Tag fra militæret og giv til de fattige

En berømt politiker sagde engang, at folket fortjener de politikere, de selv vælger. Det udsagn kan der til en vis grad være noget rigtigt i. Men også kun til en vis grad, for desværre har et flertal af den danske befolkning valgt en flok politikere, som nu fremlægger lovforslag om at skære i bistanden til de allerfattigste i verden. Fattige mennesker der ingen indflydelse har haft på valget hverken af Danmarks eller deres eget lands førte politik. Tværtimod har mange af verdens fattige været underlagt strukturelt betingede vilkår, som de ikke selv har haft indflydelse på. Fra at være underlagt den historisk set traditionelle åbenlyse kapitalistiske imperialisme er mange fattige nu blevet underlagt en neo-imperialisme, hvor den globaliserede storkapital er ved at afløse statskapitalismen i udbytningen af verdens fattige. De rige lande gør ikke nok for at redde menneskeliv i den 3. verden, men lader i stedet millioner af mennesker dø og ser til, mens gabet imellem den rige og den fattige verden udvides.

Så hvad gør Danmark nu? Ja, Danmarks nye regering ønsker at skære i u-landsbistanden. Regeringens udgangspunkt er, at vi relativt set rige danskere bruger for meget af vores overskud på at hjælpe titusindvis af fattige i Afrika, Asien og Sydamerika. Et rent ud sagt egoistisk argument, som afslører uvidenhed og mangel på omsorg for andre end sig selv. Et flertal af danskere kan nu læne sig tilbage i sofaen, gnide sig i hænderne og glæde sig over de hulemandsminimalsstats-politikere de åbenbart selv synes, at de har fortjent.

Et af de lande, som regeringen ønsker at fratage bistanden, er Eritrea. Udenrigsminister Per Stig Møller begrunder dette valg med, at Danmark i virkeligheden hjælper landet ved at lukke for bistanden. "Jeg tror, at det kan påvirke dem", siger han. Der er ingen tvivl om, at det vil påvirke dem.

Problemerne med fattigdommen og problemerne med at hjælpe de ramte befolkningsgrupper er uden tvivl flerfoldige og komplekse. Men det er en kendsgerning, at flere penge i mange tilfælde kan være en direkte hjælp. VK-regeringens tåbelige forslag om at skære i u-landsbistanden bliver endnu mere grotesk, når man konstaterer, at regeringens forsvarsminister, Hr. Jensby, har ønsket og nærmest per refleks fået yderligere 750 millioner kr. til militæret over de næste to år. Pengene tages direkte fra den såkaldte Mifresta-ramme, som er penge afsat til fred-, miljø- og stabilitet i Østeuropa og ulande. Det skriger til himlen.

Det er absurd, at en så irrellevant institution som den militære ikke alene bliver den eneste offentlige institution, der ikke skal spare, men som oven i købet får tilført flere penge. Denne inderligt overflødige mastodont af en nytteløs institution, som suger penge ud af statskassen, burde i stedet nedlægges, og pengene fordeles til ikke-militære nationale og internationale formål til fredens fremme.

Et flertal i den danske befolkning har med andre ord valgt en ikke blot egoistisk men også dybt usaglig regering, som ønsker at tage fra de fattige og give til militæret. Regeringens ønske om at ville spare 7 mia. kroner på næste finanslov ville med et hug kunne opfyldes ved en simpel halvering af de militære udgifter. Eksempelvis stop for materielle nyanskaffelser, nedlæggelse af kaserner, salg af ejendomme og hjemsendelse af alle de unge værnepligtige ville skaffe mia. af kroner til glæde for både syge danskere og betrængte nødlidende udenlands.

Militærnægterforeningen