Roskilde Festival 2002

Kunne du tænke dig at komme med på festival i forbindelse med dit medlemskab af Militærnægterforeningen?

Vi prøver til næste år at få stablet et vagthold på benene.

Din funktion rent praktisk vil være forholdsvis enkel, f.eks. ved port/camping/hegnsbevogtning eller oprydning før og under festivalen. Arbejdsopgaven kan først endelig fastlægges, når vi har meldt vores antal interesserede til Roskilde Festival. Du skal være velkommen til at tage en pålidelig bekendt med, der er fyldt 18 - det vil være en fordel med så stort et hold som overhovedet muligt, når foreningen skal vurderes for deltagelse.

Alle medarbejdere vil få udleveret et adgangsbånd til Roskilde Festival 2002. Til gengæld skal man så vidt muligt stille sig disponibel i ugen op til festivalen. Desuden forventes man at deltage i et 2 timers introduktionskursus i løbet af foråret.

Formålet med deltagelsen, udover det rent sociale, vil være en økonomisk gevinst til MNF. En gevinst der gerne må investeres i propaganda og markarbejde.

Grunden til at vi ikke ansøger om stadeplads (bod) er, at vi er for lille en forening til at kunne understøtte de krav, der er nedsat af Roskilde Festivalen. Det vil vi måske kunne senere, når vi har penge nok i kassen.

Alene startudgifter til materialer, pladsleje og strøm ville slå bunden ud af vores økonomi. Derudover ville det kræve et omfattende, ulønnetengagement fra arbejdsgrupper og idemagere. En sådan basis sikres ved et mere solidt fundament, end det vi pt. kan præstere.

Hvis der er 25 foreningsmedlemmer, der melder sig med en ledsager, venter der sandsynligvis en massiv oplevelse og op til kr. 35.700 foreningspenge forude.

Er du frisk eller har spørgsmål, så giv en melding enten i vores åbningstid:
(tirsdag/torsdag fra kl. 18 til 20) eller pr. mail til: dj@fred.dk.
S.U hurtigst muligt - dog senest d. 15 september.dj@fred.dk MVH, Militærnægterforeningen, David A. Jeppesen