MNF løb foråret ind
- 8 MNF'ere deltog i Københavns Cityløb

- Af Øjvind Vilsholm




Endnu en gang stillede Militærnægterforeningen op til Københavns Cityløb. 8 løbere stillede op på den jernhårde 10 km. distance, der går langs med Københavns Havn, forbi Dybbølsbro Station, og ind på Vesterbro. alle MNFs løbere gennemførte. MNFs hold præsenterede de klassiske militærnægterT-shirts på flotteste vis, og endnu en gang slog MNF fast med syvtommersøm, at de tider er forbi, hvor nægtere var nogen langhårede hippiehashhoveder. MNFs deltagere er i god fysisk form!

Strategien i dette års løb var lagt lidt anderledes, end sidste år. De fleste af MNFs faste deltagere havde valgt kun at træne moderat op til løbet. I stedet for at gå efter toppræstationer, valgte vi at sprede os ud i feltet, så flest muligt kunne se "civilt område - militær adgang forbudt"- T-shirts'ne. Halvdelen af fornøjelsen ved at deltage er at vise vores T-shirts frem.

MNF'er på 25. plads
Starten gik kl. 18.50 fra Vester Voldgade, og en time efter var alle MNFs løbere i mål efter et velgennemført løb. Bedste individuelle præstation, stod MNFs kvindelige deltager for: Anja Vilsholm gennemførte i tiden 44:01, og det blev dermed til en flot 25. plads i kvindernes konkurrence, hvor i alt 415 gennemførte 10 km.-distancen.

I den interne MNF-konkurrence blev Anja nr. 3. MNFs 1. hold i holdkonkurrencen kom dermed til at bestå af Anja, Lars Jebjerg og NBs udsendte, der igen skyndte sig i mål, for at kunne nå at rapportere til NB.

Ved redaktionens slutning forelå endnu ikke resultatet af holdkonkurrencen, så du må vente til næste nummer med at læse, om vi igen i år bliver gruppevinder i klassen for forenings- og elitehold.

Løbstider og placeringer for MNFs deltagere:

Navn

Øjvind Vilsholm
Lars Jebjerg
Anja Vilsholm
Peter Mikael Hansen
David Walther Larsen
Jens Kongsgaard
Piet Mertz
Kim Leland

Tid

39:18
41:10
44:01
46:18
46:54
47:08
48:44
59:30

Placering

136 - af 1378 gennemførende
257 - af 1378 gennemførende
25 - af 415 gennemførende
718 - af 1378 gennemførende
768 - af 1378 gennemførende
797 - af 1378 gennemførende
936 - af 1378 gennemførende
1345 - af 1378 gennemførende