Totalnægter mod sin vilje

"Det er dagens angrebsmilitær jeg er imod. I det nye egenmeldingsskema gives der ingen alternativer til pacifistisk nægtning, dermed blev jeg totalnægter mod min vilje". Orderne er Aslak Sira Myhres, norsk totalnægter i et interview til de norske tjenestegørendes militærnægterblad Balder Magasin. Aslaks problem er, at han ikke er pacifist. Tværtimod. Han går ind for en værnepligtshær, og mener at der er situationer, hvor det er nødvendigt med væbnede styrker; oprørsstyrker i frihedskrige eller situationer, hvor man er omringet af fjendtlig indstillede magter. "Sådan er det på Cuba, for at et tage et helt vilkårligt eksempel..". I lighed med alle andre totalnægtere ender han før eller siden foran en dommer.

Forsvaret i forandring
"Det norske forsvar har altid været knyttet til stormagt interesser, og bliver brugt internt mod indre oprørere, sådan som det skete i Alta. Men det har stort set bestået af et forsvar mod angreb. Efter Sovjets sammenbrud er det meningsløst at skulle forsvare sig mod potentielle angrebsfare", fast slår Aslak. Han mener at forsvaret gradvist har snydt sig til at blive knyttet til angrebssiden, til imperialistiske og økonomiske interesser. " Det første eksempel var Norges deltagelse i Gulf-krigen med marinefartøjet k/m Andenæs, og derefter Kosovo-krigen, hvor Norge aktivt gik i krig for første gang siden middelalderen". "Hvis man ser bort fra de 400 års mørke", afbryder intervieweren. "Hvis man ser bort fra dem".

"Det der var udslagsgivende for mig var at Norge så ukritisk gik i krig som det gjorde. Og at det var uden diskussion at Norge skrev under på Out-of-area protokolen, som har store konsekvenser for hvordan forsvaret kan bruges. Efter min mening er det overvejende sandsynligt, at den næste krig Norge deltager i, bliver en krig hvor Norge er angriber. Og det er derfor jeg vælger at nægte. Krig er den mest alvorlige handling man kan gå til indenfor folkeretten".

Alternative modeller
Ikke helt uventet ser Aslak for sig alternativer til dagens ordning. At værnepligt skal en ret og pligt for begge køn. At tre måneders rekrutskole er nok til grundlæggende våbentræning."Bagefter er det meningsløst at have ni måneder, hvor man marcherer og pudser gevær. Jeg kan tænke mig, at man i stedet for havde repøvelser en måned hvert andet år i 20 år, som knyttes til samfundsnyttige opgaver. Han syntes desuden at forsvaret bør knyttes mest muligt til lokalbefolkningen. ”I stedet for at have 2.000 soldater på en mark i Finnmarken, så kunne der være 200 soldater, som er rekrutteret fra området”.

Civil værnepligt?
”Det er absurd. En civiltjeneste kan jo være en værnepligt, hvis det er en del af Norges forsvar, men aldrig bruges til angreb. Men i dag findes det ikke en sådan tjeneste. De som nægter på et pacifistisk grundlag bør få en tjeneste som er værdiskabende og meningsfuldt. De som nægter på et grundlag som mit, bør få en tjeneste som er rettet mod den civile infrastruktur i landet, som er en del af et forsvar. Job på et sygehus, for eksempel. Det er uheldigt at civile værnepligtige bliver brugt som ekstra arbejdskraft i kontorjob. Både fordi der er et hul på arbejdsmarkedet, hvor man burde have almindelige ansatte til dette arbejde – og fordi det er meningsløst at gøre det i 14 måneder.

Straf
Aslak ser optimistisk på chancerne i retten. ”I udgangspunktet stiller alle som udfordrer loven med dårlige odds, men jeg tror at har en af de bedste sager som har været igennem dette apparat, som dem der kom igennem med atompacifismen. Det skete jo heller ikke af sig selv. Men først og fremmest er det for at rejse en debat udenfor retsalen”, pointere han. ”På politisk niveau favner kampagnen mod NATO bredere en nogen anden politisk bevægelse før har gjort. Jeg tror, jeg har støtte for mine meninger langt ind i borgerskabet og højrekræfterne. Mange forsvarsvenner reagerer også på denne omlægning.

Aslak Sira Myhres nægtergrundlag er så og sige identisk med nægtergrundlaget for Jens Plahte, der i fjord tabte sin sag efter næsten seks års juridisk tovrækkeri.