Fælles mønt er første skridt mod fælles EU-hær

Farlige perspektiver i EU-samarbejdet

Samarbejde og handel over landegrænserne er et vigtigt element i at opnå kendskab til hinanden og opbygge mellemfolkelig forståelse. Et af argumenterne bag EU-samarbejdet er, at man ved at skabe en fælles platform for økonomisk samarbejde øger forståelsen mellem de involverede parter.

Men perspektiverne omkring EU's centralisering rækker langt videre end blot det økonomiske samarbejde. Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer satte sagen på spidsen, da han lod forstå, at fælles mønt er det første skridt mod en fælles hær. Denne holdning fulgte han op i det engelske dagblad The Guardian d. 26.11.1998 da han understregede, at det at 'transformere Den Europæiske Union til Ún stat med Ún hær, Ún grundlov og Ún udenrigspolitik er den største udfordring i vores tid'. Fischers udtalelser må formodes at være nøje afstemt med både Tysklands socialdemokratiske kansler Schr÷der og den franske regering. Først fælles mønt, så fælles hær. Det perspektiv virker skræmmende, for så er faren for at EU lukker sig om sig selv mere end overhængende.

Den kommende Nice-traktat, der skal forhandles på plads til december, ligger op til flertalsafgørelser blandt andet på det militære område. Dette er blandt andet blevet bearbejdet på topmødet i Helsingfors d. 10.-11. december 1999, hvor det blev besluttet at effektivisere ikke blot den økonomiske og politiske men nu også militære union. EU skal på mindre end to måneder kunne samle et korps på op til 60.000 soldater og sende dem til et hvilket som helst sted hen på kloden. EU afskriver ikke muligheden for at handle uden FN-mandat, ligesom der i princippet ikke er lagt nogen begrænsninger på EU's militære aktionsradius.

Noget tyder således på, at EU er i færd med at opbygge en militær supermagt. 'Atomvåben bør indgå i EU's fælles militære arsenal - ellers kan unionen ikke hævde sine storpolitiske interesser', erklærede den franske NATO-ambassadør Phillipe Guelluy under et seminar deriblandt europæiske journalister. Den franske NATO-ambassadør sagde videre: 'Jeg kan ikke se, hvordan Europa kan hævde sig uden atomvåben' (Aktuelt 17.4.2000). Udtalelserne skal muligvis ses i et større storpolitisk magtspil imellem flere aktører deriblandt NATO, EU, Tyskland og Frankrig. Men udtalelserne er ikke blevet drevet i jorden af EU. Betyder det, at EU stiltiende accepterer sådanne udtalelser? Noget kunne tyde på det.

Vejen til en slagkraftig EU-hær baseret på atomvåben går over en fælles mønt. Man kan ikke se den kommende afstemning om fælles mønt isoleret. Den hænger nøje sammen med det fremtidige EU. De borgerlige i Danmark erkender åbent at de vil have forsvarsforbeholdende fjernet så hurtigt som muligt, hvis det bliver et ja den 28. september, og toneangivende politikere i EU ser en fælles EU-hær som det næste skridt.

Militærnægterforeningen