Fredsaktivist i skotsk fængsel
Fredsaktivisten Ulla Røder sidder i fængsel i Skotland efter sabotage mod en prøvestation for atom-ubåde.
Af Peter Mikael Hansen

I over to måneder har den danske fredsaktivist Ulla Røder siddet i skotsk fængsel. Hun blandt andre har sat handling bag ord og nedrustet det britiske atomforsvar. "Ulla Røder og to britiske aktivister trængte den 8. juni ind på det militære forsøgscenter Loch Goil i nærheden af Glasgow i Skotland og ødelagde et flydende laboratorium til en værdi af 100.000 britiske pund (mere end en million danske kroner). Efter tre timers aktion blev de tre aktivister fra organisationen Trident Plougshares 2000 imidlertid arresteret. - Ulla Røder har det godt i fængslet, og en af grundene for det gode humør er, at aktionen lykkedes, udtaler Inger Bjørn Andersen, som ligesom Ulla Røder er medlem af Kvinder for Fred", skriver Dagbladet Arbejderen d. 6.8.1999.I følge selvsamme dagblad er Ulla Røder ved at forberede forsvaret sammen med advokaten David McKinsey, som er tilknyttet den britiske anti-atomkampagne. Du kan støtte Ulla Røder på følgende adresse: Ulla Røder, HM-Institution Corton Vale, Corton Road, Sterling, FK 9, 5NU Scotland.

Dagbladet Information har bragt en serie fængselsbreve fra Ulla Røder. Information d. 20., 22., 24.-25., 28. juli og 5. august. Ligeledes har Dagbladet Arbejderen bragt løbende reportager.

kontakt i øvrigt Kvinder for Fred ved Majken Jul Sørensen, Petuniavej 8, 3450 Hillerød, e-post: majken@fred.dk