mange er I her", spurgte han, mens han forsøgte at stoppe en latter.
Dagen efter var der endnu tre retssager, hvor blandt andet Jenny blev fængslet for en tidligere sag. En af aktivisterne blev frikendt uden begrundelse.
Han erklærede sig ikke skyldig og dommeren sagde blot godkendt.
Måske var det det milde forårsvejr, hvem ved?
 
Flere aktioner på vej
En stor tak til alle jer, der har sendt mig breve og penge at leve for. Det er en kæmpestor hjælp.
Nu skal vi i gang med at stoppe to andre Trident relateret baser, Menwith Hill og Fylingsdale. Vi skal forhindre USAs planer om opgradering af baserne til deres NMD (National Missile Defence System) - Son of Star Wars.
Jeg ved, at der allerede er gang i protesterne i Danmark mod dette system i relation til Thulebasen.
Desværre må jeg endnu engang konstatere, at mennesker disse dage skal lide under beskydningerne i Bagdad, men frem for alt må vi fortsætte vores bestræbelser for nedrustning og fred.
Vi kan kun bevare håbet og give vores modstand til disse krigsforbrydere og alle deres massemord.

Mange fredelige hilsener fra Ulla og Trident Ploughshares - 19/2-2001.

Læs mere om de fortsatte aktioner på www.tridentploughshares.org.