Osmans forsvarstale

- Oversat fra engelsk af Øjvind Vilsholm.

Osman holdt nedenstående tale i restsalen d. 9. oktober 1997, da han skulle forsvare sig mod de 4 anklager, der var rettet mod ham.

"I dag vil jeg nøjes med at dvæle ved to af de anklager, der er rettet mod mig: "gentagen ulydighed" og "desertion". De andre anklager er ikke værd at nævne.

I december betegnede I det, at jeg vendte hjem i stedet for at tage til militærforlægningen som "desertion". Og det til trods for at I allerede kendte min holdning til den sag. Igen og igen har jeg understreget, at jeg ikke ville tage til militærforlægningen frivilligt, men at jeg samtidig ikke ville gemme mig. Præcis ud fra denne holdning deltog jeg i retsmødet ved Generalstabens militærdomstol i Ankara, selvom jeg udmærket vidste, at jeg ville blive abholdt og sendt til militærforlægningen. I dag kommer den samme anklage frem igen.

Det er klart, at selvom min handling måske kan sammenlignes med paragraffen om desertion, så skaber mine handlinger en ny situation, som paragraffen ikke kan tage højde for. Denne nye situation er militærnægtelse, og det er ikke beskrevet i lovgivningen og er således ikke i sig selv en strafbar handling. Militærnægtelse er ikke en forbrydelse, der bliver begået igen og igen. Det er en beslutning, der bliver truffet een gang og derefter fastholdt.

Alt hvad jeg har sagt indtil nu, gælder også for "gentagen ulydighed". Der er ikke tale om en enkelt ulydighed på grundlag af en generel accept af den militære disciplin. Min ulydighed er total og konstant, og på den måde enkeltstående. Min ulydighed er rettet mod det at blive soldat. Men når man anklager mig for gentagen ulydighed, så er der principielt ikke kun tale om, at jeg ikke vil iføre mig en uniform.

Når man betragter en mand, der aldrig har været soldat, som om han faktisk er en soldat, så vil det samme spørgsmål om gentagen ulydighed blive taget op igen og igen, og vil jeg blive anklaget og dømt igen og igen.

Dette er en ond cirkel. Den onde cirkel er skabt, fordi der ikke findes nogen paragraf, der omhandler militærnægtelse, og fordi man forsøger at overkomme denne mangel ved at bruge nogle paragraffer, der slet ikke kan sammenlignes med den aktuelle situation.

Foruden at militærdomstolen ikke har nogen ret til at dømme mig (fordi jeg aldrig har været soldat), så beskriver det, jeg allerede har sagt, den blinde måde, I prøver at dømme mig på.

Hvis I er tilfredse med denne beskrivelse, så har jeg ikke noget problem med det. Jeg har hele tiden baseret min beslutning på militærnægtelse, derfor har jeg vundet sagen fra begyndelsen. Jeg er ligeglad med, hvordan I løser den komplicerede juridiske situation i denne sag. Da det nok skal lykkes, kræver jeg denne retssag annulleret. Det er jeres domstol og dommen også jeres."