Læser man i Svend Erik Larsen afhandling, eller speciale som det kaldes nu om dage, "Militærnægterproblemet i Danmark 1914-1967" fra 1977, kan man få det indtryk, at spørgsmålet om militærnægtelse i Danmark er af nyere dato. Svend Erik Larsen mener, at de første danske militærnægtersager fandt sted i slutningen af det forrige århundrede.
Svend Erik Larsens speciale handler hovedsageligt om den syndikalistisk inspirerede Foreningen, senere Landsforeningen for Konsekvente Antimilitarister, og militærnægterlovens vedtagelse i 1918 og den efterfølgende administration af Loven om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde.
Militærnægterspørgsmålet i Danmark er historisk set ikke godt belyst i perioden før århundredskiftet, og det må derfor undersøges i perioden før og efter grundlovens indførelse i 1849. Larsens udgangspunkt for at undersøge de tidlige militærnægtersager, har formodentligt været grundloven af 1849 og det er måske rigtigt, at der i perioden op til århundredskiftet officielt kun har været få, religiøst begrundede militærnægtersager, men man kan jo godt stille et spørgsmålstegn ved, om dette også er rigtigt. Har der slet ikke været flere og andre politisk begrundede militærnægtersager?
Når man efterhånden har fået en mistanke om, der er et eller andet galt med den officielle historieskrivning: at der har været flere militærnægtersager i Danmark i denne periode, så er det jo fordi Danmark aktivt tog del i krige specielt i 1864, og dels at en del af landet frem til 1920 var besat af tyskerne. Altså en periode der var meget længere end den tyske besættelse af landet under anden verdenskrig. Selv om, at det vil være vanskeligt at kontrolere kan man formodentlig i den danske udvandring til Nordamerika i slutningen af forrige århundrede finde en del begrundelser om at undgå værnetvangen.
I den besatte del af sønderjylland har man i slutningen af det forrige århundrede en række militærnægtersager, de såkaldte optantsager, hvor dansksindede sønderjyder ikke ville gøre tjeneste i det tyske militær. Disse optantsager er beskrevet i Schulz Danmarkshistorie.
De officielle bortforklaringer af militærnægtersagerne er selvfølgeligt ikke hele historien. Hvor mange militærnægtersager har der været i Danmark før grundlovens vedtagelse og hvilke former for protester mod militarisme og værnepligt har der fundet sted? Hvordan finder man kilder til disse protester? Her hjælper de tratitionelle fremstillinger af danmarkshistorien ikke meget. De beskæftiger sig hovedsageligt ved kongemagten og deres krige. Man må gå til specialiserede værker for at finde oplysninger om protester mod militarismen og militærnægtelse. Man skal dog gøre sig et par ting klart, inden man begynder undersøgelsen:
1. Danmark var siden enevældens indførsel i 1660erne et gennemmilitariseret samfund med en krigsøkonomi, hvor kongemagten førte krig som den ville og hvor undersåtterne ikke havde noget og skulle have sagt og for at forhindre befolkningen i at protestere, blev den kontrolleret på en måde, som myndighederne i dag drømmer om at genindføre. Med andre ord: Hvis nogern protesterede over at blive indkaldt, skulle de straffes. Dommene blev publiseret i datidens massemedie: bogtrykte plakater. Altså er der her to kilder: Nationalbibliografien og retsprotokoller hvori straffene blev noteret.
2. Danmark har historisk set altid været et landbrugsland. Byboerne blev indkaldt til flåden og landbefolkningen og det var størstedelen af befolkningen, blev indkaldt til hæren. Skat betalte befolkningen ikke ved kilden, men skatteborgerne afleverede naturalier til myndighederne. Det vil med andre ord sige, at hvis man kikker i administrationshistorien, vil det være muligt at finde nye oplysninger.
At der har værert militærnægtersager før grundlovens indførsel i 1849 fremgår af følgende artikel om militærnægtelse fra Ekstra Bladet, 26.4. 1956: Militærnægtelse er ikke noget nyt. Geheimeraad Bolle Luxdorph noterer i sine dagbogsfortegnelser for 13. marts 1787:..."paa Cronborg Amt har 14 Bønderkarle hugget tommelfingeren af sig", og hans første kommentator Gude tilføjer: "paa den højre haand for at slippe for at tiene som soldater. De bliver siden udtagne til støkkudske (pligtkørsel for kongen)".
Når der har værert så mange militærnægtersager på en gang, siger det mig, at det ikke er første gang, der har været militærnægtere i Danmark. Desuden er det klart, at metoden til at undgå militærtjeneste må have været almindelig kendt i slutningen af det sekstende århundrede, for ellers ville så mange mennesker ikke have nægtet på en gang.
Der er yderligere dukket en vigtig fremstilling af tidlige danske militærnægtersager op.
Ifølge kvækeren Martha Marcussens artikel fra bogen "Glimt af dansk kvækerhistorie", som er skrevet omkring 1948-1950, er der en række danske militærnægtersager og synspunkter om værnepligt som Svend Erik Larsen har overset. Martha Marcussen har fundet flere militærnægtersager her i landet inden indførslen af lov om civil værnepligt i 1917.
I 1864-krigen begyndelse "kom der en mødeordre til Ove Petersen, boende i Horsens. Af borgerlig stilling var han former, i tjenesten var han underkorporal ved 9. battl. med plads i Slesvig. Han efterkom ikke ordren, eftersom han havde en fast overbevisning om, at han ikke burde gøre det. Han afhentedes da med militærmagt, og med lænkede hænder førtes han til Militær- fængslet i København.
Her undersøgtes han af lægen, der fandt ham normal, og af en præst, der formanede ham til at opgive sine særegne meninger og underkaste sig; men Ove Petersen holdt ud såvel til dette som senere, da han for væring pådrog sig 3 krigsretsdomme, den ene efter den anden, med rottingslag (piskeslag) og efterfølgende vand og brød. Derefter sattes han i betinget frihed (?) og hjemsendtes til sin familie efter fredsslutningen".
Senere i fredstid har en typograf Julius Stevnsborg nægtet at indfinde sig efter ordre fra de militære autoriteter - af samme grund som Ove Petersen. Da han fastholdt sin vægring, idømtes han 16 måneders cellefængsel, blev eftergivet halvdelen og udstod de 8 måneder i Vridsløslille.
Marcussen, Martha: Om Vennernes Samfund (Kvækerne) i Danmark / Martha Marcussen : Glimt af dansk kvækerhistorie : I anledning af 100-årert for Vennernes Samfund - Kvækerne - i Danmark 1875-1975, s. 25-41. 1975.
Larsen, Svend Erik: Militærnægterproblemet i Danmark 19141967 / Svend Erik Larsen. Odense : Odense Universitetsforlag, 1977. 108 s. ; Odense University Studies in History and Social Science ; 39). ISBN 8774921983
Nielsen, Helge: Skatter og Skatteforvaltning i ældre Tider / Helge Nielsen ; Victor Thalbitzer. København : Selskabet for Udgivelse af kilder til Danmarks historie, 1978. 208 s. ; Anden udgave, første udgave udkom i 1948. ISBN 8775008610
Schnor, I. H.: Samvittighedstvang eller Samvittighedsfrihed / I. H. Schnor : Venlig Budbringer, 1900:10 s. 74-75.
Samt Horsens Avis og Horsens Lokalhistoriske Arkiv.