Først fælles mønt - så fælles hær

Af Peter Mikael Hansen

Deltagelsen i ØMUens tredje fase, populært kaldet den fælles mønt, betyder mere Union og vil sandsynligvis føre til yderligere opbygning af den fælles EU-hær.

De danske forbehold vakler et efter et. Ryger et forbehold, falder de andre hurtigt efter. Et flertal af politikerne på Christiansborg vil have forbeholdende fjernet hurtigst muligt. Den berømte salami-metode er her på spil.

Fælles mønt betyder mere union, sagde EU-kommissær Pedro Solbes d. 14.3.2000 . Det er han ikke ene om at mene. Præsidenten for Den Europæiske Centralbank hollænderen Willem Duisenberg siger ligeud, hvad mange mener: 'Introduktionen af euroen er hverken en isoleret eller rent økonomisk begivenhed. Den er et meget vigtigt skridt frem mod europæisk integration. Denne proces begyndte for mere end et halvt århundrede siden. Oprettelsen af euroen er heller ikke afslutningen på denne proces'.

EU er en geopolitisk statsdannelse. En mønt-union kræver statsdannelse. Et stærkere EU med fælles mønt bestemmer suverænt over pengepolitikken og dermed i realiteten over skatteudskrivning, finanspolitik og social- og arbejdsmarkedslovgivning. Men her stopper EU-integrationen ikke. Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer sætter sagen på spidsen, når han siger: 'Først fælles mønt - så fælles hær'. Denne holdning fulgte han op i det engelske dagblad The Guardian d. 26.11.1998 da han understregede, at 'transformere Den Europæiske Union til Ún stat med Ún hær, Ún grundlov og Ún udenrigspolitik er den største udfordring i vores tid'. Senere i maj 2000 fulgte Hr. Fischer endnu engang dette synspunkt til dørs ved at sige, at 'EU skal udvikle sig til en forbundsstat med en fælles forfatning'. Fischers udtalelser er selvfølgelig nøje afstemt med både Tysklands socialdemokratiske kansler Schr÷der og den franske regering. Først Ún mønt, så Ún hær. Tingene hænger sammen.

Disse synspunkter er langt fra nye. Tysklands daværende Kansler Helmut Kohl sagde i 1992, at 'en fælles europæisk hær og en europæiske politistyrke ligger for enden af vejen til den Europæiske Union'. Før Kohl sagde den daværende britiske premierminister Harold Macmillan i 1979, at 'Europa forenet kunne med fælles udenrigspolitik, fælles forsvarspolitik og fælles økonomi blive stormagterne ligeværdige'. Allerede en af grundlæggerne af unionen franskmanden Jean Monnet sagde i 1952 at 'en økonomisk fusion ville drive staterne til at indgå i Ún fælles europæisk stat'.

Det bliver svært at tænke en fælles mønt uden yderligere efterfølgende fælles integration - også på det militære område.

Den kommende Nice-traktat, der skal forhandles på plads til december, ligger op til flertals afgørelser blandt andet på det militære område. Dette er blandt andet blevet bearbejdet på topmødet i Helsingfors d. 10.-11. december 1999, hvor det blev besluttet at effektivisere ikke blot den økonomiske og politiske men nu også militære union. EU skal på mindre end to måneder kunne samle et korps på op til 60.000 soldater og sende dem til et hvilket som helst sted hen på kloden. EU afskriver ikke muligheden for at handle uden FN-mandat, ligesom der i princippet ikke er lagt nogen begrænsninger på EU's militære aktionsradius.

EU er i færd med at opbygge en militær supermagt. 'Atomvåben bør indgå i EU's fælles militære arsenal - ellers kan unionen ikke hævde sine storpolitiske interesser', erklærede den franske NATO-ambassadør Phillipe Guelluy under et seminar iblandt europæiske journalister. Den franske NATO-ambassadør sagde videre: 'Jeg kan ikke se, hvordan Europa kan hævde sig uden atomvåben'. Udtalelserne skal muligvis ses i et større storpolitisk magtspil imellem flere aktører deriblandt NATO, EU, Tyskland og Frankrig. Men udtalelserne er ikke blevet drevet i jorden af EU. Betyder det, at EU stiltiende accepterer sådanne udtalelser? Noget kunen tyde på det. Tidligere på året ved et møde d. 10. februar i Letland havde præsidenten for den Europæiske Kommission, Romano Prodi, brillieret med følgende udtalelse: 'Alle anslag eller angreb mod et EU-medlemsland er et anslag eller angreb mod hele EU'. 'Denne sensationelle udtalelse fra en af EU's højeste repræsentanter er ikke siden blevet kommenteret af en eneste regering, politiker eller medie i den Europæiske Union. Det kunne tolkes som om at Prodis udtalelser stemmer overens med EU's politik. Hvis denne udtalelse implementeres står vi overfor en spetakulær ny form for Europæisk Union, eftersom det socio-økonomiske samarbejde da forvandles til en militær alliance. En sådan udvikling giver yderligere næring til en ny Kold Krig i Europa', siger TFF's direktør Jan Øberg.

Der går en lige linie fra EU's oprettelse til den nuværende integrationsproces der styrer mod fælles mønt og fælles hær. EU opruster militært.