Nægteranalyse fra 1996

Militærnægterforeningens nægteranalyse uddeles til de indkaldte militærnægtere, når de begynder deres værnepligt på militærnægterskolen i Slagelse.
Analysen viser naturligt nok, at militærnægterne er imod værnepligten, men mere overraskende, at mange vil bevare militæret. Nægterne er ikke alle pacifister, men de stemmer fortsat rødt - og er børn af højtuddannede.


Militærnægtere vil bevare militæret

Kun 40% vil stemme for en nedlæggelse !

- Af Øjvind Vilsholm


Hvis der var folkeafstemning i morgen ville kun 4 ud af 10 militærnægtere stemme for en nedlæggelse af det danske militær. Det viser MNFs nægteranalyse, som udleveres til de værnepligtige militærnægtere, når de starter på Militærnægteradministrationen i Slagelse.
Repræsentanter fra Militærnægternes LKU og MNF er ikke overraskede.
- Det er en tendens, vi har set længe, siger de. Militærnægteradministrationen ser ikke noget problem i at militærnægtere går ind for militæret.
Militærnægterforeningens nægteranalyse viser, at militærnægterne deler sig i to lige store grupper, når det gælder militærets fortsatte eksistens. Knap 42% vil have militæret nedlagt og nøjagtigt lige så mange mener, at det skal bevares. Knap 17% ved ikke, hvad de skal mene.

Ikke overrasket

Christian Elverdam fra Militærnægternes LKU siger til NB, at han langt fra er overrasket over analysens resultat.
"Set i relation til analysens resultater i NB nr. 4/96, hvor man kunne se, at 4 ud af 10 militærnægtere nægter primært af bekvemmelighedsmæssige årsager, så stemmer det jo meget godt med, at de samme 40 % gerne ser militæret bevaret. Som LKU- sekretær gennem det sidste halve år kender jeg efterhånden den type af militærnægtere. De er nægtere, fordi de ikke rigtig synes, militæret er noget for dem. Men de synes at Danmark skal have et militær, og hvis det står til dem, skal det være en professionel hær," siger Christian Elverdam.
Martin Olsen, der sidder i MNFs bestyrelse, er enig med Christian Elverdam og er endda overrasket over, at så mange som 40% ønsker militæret nedlagt:
"Jeg havde frygtet, det stod meget værre til," siger han til NB, og han fortsætter: "Som tidligere LKU- sekretær har jeg mødt mange militærnægtere, der ikke en gang har en kritisk holdning til militæret. Ja, jeg har tilmed ofte været udsat for en type militærnægtere, der siger, de gerne ville have været i militæret, hvis hæren havde været af højere standard."

Forkerte nægtere?

Hverken Martin Olsen eller Christian Elverdam bryder sig om "den nye type nægtere".
"Når man nægter, bør det ske ud fra et ideologisk grundlag. For mig at se, er det dobbeltmoralsk at gå ind for militæret uden at ville bidrage selv," siger Martin Olsen. Martin tager i øvrigt stærkt afstand fra folk, der nægter af bekvemmelighedsmæssige årsager.
Christian Elverdam er enig og siger kort og godt: "Rigtige militærnægtere er modstandere af militæret."
Aage Spindler, kontorchef på Indenrigsministeriets Militærnægteradministration i Slagelse, har ansvaret for, at de værnepligtige kun bliver overført til militærnægtertjeneste, hvis det er samvittighedsmæssigt begrundet. I sidste nummer af NB slog Spindler fast, at man kun overfører nægtere, der er nægtere af samvittighedsmæssige grunde.
Aage Spindler er ikke enig med Martin Olsen og Christian Elverdams definition på, hvad "rigtige nægtere" er. Han ser intet mistænkeligt i, at de værnepligtige militærnægtere går ind for, at der skal være et militær.
"Det centrale, når vi overfører folk, er folks personlige samvittighedskonflikt til forsvaret. Folks generelle politiske stilling kommer sådan set ikke Militærnægteradministrationen ved," siger Spindler til NB.

Oplysning er vejen frem

Selvom Martin Olsen og Christian Elverdam begge synes, at mange af de værnepligtige militærnægtere i virkeligheden ikke burde regnes for rigtige nægtere, vil de ikke have, at man strammer reglerne omkring overførsel til militærnægtertjeneste. "Folk ville alligevel bare lære de rigtige svar udenad," siger Christian E, og Martin Olsen tilføjer:
"Det er godt nok, som det er idag, hvor alle skriver under på, at deres militærnægtelse bunder i samvittighed. Og vi skal i hvert fald ikke have nogen form for politiforhør, som man havde det i Norge indtil 1996."
Ifølge Christian Elverdam skal indsatsen lægges et helt andet sted:
"Det er oplysning, der mangler. Som det er nu, er militæret konstant i et godt lys i medierne. Der mangler modvægt. Og her ligger et stort arbejdsområde for MNF. Hvis det først lykkes at vende stemningen i befolkningen, skal de nok kunne aflæses hos militærnægterne også," slutter Christian Elverdam.

Militærnægterforeningens nægteranalyse uddeles til de værnepligtige militærnægtere, når de møder på Militærnægteradministrationen i Slagelse. Spørgsmålet, der behandles denne gang lyder ordret: "Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme for, at det danske militær skulle nedlægges?"

Tabel 0. Skal militæret nedlægges?

Alle tal i procent 1996
Ja 41,7
Nej 41,7
Ved ikke 16,7
I alt 100,1
Kilde: 192 besvarelser af Militærnægterforeningens nægteranalyse i 1996.


Nægtere vender ikke bare den anden kind til

Hver anden militærnægter vil yde aktiv modstand, hvis der udbryder krig på dansk jord. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Militærnægterforeningen har foretaget blandt de indkaldte militærnægtere på Militænægteradministrationen i Slagelse.
35,5 % af samtlige militærnægtere vil deltage i modstandskamp, hvis der skulle opstå krig på danske jord. Dertil kommer, at 3,5 % ville opgive deres militærnægterstatus og melde sig til aktiv krigstjeneste. Det betyder, at ialt 39 % vil deltage aktivt, hvis der udbrød krig på dansk jord.

Vil ikke være med

En lige så stor gruppe af militærnægterne vil forholde sig afventende (26,4 %) eller fortrække hurtigst muligt ved at gå under jorden (14,4 %). Således vil ialt 40,8 % holde sig udenfor den egentlige kamp.

Afhænger af situationen

Hver femte nægter vil ikke svare på spørgsmålet. Enten fordi de endnu ikke har gjort op med sig selv, hvad de vil gøre. Eller fordi det kommer an på, hvilken krig der er tale om; hvem der er de gode og de onde.

Hypotetisk spørgsmål

Mange synes altså at have den holdning, at nok er man nægter, men man vil ikke sætte sig helt udenfor. Nægtere er engagerede og vil også gøre noget for at påvirke den situation, de er i.
Det skal dog nævnes, at det i det hele taget er lidt tarveligt at spørge nægtere, hvad de vil gøre i en krigssituation, eftersom hele formålet med at nægte er at undgå en krig. Og da spørgsmålet er hypotetisk og der ikke er angivet nogle nærmere omstændigheder; er Danmark besat af muslimer, kommunister eller nazister. Eller har vi selv været ude om det. Set med den baggrund er det mest interessante af tallene nok de 26,4 %, der vil forhold sig passivt og aftjene den alternative tjeneste, myndighederne nu måtte tilbyde.
Vi kan også sige, at over halvdelen af nægterne vil foretage sig noget - enten flygte, fordi de regner med at blive forfulgt - eller blande sig direkte i konflikten.

Sådan var spørgsmålet formuleret:

Hvad ville du gøre i tilfælde af krig på danske jord?

  1. lave modstandskamp som under 2. verdenskrig
  2. melde mig til aktiv krigstjeneste
  3. forholde mig passivt og aftjene en form for militærnægtertjeneste
  4. gå under jorden

Tabel 1: Hvad ville militærnægtere gøre, hvis der udbrød krig på dansk jord 1992-95.

Alle tal i procent 92 93 94 95 Ialt
1. Vil lave modstandskamp 32,9 28,5 43,0 40,0 35,5
2. Vil melde sig til aktiv krigstjeneste 3,5 1,9 6,3 2,5 3,5
3. Vil forholde sig passivt 31,8 27,8 21,1 26,3 26,4
4. Vil gå under jorden 12,9 17,1 15,6 8,8 14,4
5. Ved ikke 18,8 24,7 14,1 22,5 20,2
Kilde: Militærnægterforeningens Nægteranalyse, som uddeles til ca. hver tredie indkaldte militærnægter. Undersøgelsen baserer sig på ialt 451 spørgeskemaer.


Militærnægtere er imod værnepligt

9 ud af 10 danske militærnægtere aftjener deres værnepligt på trods af, at de principielt er imod værnepligtens eksistens. Nægterne befinder sig i værnepligtssystemet imod deres egen overbevisning.
Den egentlige konsekvens, folk burde drage, når de er modstandere af værnepligten, er at totalnægte. Som militærnægtere er de jo med til at godtage værnepligten. Den konsekvente værnepligtsnægtelse indebærer imidlertid, at man bliver sat i fængsel, og det er åbenbart for stor en mundfuld for de fleste.
Personligt valg
I stedet vælger de at overstå værnepligten på den nemmest mulige måde. Som militærnægtere oplever man ikke frihedsberøvelsen så voldsomt; man får jo lov til at blive boende derhjemme og udstationeringsstedet ligger lige i nærheden, så det er ikke værre end at blive aktiveret af kommunen. LKU sekretær Christian Græm er enig i denne vurdering: Det er udtryk for en holdning, jeg ser hos mange militærnægtere. Det drejer sig kun om dem selv som individer, og det skal bare overstås så hurtigt som muligt. De tænker ikke på samfundet som helhed.
Christian Græm savner, at militærnægterne drager nogle konsekvenser af det valg, de har truffet: Det valg, man tager, når man nægter militæret er jo dybere end blot det personlige. Når man skriver under på, at det er imod ens samvittighed at slå ihjel, så burde man jo også være imod at lade andre slå hinanden ihjel , mener Christian og fortsætter: Jeg oplever tit, at nægtere ligefrem har et positivt syn på militæret. For deres skyld kan Danmark godt slå ihjel, bare de ikke selv behøver at gøre det.

Stille protest

NB har spurgt LKU-talsmand Sebastian S. Larsen, som selv er imod værnepligt, hvorfor han alligevel aftjener sin værnepligt. Han forklarer: Jeg blev nægter, fordi det var det mindst slemme af de alternativer, jeg havde. Jeg har da overvejet muligheden for at totalnægte, men jeg mener, at fængsel er alt for usundt for mig.
I stedet vælger Sebastian den mere stille protest. Han fortsætter: Når jeg på mit udstationeringssted på Rigshospitalet bliver sat til nogle hårde eller kedelige opgaver, så gider jeg ikke yde mit bedste. Jeg er der ikke af min egen fri vilje, så det påvirker selvfølgelig min indstilling. De får mig jo også så billigt, at de ikke kan forvente at få det samme ud af mig, som de vil kunne få ud af rigtig arbejdskraft, som de giver fuld pris for.

Mishag overfor systemet

Man skal også tænke på, hvilket tidspunkt nægterne bliver spurgt om deres holdning, siger Sebastian videre. De bliver spurgt netop som de er blevet tvunget ud af deres hverdag. De har måttet opgive studier eller job. Der kan vel næppe tænkes noget tidspunkt, hvor de har mindre forståelse overfor systemet. Sebastian mener at det da nok er sandsynligt, at man vil få et mere positivt billede af nægternes holdning til værnepligten, hvis man spurgte dem inden sessionen eller efter, der er færdige med værnepligten. Selv vil han da ikke afvise, at han kunne finde på at skifte mening.

Borgerpligt er godt

Christian Græm, hører derimod til det midretal af militærnægtere, der går ind for værnepligt, selvom han dog mener, at tvang helt grundlæggende er forkert. Værnepligt - eller borgerpligt, som jeg vil foretrække at kalde det - er ikke dårligt. Jeg ikke er glad for den form, vi har idag. Men hvis man i stedet lavede systemet om, så vi fik et system, der ligestiller den militærnægtertjeneste, vi har i dag, med de øvrige værn, så ville vi få nogle helt andre muligheder, erklærer Christian. Og hvis man ligestillede oplysningen om de forskellige typer af borgerpligt, så kunne fokus lægges på, hvor man gør noget gavnligt for samfundet. Jeg tror faktisk ikke, at der er ret mange værnepligtige, der idag vil kunne skrive under på, at de gør noget samfundsgavnligt, og det må kunne laves om. Men jeg vil da til enhver tid foretrække det, vi har idag, for en professionel hær, slutter Christian Græm.

Tabel 1. Militærnægteres holdning til værnepligt.

Alle tal i procent 92 93 94 95 *96 Ialt
Tilhængere af værnepligt 12 5 13 9 7 9
Modstandere af værnepligt 87 90 86 89 88 88
Har ikke svaret 1 5 1 2 4 3
* Tallet for 96 bygger på resulter, der er indsamlet i årets første fem måneder.
Kilde: Militærnægterforenigens Nægteranalyse 1992-96 (566 besvarelser).


Højtuddannedes børn nægter

Socialgruppe 1 er overrepræsenteret blandt nægterne

Værnepligten rammer skævt. Børn af de højtstående borgere vil ikke i militæret; de foretrækker at overstå værnepligten som militærnægtere. Det viser MNFs nægteranalyse. Blandt nægterne er andelen af de unge, hvis forældre tilhører socialgruppe 1, tre gange så stor som i resten af befolkningen.
De velstående og højtuddannedes børn lader de dårligere stilledes børn om at gøre det grove. Selv foretrækker de at nægte militæret og aftjene den mere bekvemme militærnægtertjeneste. Normalt udgør socialgruppe 1 kun 9 % af den danske befolkning, men hos nægterne tilhører hele 27 % denne socialgruppe.

Samvittighed er for de rige

Det er måske ikke overraskende, at man finder en overrepræsentation af børn fra den højeste socialgruppe blandt militærnægterne. I Danmark kan man kun blive militærnægter, hvis man har samvittighedsmæssige problemer med at aftjene sine militære værnepligt. åndelige sysler er traditionelt noget de bedre stillede har overskud til at beskæftige sig med. Samtidig er der i akademiske miljøer nok også ret ringe prestige i at gå i militæret. Mens man omvendt blandt de uuddannede mere dyrker den John Wayne-agtige manderollle og den voldelig konfliktløsning.

For ringe oplysning

Et andet væsentligt problem i den forbindelse er adgangen til viden om militærnægtertjenesten: "Militærnægterforeningen har længe påpeget, at oplysningen om militærnægtelse på sessionen er alt for ringe," siger Piet Mertz fra Militærnægterforeningens bestyrelse. "I en præsentationsvideo bruger man måske omkring et minut på at fortælle, hvad militærnægtertjenesten går ud på, mens resten af de 30 minutter, videoen varer, går med spændende øvelser og militært isenkram fra hæren, søværnet, flyvevåbnet og beredskabskorpset, fortsætter Piet Mertz.
"Men det er ikke bare omfanget af information om de forskellige dele af forsvaret, som er væsentligt større end den information, man får om militærnægtertjenesten. Selve kvaliteten af det materiale, man kan få om forsvaret er på alle punkter usammenligneligt meget bedre end den information, man kan få om militærnægtertjenesten. Farvestrålende brochurer i let forståeligt sprog præsenterer forsvaret, mens oplysningen om militærnægtelse består i en lovbekendtgørelseslignende pjece i tørt juridisk sprog. Så mon ikke man skulle konludere, at udebredelsen af kendskabet til militærnægtertjenesten har meget trange kår hos de bogligt svagere stillede i samfundet," slutter Piet Mertz.

De svageste nægter ikke

At børn af de bogligt og uddannelsesmæssigt ringe stillede har svært ved at få oplysning om militærnægtelse passer godt med nægteranalysens resultater. Hvor socialgrupe 1 er overrepræsenteret, er socialgruppe 5 næsten lige så underrepræsenteret. I samfundet i almindelighed udgør socialgruppe 5 18 % befolkningen, mens der blandt nægterne kun er 7 %, som kommer fra denne del af befolkningen. I samfundet som sådan er der altså mere end 2,5 gange så mange, der tilhører socialgruppe 5.

Tabel 1. Militærnægteres procentvise fordeling på socialgruppe 1992-95

. 92 93 94 95 Ialt befolkning
Socialgruppe 1 28 % 23 % 37 % 21 % 27 % 9 %
Socialgruppe 2 14 % 16 % 12 % 21 % 16 % 14 %
Socialgruppe 3 20 % 23 % 18 % 18 % 20 % 28 %
Socialgruppe 4 30 % 31 % 28 % 33 % 30 % 31 %
Socialgruppe 5 7 % 8 % 5 % 7 % 7 % 18 %
Kilde: Militærnægterforeningens nægteranalyse, som uddeles til ca. hver tredie militærnægter på Militærnægteradministrationen og Danskernes Levekår, Erik Jørgen Hansen, 1986.
Sådan defineres de enkelte socialgrupper:
Socialgruppe 1: akademikere og andre med videregående uddannelser, store selvstædigt erhvervsdrivende (over 20 ansatte) og topfunktionærer (mere end 50 underordnede).
Socialgruppe 2: folk med mellemlange videregående uddannelser, større selvstændige (6-20 ansatte) og højere funktionærer (11-50 underordnede).
Socialgruppe 3: mindre selvstændige (0-5 ansatte), gårdejere og mellem-funktionærer (1-10 underordnede).
Socialgruppe 4: husmænd, faglærte arbejdere og underordnede funktionærer.
Socialgruppe 5: ikke faglærte arbejdere.


Rødt flertal

- men selv nægterne er gået mod højre

Det har været den almindelige opfattelse i mange år, men nu er det bevist: De danske militærnægtere er mere venstreorienterede end resten af befolkningen. Hvis det kun var nægterne, der skulle stemme, så ville SF være Folketingets største parti og Enhedslisten det næststørste.
Militærnægternes holdning til forsvaret skinner igennem, når de vælger deres politiske ståsted. Hovedparten af militærnægterne vælger partier, der traditionelt er meget kritiske overfor det danske forsvar. Partier som SF, Enhedslisten, det Radikale Venstre og de Grønne får til sammen op mod 70 % af nægternes stemmer. Man kan dog godt nægte militæret selvom man stemmer på et forsvarsvenligt parti i 1993 ville 17 % af nægterne stemme på Centrumdemokraterne, Konservative, Venstre eller Fremskridtspartiet.

Højredrejning

Ser man på udviklingen fra 1992 til 1993, så er der tilbagegang for Enhedslisten, som går tilbage med en trediedel fra 21 til 14 %. Det betyder, at SF og Enhedslisten nu må have hjælp fra de Grønne eller Radikale Venstre, hvis der skal dannes en forsvarsfjendsk regering. Skulle SF som det største parti ønske at danne en socialistisk regering kunne det ske med Enhedslisten og Socialdemokratiet.
Selvom der fra 1992 til 1993 har været en tilbagegang for venstrefløjen, så er fremgangen ikke nået ud til Venstre, Konservative og Fremskridspartiet, de tre partier har uændret 15 % af nægterstemmerne. Det er Socialdemokratiet og det Radikale Venstre, der nyder godt af venstrefløjens tilbagegang; de to partier går frem med hver 5 procentpoint.

Nægternes fordeling på partierne.

. 1992 1993
Socialdemokratiet 10 % 15 %
Radikale Venstre 6 % 11 %
Det konservative folkeparti 4 % 3 %
Centrumdemokraterne 1 % 2 %
Retsforbundet 3 % 0 %
Socialistisk Folkeparti 37 % 32 %
De Grønne 6 % 8 %
Kristeligt Folkeparti 1 % 2 %
Venstre 8 % 11 %
Fremskridtspartiet 3 % 1 %
Enhedslisten 21 % 14 %
I 1992 blev indsamlet 85 besvarelser. Af disse havde 71 angivet et parti, 10 svarede, at de ente ville undlade at stemme eller stemme blankt. De resterende 4 havde enten ikke svaret eller ville stemme på Batman.
I 1993 er der i løbet af året første 10 måneder indsamlet 133 besvarelser. Af disse havde 96 angivet parti, mens 15 svarede, at de enten ville stemme blankt eller undlade at stemme. De resterende 22 havde enten ikke svaret eller havde sat kryds ved flere partier.