SU under militærnægtertjenesten

Hejsa Øjvind

Ifølge SU- Kontoret på mit universitet, er der ikke noget problem med at få SU samtidig med at man er militærnægter, hvis man skriver f.eks. speciale samtidig med nægtertjenesten. Jeg går udfra at de har ret, men vil gerne spørge dig, om det er noget der sker noget ved?

....og en ting til:
Hvad er årsagen til, at indkaldelsen skal forevises i hjemkommunen - så vidt jeg ved, så bor de fleste CVere jo også i hjemkommunen, når de aftjener værnepligten?

Mange hilsner
Christian




Hejsa Christian

Den er god nok med SU'en. Militærnægtere må tjene alt det, de vil, ved siden af tjenesten. Så der bliver ikke nogen problemer med Militærnægteradministrationen. Og du får jo ikke de store problemer med SU'ens fribeløb, fordi over halvdelen af det, du får som nægter jo er godtgørelser og dermed ikke tæller med (men det har du vel tjekket med dit SU-kontor).

Den med folkeregisteret er måske et levn fra fortiden. Men der er dog den praktiske grund, at du under tjenesten skal registreres som civil værnepligtig i folkeregisteret, så kommunen husker at sende alle lægeregninger til Militærnægteradministrationen. Når tjenesten er slut bliver du almindelig borger igen.

Med venlig hilsen
Øjvind