image
< Hop til hovedsiden...

Hvad laver man som militærnægter?

Som militærnægter bliver man udstationeret et sted, der på en eller anden måde har en almennyttig karakter.

Der findes over 1000 udstationeringssteder over hele landet.
På Militærnægteradministrationens hjemm
eside www.militaernaegter.dk  kan du se alle aktive  udstationeringssteder.

Her på hjemmesiden kan du se over 100 eksempler på, hvor man kan blive udstationeret. Vi har opdelt stederne i 11 kategorier:

Du kan ikke være sikker på, at et bestemt udstationeringssted er ledigt, når du bliver indkaldt. Hvis du vil være sikker kan du kontakte stedet i forvejen.

Du skal være opmærksom på, at du under militærnægtertjenesten ikke må beskæftiges på et udstationeringssted, hvor du tidligere har været ansat, eller på anden måde har haft tilknytning til f.eks. gennem medlemskab af bestyrelse eller lignende.  

Arbejdet under tjenesten

Arbejdet på udstationeringsstederne vil variere, men der gælder nogle fælles betingelser:

- Arbejdet, som en værnepligtig skal udføre på udstationeringsstedet, må ikke forudsætte en bestemt faglig uddannelse eller en forudgående erhvervsmæssig erfaring på det pågældende område.

- En værnepligtig må ikke udfylde en ledig normeret stilling på et udstationeringssted.

- En værnepligtigs ugentlige arbejdstid på et udstationeringssted er 37 timer, heri er inkluderet pauser, hvor den værnepligtige dog skal stå til rådighed.